Netmedie genopliver og fordansker gammel amerikansk nyhed

Newsner har delt en rørende historie om, hvordan en far anerkender sin søns homoseksualitet i et brev, der er skrevet på dansk. Mediet glemmer bare at fortælle, at historien er gammel, og at brevet, der ledsager artiklen, slet ikke er den ægte vare.

 


"Efter at faren havde overhørt sønnen fortælle til en ven, at han er homoseksuel, skrev han et brev til ham. Nu spredes hans ord som en løbeild på internettet og er virkelig noget, alle bør læse!" skriver mediet Newsner i et Facebookopslag og linker til en artikel, der handler om det omtalte brev.

newsnerDK

Men at skrive, at det er "nu", ordene spredes "som en løbeild på internettet" er måske lidt af en fordrejning. Brevet er nemlig fra 2013. At en hel del danskere i løbet af den seneste uge har liket, delt eller bare læst artiklen, skyldes alene, at Newsner har hevet den gamle historie frem.

Og selvom det kunne se sådan ud, stammer historien ikke fra Danmark. Det fremgår ingen steder i artiklen, men brevet, man kan se, er en rekonstruktion. Oprindeligt er det skrevet på engelsk.

At historien ikke helt er, hvad den udgiver sig for, har dog ikke stoppet mere end 2.400 Facebookbrugere i at dele opslaget, mens over 9.000 har trykket enten "synes godt om", "vild med" eller en af de andre reaktioner, man kan vælge på Facebook.

Men hvordan kan man vide, at historien i virkeligheden er fire år gammel, og at brevet på billedet er falsk, når Newsner ikke skriver det nogen steder?

Svaret er, at det kan man ikke vide. Til gengæld er netop de mangelfulde oplysninger en klar indikator på, at du bør være på vagt over for historien. Faktisk er der en hel stribe tegn på, at historien ikke er, hvad den udgiver sig for.

Find fire fejl

For det første er der ingen kilde på historien og ingen henvisninger til, hvor billedet af brevet stammer fra. Det bør altid få alarmklokkerne til at ringe, når der ikke er nogen henvisninger, hverken til andre medier eller citater fra personer.

"Når der ikke er nogen kildehenvisninger, er historien jo fuldstændig udokumenteret. Det kan være ren fiktion, det kan være sandheden, vi aner det ikke. Og Newsner har ikke bragt os tættere på sandheden her overhovedet", forklarer Jan Birkemose, der er journalist og medieanalytiker, og som står bag hjemmesiden medietrends.dk.

For det andet er der ikke nogen navngiven journalist bag historien. I bylinen står blot Newsner. Og det er sjældent et godt tegn, når en artikel ikke har nogen ophavsmand, medmindre der er tale om et telegram fra et nyhedsbureau som eksempelvis Ritzau eller Reuters. Ifølge Jan Birkemose er det også et klart problem, at journalistens navn ikke fremgår:

"Journalisten har åbenbart ikke lyst til at lægge navn til. Men jeg synes, det er et ufravigeligt princip, at man lægger navn til det, man skriver, når man laver journalistik. Der skal virkelig gode grunde til ikke at gøre det," siger han.

For det tredje står der ikke noget om, hvornår historien foregår. Der står ikke, at brevet er fra i år, men med artiklens indledning: "Selvom vi er i år 2017, kan det stadig være skræmmende at "springe ud" og være åben om sin seksuelle orientering," kunne man sagtens foranlediges til at tro, at det er en aktuel historie, vi har med at gøre.

For det fjerde står der ingen steder, hvor historien foregår. Brevet, der ledsager artiklen, er på dansk, så man umiddelbart får det indtryk, at det er en dansk far, der har skrevet det kærlige brev til sin søn. Desuden nævnes homoseksuelles mulighed for at blive gift i Danmark også:

"Et stort skridt for homoseksuelle var, da to mennesker af samme køn fik ret til at blive gift i Danmark 15. juni 2012."

I den svenske udgave af Newsner kan man finde præcis den stamme historie. Men nu handler det om homoseksuelles ret til at blive gift i Sverige - og pludselig er brevet fra faren også skrevet på svensk.

newsnerSvensk

Men er far og søn så svenskere eller danskere? Svaret er ingen af delene. Brevet dukkede tilsyneladende op første gang på FCKH8s Facebookside i marts 2013. FCKH8 er en amerikansk organisation der arbejder for homoseksuelles rettigheder, og angiveligt har brevets modtager, Nate, selv sendt brevet i en email til organisationen. Det oplyser organisationen i hvert fald selv.

Det oprindelige brev har samme ordlyd som de breve, Newsner har bragt i deres svenske og danske artikler - det er bare på engelsk. Så det er utvivlsomt samme brev, der er udgangspunkt for historierne.

USAbrev

Newsner kalder det sjuskefejl

Christian Ström, der er country manager for den danske del af Newsner beklager den manglende kildeangivelse i historien.

"Det er helt enkelt en sjuskefejl fra vores side, som vi ikke kan andet end beklage. Vi stiller høje krav til gennemsigtighed og henvisninger i alt det materiale, vi publicerer, men i det her tilfælde er det tilsyneladende mislykkedes," siger Christian Ström til TjekDet.

Efter TjekDet har rettet henvendelse til Newsner, har mediet tilføjet to henvisninger i artiklen til henholdsvis FCKH8 og Daily Mail, der skrev om brevet i 2013.

Det ændrer dog ikke på, at historien stadig ikke lever op til journalistiske standarder ifølge Jan Birkemose.

"Hvis Newsner kalder sig selv et moderne nyhedsmedie, så er det også den målestok, de skal måles på, og så er de stordumpet på den her artikel. Og hvis det er deres standard generelt, er de også stordumpet som medie. Men Newsner ligner nu mere en samling anekdoter end et medie" siger Jan Birkemose.

Netop på grund af den anekdotiske karakter, kan historien ikke få ham helt op i det røde felt.

"Noget i mig siger samtidig, at det i virkeligheden er lidt ligegyldigt med den her artikel. Men man skal omvendt ikke sænke standarden, bare fordi det er en uskyldig historie. Og så er det et problem, fordi et medie som Newsner fylder mere og mere på de sociale medier. Så hvis det i højere og højere grad er dem, der får lov til at gå ind og definere, hvad der er journalistik her i landet, så er det et problem for hele nyhedsbranchen," siger Jan Birkemose.

Historien om det anerkendende brev fra far til søn er langt fra det eneste eksempel på, at Newsner har publiceret gamle historier uden at gøre opmærksom på det og uden at angive kilder i første omgang. Eksempelvis bragte mediet samme dag, 2. maj, også en 12 år gammel historie om, hvordan en dommer i USA afsiger en usædvanlig dom, og dagen inden, 1. maj, bragte mediet en et år gammel historie om, hvordan en kassedame griber en baby, da en kunde får et epileptisk anfald. Selvom Newsner senere har tilføjet kildehenvisninger til historierne, fremgår det ingen steder i artikelteksterne, at det er gamle historier.

Newsner har næsten 120.000 følgere på Facebook og er for det meste i top fem af danske medier, der har flest interaktioner pr. opslag, viser journalistisk lektor ved Syddansk Universitet Filip Wallbergs top-10 over virale nyheder. I skrivende stund har 1.725 personer enten liket eller delt et opslag fra Newsner. Til sammenligning er det tal kun 688 for DR’s Facebookopslag.


 

Fortæl dine venner om artiklen





 

 

Forrige artikel Er lønningerne for de højtuddannede steget eksplosivt på kun et år? Er lønningerne for de højtuddannede steget eksplosivt på kun et år? Næste artikel Findes der virkelig finske kæpheste-konkurrenceryttere? Findes der virkelig finske kæpheste-konkurrenceryttere?