Medier overdriver omfanget af selvmord på 'australsk' flygtningeø

Flere danske medier beretter, at en tredjedel af flygtningene på øen Nauru har forsøgt at begå selvmord. Men tallet er stærkt overdrevet og bygger på en fejltolkning af en opgørelse i en rapport.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø”

Kilde: Artikler i en flere danske medier


Medierne henviser til en rapport fra Læger uden Grænser. Men rapportens tal bygger 'kun' på en tredjedel af de 208 flygtninge og asylansøgere, som organisationen har behandlet på øen Nauru. Man kan derfor ikke konkludere, at en tredjedel af alle de over 1.000 flygtninge og asylansøgere på øen har forsøgt selvmord. 

“En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø”.

Sådan lød overskriften hos en lang række danske medier i sidste uge.  

Den ‘australske flygtningeø’, der her er tale om, er østaten Nauru, hvor den australske regering siden 2012 har haft en flygtningelejr, der har mødt kritik fra mange sider.  

Historien er særligt opsigtsvækkende, da regeringen og Dansk Folkeparti få dage forinden besluttede at flytte udvisningsdømte på tålt ophold til øen Lindholm i Stege Bugt. 

Udgangspunktet for mediernes overskrifter er en rapport, som den humanitære organisation Læger uden Grænser udgav den 2. december. Her beskriver organisationen blandt andet, at mange af de flygtningene og asylansøgere, som de behandlede på Nauru, havde forsøgt selvmord, led af depressioner, havde posttraumatisk stress og meget mere.  

Men selv om rapporten fra Læger uden Grænser rigtignok viser, at mange flygtninge har forsøgt at begå selvmord på Nauru, så er mediernes overskrifter ikke retvisende. Man kan nemlig ikke sige noget om alle flygtninge og asylansøgere på øen, siger forskere. 

Tallene dækker over patienter 

Rapporten fra Læger uden Grænser bygger på deres arbejde med flygtninge og asylansøgere på Nauru. Organisationen begyndte sit arbejde i november 2017 og fortsatte til oktober i år, hvor den lokale regering bad organisationen forlade øen

I de 11 måneder Læger uden Grænser var på øen, spurgte de 208 flygtninge og asylansøgere, som de behandlede, hvorvidt de har forsøgt at begå selvmord eller overvejet selvmord. Blandt dem svarede 63 af de 208- altså 30 procent - at de havde forsøgt selvmord, og 124 - svarende til 60 procent - at de havde selvmordstanker. Hvilket er markant højere end de 2,7 procent af verdensbefolkning, der vurderes at have forsøgt selvmord. 

Henrik Støvring

Men selvom rapporten er “chokerende læsning”, så er det forkert, når medierne skriver, at en tredjedel har forsøgt selvmord på Nauru, siger Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet

Tallet bliver skævvredet, hvis man siger, at det er en tredjedel af samtlige næsten 1.100 flygtninge og asylansøgere, der befandt sig på øen da Læger uden Grænser ankom, har forsøgt selvmord. Læger uden Grænser har jo 'kun' talt med 208 af dem.

“De 30 procent er jo i medierne blevet brugt som om, det repræsenterer alle flygtninge og asylansøgere på Nauru. Men vi kan kun sige noget om dem, der er blevet behandlet. Vi ved ikke noget med sikkerhed om, hvor mange, der har forsøgt selvmord blandt alle flygtninge på øen, men det er sandsynligvis noget færre end en tredjedel,” siger han. 

Det skyldes, at man ikke bare kan sige, at de 208, som Læger uden Grænser har behandlet, kan repræsentere alle 1.100 flygtninge og asylansøgere på Nauru.  

“Formodentlig har de fleste, der har forsøgt selvmord fået lægebehandling af Læger uden Grænser. Desuden må vi gå ud fra, at dem, der kontakter Læger uden Grænser, er syge. Det kan være både fysiske og psykiske sygdomme. Og fordi patienter er en gruppe, der har det særlig dårligt, kan man sagtens forestille sig, at de har en større risiko for at overveje eller forsøge selvmord,” siger Henrik Støvring.  

Læger uden Grænser skriver faktisk også i deres rapport, at det kun er deres patienter, der er blevet adspurgt, og rapporten forsøger derfor heller ikke at sætte deres 208 patienter i forhold til alle flygtninge og asylansøgere på øen.  

Medierne skal referere ordentligt 

Heller ikke Kresten Roland Johansen, der er adjunkt og underviser i kvantitativ metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at historien om at en tredjedel har forsøgt selvmord på Nauru er retvisende.  

Kresten Roland Johansen

Han bemærker nemlig også, at dem, der har forsøgt selvmord, vil søge behandling hos Læger uden Grænser. Og flygtninge og asylansøgere, der søger hjælp hos Læger uden Grænser, er sandsynligvis også dem der har mest brug for den.  

“Derfor er der ikke belæg for at lave den overskrift. Og selv om det er en trist historie, så skal rapporterne jo refereres ordentligt,” siger han.  

Han påpeger, at der i artiklerne står, at undersøgelsen er baseret på de personer, som Læger uden Grænser har behandlet på Nauru. Han vurderer dog alligevel, at betydningen af netop den information burde være mere tydelig.  

“De skriver i brødteksten (teksten i artiklerne, red.), at rapporten er lavet på baggrund af dem, der er blevet behandlet af Læger uden Grænser. Men hvor mange er det så? Det står der jo ikke noget om artiklerne. Det skal man som læser gætte sig til, og det kan man ikke kræve af læseren,” siger Kresten Roland Johansen.  

“Man har jo en rapport at skrive historien ud fra. Så man kunne sagtens have lavet historien rigtig”. 

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

LÆS OGSÅ: Er Danmark det eneste land i hele verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge?

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

Forrige artikel Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten  Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten  Næste artikel Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.