Medier overdriver omfanget af selvmord på 'australsk' flygtningeø

Flere danske medier beretter, at en tredjedel af flygtningene på øen Nauru har forsøgt at begå selvmord. Men tallet er stærkt overdrevet og bygger på en fejltolkning af en opgørelse i en rapport.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø”

Kilde: Artikler i en flere danske medier


Medierne henviser til en rapport fra Læger uden Grænser. Men rapportens tal bygger 'kun' på en tredjedel af de 208 flygtninge og asylansøgere, som organisationen har behandlet på øen Nauru. Man kan derfor ikke konkludere, at en tredjedel af alle de over 1.000 flygtninge og asylansøgere på øen har forsøgt selvmord. 

“En tredjedel har forsøgt selvmord på australsk flygtningeø”.

Sådan lød overskriften hos en lang række danske medier i sidste uge.  

Den ‘australske flygtningeø’, der her er tale om, er østaten Nauru, hvor den australske regering siden 2012 har haft en flygtningelejr, der har mødt kritik fra mange sider.  

Historien er særligt opsigtsvækkende, da regeringen og Dansk Folkeparti få dage forinden besluttede at flytte udvisningsdømte på tålt ophold til øen Lindholm i Stege Bugt. 

Udgangspunktet for mediernes overskrifter er en rapport, som den humanitære organisation Læger uden Grænser udgav den 2. december. Her beskriver organisationen blandt andet, at mange af de flygtningene og asylansøgere, som de behandlede på Nauru, havde forsøgt selvmord, led af depressioner, havde posttraumatisk stress og meget mere.  

Men selv om rapporten fra Læger uden Grænser rigtignok viser, at mange flygtninge har forsøgt at begå selvmord på Nauru, så er mediernes overskrifter ikke retvisende. Man kan nemlig ikke sige noget om alle flygtninge og asylansøgere på øen, siger forskere. 

Tallene dækker over patienter 

Rapporten fra Læger uden Grænser bygger på deres arbejde med flygtninge og asylansøgere på Nauru. Organisationen begyndte sit arbejde i november 2017 og fortsatte til oktober i år, hvor den lokale regering bad organisationen forlade øen

I de 11 måneder Læger uden Grænser var på øen, spurgte de 208 flygtninge og asylansøgere, som de behandlede, hvorvidt de har forsøgt at begå selvmord eller overvejet selvmord. Blandt dem svarede 63 af de 208- altså 30 procent - at de havde forsøgt selvmord, og 124 - svarende til 60 procent - at de havde selvmordstanker. Hvilket er markant højere end de 2,7 procent af verdensbefolkning, der vurderes at have forsøgt selvmord. 

Henrik Støvring

Men selvom rapporten er “chokerende læsning”, så er det forkert, når medierne skriver, at en tredjedel har forsøgt selvmord på Nauru, siger Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet

Tallet bliver skævvredet, hvis man siger, at det er en tredjedel af samtlige næsten 1.100 flygtninge og asylansøgere, der befandt sig på øen da Læger uden Grænser ankom, har forsøgt selvmord. Læger uden Grænser har jo 'kun' talt med 208 af dem.

“De 30 procent er jo i medierne blevet brugt som om, det repræsenterer alle flygtninge og asylansøgere på Nauru. Men vi kan kun sige noget om dem, der er blevet behandlet. Vi ved ikke noget med sikkerhed om, hvor mange, der har forsøgt selvmord blandt alle flygtninge på øen, men det er sandsynligvis noget færre end en tredjedel,” siger han. 

Det skyldes, at man ikke bare kan sige, at de 208, som Læger uden Grænser har behandlet, kan repræsentere alle 1.100 flygtninge og asylansøgere på Nauru.  

“Formodentlig har de fleste, der har forsøgt selvmord fået lægebehandling af Læger uden Grænser. Desuden må vi gå ud fra, at dem, der kontakter Læger uden Grænser, er syge. Det kan være både fysiske og psykiske sygdomme. Og fordi patienter er en gruppe, der har det særlig dårligt, kan man sagtens forestille sig, at de har en større risiko for at overveje eller forsøge selvmord,” siger Henrik Støvring.  

Læger uden Grænser skriver faktisk også i deres rapport, at det kun er deres patienter, der er blevet adspurgt, og rapporten forsøger derfor heller ikke at sætte deres 208 patienter i forhold til alle flygtninge og asylansøgere på øen.  

Medierne skal referere ordentligt 

Heller ikke Kresten Roland Johansen, der er adjunkt og underviser i kvantitativ metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at historien om at en tredjedel har forsøgt selvmord på Nauru er retvisende.  

Kresten Roland Johansen

Han bemærker nemlig også, at dem, der har forsøgt selvmord, vil søge behandling hos Læger uden Grænser. Og flygtninge og asylansøgere, der søger hjælp hos Læger uden Grænser, er sandsynligvis også dem der har mest brug for den.  

“Derfor er der ikke belæg for at lave den overskrift. Og selv om det er en trist historie, så skal rapporterne jo refereres ordentligt,” siger han.  

Han påpeger, at der i artiklerne står, at undersøgelsen er baseret på de personer, som Læger uden Grænser har behandlet på Nauru. Han vurderer dog alligevel, at betydningen af netop den information burde være mere tydelig.  

“De skriver i brødteksten (teksten i artiklerne, red.), at rapporten er lavet på baggrund af dem, der er blevet behandlet af Læger uden Grænser. Men hvor mange er det så? Det står der jo ikke noget om artiklerne. Det skal man som læser gætte sig til, og det kan man ikke kræve af læseren,” siger Kresten Roland Johansen.  

“Man har jo en rapport at skrive historien ud fra. Så man kunne sagtens have lavet historien rigtig”. 

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

LÆS OGSÅ: Er Danmark det eneste land i hele verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge?

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

Forrige artikel Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder? Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder? Næste artikel Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven
Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere. 

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

De danske biografer har nu fået lov til at slå dørene op. Og det fejrer de åbenbart på livet løs med konkurrencer om gratis billetter eller næste uhørte rabatter. Men selv om biografgængerne måske nok synes, der er noget at fejre, så er der en god grund til at se sig for.