Man kan da ikke sige "åbne op" og "lukke ned"! Jo, det er helt korrekt, mener sprogforskere

I en tale til hele nationen siger statsminister Mette Frederiksen "åbne op" gentagne gange, og det har affødt lidt af en sprogdebat.

Først blev landet lukket ned. Og nu er myndighederne så småt ved at åbne op igen.

Coronakrisen har naturligvis affødt en økonomisk og sundhedsmæssig debat om, hvordan epidemien bedst håndteres. Men lidt uventet har indgrebene også kastet en intens diskussion om det danske sprog af sig.

For det kan vel ikke være korrekt at sige "åbne op", når man slet og ret kunne sige "åbne"? Ligesom det må være overflødigt at lukke samfundet ned, når det bare kunne lukkes?

Formuleringerne har vakt afsky hos sprogrøgtere på sociale medier, særligt efter Mette Frederiksens tale ved et pressemøde i Statsministeriet 14. april. Statsministerens budskab til pressemødet var nemlig, at landet nu skulle åbnes en lille smule op. Ordene fik Mette Frederiksen sagt hele syv gange ifølge Ekstra Bladets transskribering af pressemødet.

Og så blussede sprogbrokkeriet for alvor op på sociale medier.

Artiklen fortsætter under opslagene.

Journalist Kristian Mouritzen, journalist Bent Winther og direktør for Rigshospitalet Per Christiansen reagerede alle på, at der nu skulle "åbnes op". (Skærmbillede fra Twitter)

I en facebookgruppe for sprogdebat, 'Sprogbøffer & sprogjuveler. Facebooks sprogencyklopædi', blev opstandelsen over "åbne op" endda for meget for gruppens administrator. Så han måtte udstede et dekret om, at diskussionen om "åbne op" måtte ophøre.

Men er det så forkert at sige "åbne op", som sprogrøgtere på sociale medier lader tro?

Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprog og svare på spørgsmål om sproget, så mener nævnet mon, at det er tilladt?

"Ja, du har jo lige sagt det. Så det kan man godt," svarer Marianne Rathje, der er seniorforsker hos Dansk Sprognævn.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Administratoren i sproggruppen på Facebook måtte gå til yderligheder i den store debat om "åbne op". (Skærmbillede fra Facebook)

Betyder noget andet

"Sproget er, som det er. Og det er det sprog, vi bruger, der er det rigtige sprog. Hvis vi går rundt og siger 'åbne op', så kan man godt sige det," fortsætter hun.

Sagen er nemlig, at hvis danskerne bruger et ord eller en vending tilstrækkelig meget, så noterer Sprognævnet det som en del af det danske sprog.

Slår man op i Den Danske Ordbog, finder man også "åbne op" med en anden betydning end at "åbne". For eksempel kan "åbne op" betyde at “åbne sig”, ligesom det kan betyde at “skabe grundlag og mulighed for noget”.

Ordbogen anfører også, at "åbne op" kan betyde det samme som "åbne", men at den brug af nogle regnes for ukorrekt.

"Der er en betydningsforskel på 'åbne' og 'åbne op'. Nogle gange kan det 'op' godt undværes. Man kan sagtens sige, 'vi åbner samfundet', men det 'op' giver lige en ekstra dimension, hvor det forstærker og betyder, at man giver adgang til noget. Og det er i høj grad det, det betyder, når statsministeren siger det på pressemødet. Vi får igen adgang til samfundet," siger Marianne Rathje.

Artiklen fortsætter under billedet.

Marianne Rathje er seniorforsker ved Dansk Sprognævn. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix)

Inger Schoonderbeek Hansen, lektor i dansk sprog ved Aarhus Universitet, erklærer sig enig. Det giver fin sproglig mening, når Mette Frederiksen på pressemødet siger "åbne op".

“Det at åbne op er ikke bare at åbne noget på vid gab. Det er en overført betydning, der er 'skabe mulighed for'. Man åbner noget forsigtigt, når man 'åbner op', og den forbindelse er der ikke noget galt i at bruge, og man kan heller ikke undvære det i sammenhængen,” siger hun.

"Åbne op" kan dog i andre tilfælde være en pleonasme, siger Inger Schoonderbeek Hansen, altså en unødvendig gentagelse, hvor 'op' bedst undværes.

"'Åbne på vid gab' kan man sagtens sige; der behøver man ikke sige 'åbne op på vid gab'," siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Socialminister Astrid Krag (S) har modtaget en særdeles vred besked om sin sprogbrug. At sige "åbne op" har tilsyneladende kostet Socialdemokratiet en vælger. (Skærmbillede fra Twitter)

Går hundrede år tilbage

Men hvorfor er danskerne i det hele taget begyndt at sige "åbne op"? Er det, som flere påpeger, det engelske "open up", der nu har befængt det danske sprog?

Ja, sandsynligvis, lød det fra Dansk Sprognævn, da de svarede på samme spørgsmål helt tilbage i 1999.

Men påvirkningen har været længe undervejs. For allerede i 1922 optrådte "åbne op" i Johannes V. Jensens roman 'Cimbrernes Tog':

“(...) man bad Norne-Gæst røre Harpen og .. aabne op for sin Skat af Kundskab.“

"Der har selvfølgelig ikke været almindeligt dengang. Der står i ordbogen, at det var sjældent, og Johannes V. Jensen var også kendt for at være glad for det engelske sprog, så han kan have kopieret 'open up'. Det er blevet mere og mere almindeligt med årene, og lige nu får det et boost, fordi vi hører 'åbne op' blive sagt på alle pressemøderne,” siger Marianne Rathje.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forfatter Johannes V. Jensen brugte forbindelsen "åbne op" allerede i 1922. Her er han fotograferet i cirka 1925. (Foto: Ritzau Scanpix)

Og hvad så med "lukke ned"? Er det forkert at bruge?

Det mener hverken Marianne Rathje eller Inger Schoonderbeek Hansen.

"Det er det samme som 'åbne op'. 'Ned' giver en ekstra dimension, og 'lukke ned' betyder, at afslutte driften af noget, og vi har kendt det siden 1978. At afslutte driften af noget kan man jo godt sige, at der er tale om her, når myndighederne lukker et samfund ned," siger Marianne Rathje.

"Lukker man samfundet ned, lyder det som en større del af samfundet, der indstilles. Og det har jo været tilfældet under krisen. Det lyder underligt at sige, at man lukker samfundet. Forholdsordene er med til at præcisere ting," siger Inger Schoonderbeek Hansen.

Forrige artikel "Mysteriet om fibromyalgi er løst," påstår netmedie. Men sygdommens årsag er endnu ukendt Næste artikel Her er historien bag det foruroligende billede af 11 mariehøns i munden på en hund Her er historien bag det foruroligende billede af 11 mariehøns i munden på en hund

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.