Medier overdriver omfanget af selvmord på 'australsk' flygtningeø

Flere danske medier beretter, at en tredjedel af flygtningene på øen Nauru har forsøgt at begå selvmord. Men tallet er stærkt overdrevet og bygger på en fejltolkning af en opgørelse i en rapport.

“En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø”

Kilde: Artikler i en flere danske medier


Medierne henviser til en rapport fra Læger uden Grænser. Men rapportens tal bygger 'kun' på en tredjedel af de 208 flygtninge og asylansøgere, som organisationen har behandlet på øen Nauru. Man kan derfor ikke konkludere, at en tredjedel af alle de over 1.000 flygtninge og asylansøgere på øen har forsøgt selvmord. 

“En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø”.

Sådan lød overskriften hos en lang række danske medier i sidste uge.  

Den ‘australske flygtningeø’, der her er tale om, er østaten Nauru, hvor den australske regering siden 2012 har haft en flygtningelejr, der har mødt kritik fra mange sider.  

Historien er særligt opsigtsvækkende, da regeringen og Dansk Folkeparti få dage forinden besluttede at flytte udvisningsdømte på tålt ophold til øen Lindholm i Stege Bugt. 

Udgangspunktet for mediernes overskrifter er en rapport, som den humanitære organisation Læger uden Grænser udgav den 2. december. Her beskriver organisationen blandt andet, at mange af de flygtningene og asylansøgere, som de behandlede på Nauru, havde forsøgt selvmord, led af depressioner, havde posttraumatisk stress og meget mere.  

Men selv om rapporten fra Læger uden Grænser rigtignok viser, at mange flygtninge har forsøgt at begå selvmord på Nauru, så er mediernes overskrifter ikke retvisende. Man kan nemlig ikke sige noget om alle flygtninge og asylansøgere på øen, siger forskere. 

Tallene dækker over patienter 

Rapporten fra Læger uden Grænser bygger på deres arbejde med flygtninge og asylansøgere på Nauru. Organisationen begyndte sit arbejde i november 2017 og fortsatte til oktober i år, hvor den lokale regering bad organisationen forlade øen

I de 11 måneder Læger uden Grænser var på øen, spurgte de 208 flygtninge og asylansøgere, som de behandlede, hvorvidt de har forsøgt at begå selvmord eller overvejet selvmord. Blandt dem svarede 63 af de 208- altså 30 procent - at de havde forsøgt selvmord, og 124 - svarende til 60 procent - at de havde selvmordstanker. Hvilket er markant højere end de 2,7 procent af verdensbefolkning, der vurderes at have forsøgt selvmord. 

Henrik Støvring

Men selvom rapporten er “chokerende læsning”, så er det forkert, når medierne skriver, at en tredjedel har forsøgt selvmord på Nauru, siger Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet

Tallet bliver skævvredet, hvis man siger, at det er en tredjedel af samtlige næsten 1.100 flygtninge og asylansøgere, der befandt sig på øen da Læger uden Grænser ankom, har forsøgt selvmord. Læger uden Grænser har jo 'kun' talt med 208 af dem.

“De 30 procent er jo i medierne blevet brugt som om, det repræsenterer alle flygtninge og asylansøgere på Nauru. Men vi kan kun sige noget om dem, der er blevet behandlet. Vi ved ikke noget med sikkerhed om, hvor mange, der har forsøgt selvmord blandt alle flygtninge på øen, men det er sandsynligvis noget færre end en tredjedel,” siger han. 

Det skyldes, at man ikke bare kan sige, at de 208, som Læger uden Grænser har behandlet, kan repræsentere alle 1.100 flygtninge og asylansøgere på Nauru.  

“Formodentlig har de fleste, der har forsøgt selvmord fået lægebehandling af Læger uden Grænser. Desuden må vi gå ud fra, at dem, der kontakter Læger uden Grænser, er syge. Det kan være både fysiske og psykiske sygdomme. Og fordi patienter er en gruppe, der har det særlig dårligt, kan man sagtens forestille sig, at de har en større risiko for at overveje eller forsøge selvmord,” siger Henrik Støvring.  

Læger uden Grænser skriver faktisk også i deres rapport, at det kun er deres patienter, der er blevet adspurgt, og rapporten forsøger derfor heller ikke at sætte deres 208 patienter i forhold til alle flygtninge og asylansøgere på øen.  

Medierne skal referere ordentligt 

Heller ikke Kresten Roland Johansen, der er adjunkt og underviser i kvantitativ metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at historien om at en tredjedel har forsøgt selvmord på Nauru er retvisende.  

Kresten Roland Johansen

Han bemærker nemlig også, at dem, der har forsøgt selvmord, vil søge behandling hos Læger uden Grænser. Og flygtninge og asylansøgere, der søger hjælp hos Læger uden Grænser, er sandsynligvis også dem der har mest brug for den.  

“Derfor er der ikke belæg for at lave den overskrift. Og selv om det er en trist historie, så skal rapporterne jo refereres ordentligt,” siger han.  

Han påpeger, at der i artiklerne står, at undersøgelsen er baseret på de personer, som Læger uden Grænser har behandlet på Nauru. Han vurderer dog alligevel, at betydningen af netop den information burde være mere tydelig.  

“De skriver i brødteksten (teksten i artiklerne, red.), at rapporten er lavet på baggrund af dem, der er blevet behandlet af Læger uden Grænser. Men hvor mange er det så? Det står der jo ikke noget om artiklerne. Det skal man som læser gætte sig til, og det kan man ikke kræve af læseren,” siger Kresten Roland Johansen.  

“Man har jo en rapport at skrive historien ud fra. Så man kunne sagtens have lavet historien rigtig”. 

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

LÆS OGSÅ: Er Danmark det eneste land i hele verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge?

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

Forrige artikel Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten  Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten  Næste artikel Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.