ANALYSE: Læren af USA-valget: Medier, magt og mistillid

Det amerikanske valg må ændre medierne og journalistikken for altid. Medierne opfattes som en del af eliten i stedet for nogen, der holder kritisk øje med den. Sandheden og tilliden må tilbage på dagsordenen.


Politikere og journalister har fået en væsentlig ting til fælles. Manglende troværdighed i befolkningen. I de senere år er embedsmændene, eksperterne og flere af samfundets markante institutioner ved at komme med i samme dårlige selskab. Vælgerne søger nye svar på tidens udfordringer, fordi de ikke har tillid til en bedre dag i morgen end i går, og fordi de føler sig afkoblet fra magtens cirkler. Medierne betragtes ikke længere som repræsentanter for folket i almindelighed men i stedet som en del af magten.

Politikere, journalister, eksperter, kulturpersonligheder og meningsaristokratiet er blevet ”the establishment”, der taler indforstået om globalisering, om mangel på arbejdskraft, når andre synes, det er svært at få et job, om et rigt og mangfoldigt, multikulturelt samfund, der af andre opfattes som en trussel mod det trygge og tab af national kontrol. Eliten taler om en økonomisk udvikling og vækst, som det er svært at få øje på for dem, der ikke længere tror på en bedre fremtid for næste generation. Eliten taler om et homogent, næsten lige og solidarisk samfund, som det er svært at genkende fra en position nederst på velfærdsstigen og uden udsigt til et rimeligt betalt job.

Valget i USA den 8. november blev et lærestykke i den vrede, mistillid, frustration og magtesløshed, som brede befolkningsgrupper siden finanskrisen føler over for ”the establishment” eller samfundseliten. De gamle partier og de traditionelle politikertyper klarer ikke brobygningen til det, der sker i befolkningen netop nu. Det er nye partikonstellationer og politikerprofiler, som træder ind på scenen og overtager og personificerer håbet om forandring.

Alt for meget af mediernes dækning, når disse nye partier og nye politikerprofiler overraskende dukker op og får succes i USA og i Europa, bliver til korte opdagelsesrejser ude i virkeligheden. Der bliver observeret i punktnedslag med forundring og som noget, der ligner et antropologisk studie. Ligesom politikerne vil vi i medierne gerne gøre os til folkets sande repræsentanter, men det kræver et længere ophold ude i felten og en indlevelsesevne og identifikation med andres livsvilkår, problemer og værdier, som er mere reel og dyb.

Stærk-mand-simpel-løsning

Det er som bekendt farligt at udtale sig bastant om virkeligheden siddende ved et skrivebord. Og her kommer man i hvert fald ikke frem til at forstå, hvorfor USA nu har valgt en af de dårligst kvalificerede, dårligst forberedte og mest grovkornede typer i skikkelse af en finansmand og reality show-stjerne som kommende præsident. En mand, der har fornærmet alt og alle, og som har udtalt sig sexistisk, racistisk og antisemitisk. En milliardær, som har pralet af ikke at betale skat i årevis ved udnyttelse af skattelovgivningens krinkelkroge.

Et eller andet i vores dialog med hinanden er ved at gå rivende galt, og fortsætter det, er en ubehagelig risiko for spredning af ”en stærk-mand-med-simpel-løsning”-modellen ganske overhængende.

Medierne i USA kunne ganske enkelt ikke tro, at Trump kunne vinde, og gav det nye, underholdende, politiske fænomen en massiv og alt for ukritisk start på kampagnen. Da der så kom flere kritiske ting frem om Trump, skulle medierne jo bevise den traditionelle fairness og balance og gav Hillary Clintons e-mail-sag en massiv overdækning. Som Washington Posts kloge klummeskriver Margaret Sullivan har formuleret det: ”Der opstod ganske enkelt et problem ved, at medierne ikke tog Trump alvorligt, men til gengæld tog ham bogstaveligt.”

Når han sagde, at han ville bygge en mur ved grænsen til Mexico, deportere ulovlige immigranter i tusindvis og tilintetgøre Islamisk stat, så gik medierne efter, hvordan det rent bogstaveligt og praktisk skulle foregå, hvornår og til hvilken pris, fordi de ikke troede, han var seriøs. De frustrerede vælgere derimod tog manden seriøst, fordi han i enkle ord formulerede en anden politisk vej lige ind i hjertekulen på deres bekymringer, så de valgte ham, selv om de har været helt bevidste om, at han måske aldrig kommer til at gennemføre forslagene rent bogstaveligt.

Trump viste en vej, som lige præcis rammer ind i antiglobalisering, styrket national selvfølelse, modstand mod frihandel og jobs, der forsvinder til udlandet, mod indblanding i fjerne krige og konflikter, der bare skaber flere immigranter og flygtninge uden at gøre nytte for freden.

Frankrigs leder af Front National, Marine Le Pen, roser Trumps valg til skyerne og slår på præcis samme politiske toner, og den næste alvorlige kæberyster til de gamle politiske partier og traditionelle politikerprofil kan blive det franske præsidentvalg i 2017. Efterfulgt af flere andre valg i Europa med samme tendenser.

Et sundt demokrati bygger på tillid og åbenhed. Her i Danmark kæmper vi med samme krise for demokratiet som mange andre steder i verden. Og selv om vi ikke har tradition for stærk-mand-løsninger, så kan demokratiet også gå i hårknude her. Vi trænger til at få sandheden, nuancerne og fakta tilbage i samfundsdebatten og få skåret igennem spin, manipulation, falske påstande, selektive sandheder og direkte løgne.

Tillid og åbenhed bygger blandt andet på lydhørhed. Og det er mere end på høje tid at lytte. At omskrive den økonomiske politik, så vi ikke havner i protektionisme og depression. Kombinationen af sårbare økonomier, lav økonomisk vækst, øget social ulighed, et splittet samfund og et undermineret demokrati er en livsfarlig cocktail.

Sandheden og tilliden tilbage

Rundt omkring os begynder der at være en ny bevægelse i journalistikken, som ikke alene handler om at tjekke fakta i den offentlige debat, men også om at beskrive nuancerne, der alt for ofte forsvinder i den daglige nyhedskværn. Og den handler om at tage opgaven på sig at forsøge at afsløre de falske rygter og urigtige påstande, som gødes, deles og gødes igen og vokser sig store på de sociale medier, inden nogen måske gør desperate forsøg på at aflive dem.

Vi kan godt mene i medierne, at det er fuldkommen uretfærdigt, at vi er bundskraberne sammen med politikerne på den negative troværdighedsliste. Men når befolkningen opfatter det sådan, så er det jo en realitet, som vi må arbejde med. Ligesom politikerne må arbejde på deres troværdighed.

Det mest værdifulde, vi har i de professionelle medier, er paradoksalt nok vores troværdighed og vores evne til at skelne rigtig fra falsk information. Hvorfor passer vi så ikke bedre på den rolle og gør det til vores opgave at forsvare demokratiet på den måde, vi nu kan bedst: ved at udfordre, kvalificere og udvikle den offentlige debat på en konstruktiv måde. Hvis ikke vi gør det, bliver vi en del af demokratiets problem og ikke en del af dets løsning.

Den amerikanske professor Lucas Graves har skrevet bogen "Deciding What’s True: The Rise of Political Fact-Checking in American Journalism" om det hastigt voksende fænomen faktatjekwebsites over hele verden. Antallet af selvstændige sites uden for de etablerede medier er fordoblet i løbet af det seneste år til nu over 100 aktive projekter i 40 lande meget ofte knyttet til afsløringen af politiske udtalelser og politikere. Enkelte af disse faktatjeksites er også begyndt at følge politikernes løfter og efterprøve, om de nu også gør, som de lover.

Lucas Graves skriver i bogen, at mange journalister opfatter disse faktatjektjenester som en reaktion på journalistikkens fejltagelser i de seneste årtier og som en udfordring til medierne, der ikke har gjort arbejdet godt nok.

Disse fejltagelser inkluderer:

 

    • Bevidstløse referater af, hvad der bliver sagt, uden at udtalelserne underkastes en nærmere analyse for løse påstande.

 

    • Doven journalistik, hvor legitimiteten alene ligger i at spørge begge parter i en sag med modsatte synspunkter, men uden at undersøge, om det ene synspunkt rent faktisk er mere faktuelt korrekt end det andet.

 

    • Alt for tætte relationer til kilderne og dermed en kompromittering af uafhængigheden.

 

    • Omdannelse af den politiske substans til et procesmæssigt hestevæddeløb eller et godt tv-show på scenen med vælgerne som publikum, mens den virkelige magt udspiller sig uden for mediernes projektører.

 


Der er ingen tvivl om, at den amerikanske valgkamp og dækningen af den kommer til at give langvarige efterdønninger i mediekredse. Valget har i hvert fald søsat en ny refleksion i amerikansk journalistik, der handler om at udfordre den tilstræbte objektivitet og neutralitet i reportagen. I erkendelse af, at alle påstande ikke er lige korrekte og lige meget værd.

I den franske medieverden bragte terroraktionerne i Paris og Nice også en ny interessant refleksion ind i journalistikken. Første bølge med de sociale medier og samspillet med de professionelle medier kom til at handle om, at befolkningen i dag kan være formidler af nyheder via de sociale medier langt hurtigere end de professionelle journalister er til stede, når der sker noget her og nu på en strandpromenade eller i en koncertsal. Men de professionelle medier i Frankrig har lært, at de ikke i fremtiden ukritisk kan opsuge denne nye leverance i jagten på at være først og bedst til at informere læserne og brugerne, for rent faktisk dukkede der både falske og manipulerede og mistolkede rygter og antagelser op via de sociale medier, og de blev sendt videre i stort omfang af de professionelle medier. I den amerikanske valgkamp er de sociale medier svømmet over med alle mulige påstande, uhyrlige angreb og rygter, som de publicistiske medierne ikke formåede at stoppe.

Vi må også i de danske medier tage ved lære af valget i USA, erfaringerne med de sociale medier og risikoen for afkobling mellem befolkningen og eliten. Hvis ikke vi tænker over det, så bliver vi alene elitens medier komponeret med brug af magtens indforståede sprog og temaer. Vi skal vedholdende udfordre magten, ikke blive et med den.

Næste artikel BLOG: Her er de gode nyheder om de falske nyheder BLOG: Her er de gode nyheder om de falske nyheder
Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.