Minister har to modsatrettede forklaringer på effekten af lavere arveafgift

En sænkning af arveafgiften ved generationsskifter i familieejede virksomheder vil styrke beskæftigelsen, skriver skatteminister Karsten Lauritzen (V) i Dagbladet Børsen. Men til sine politikerkolleger på Christiansborg oplyser han noget andet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I et indlæg i Dagbladet Børsen den 10. april skrev skatteminister Karsten Lauritzen (V), at en skattelettelse på arveafgiften, som regeringen foreslår, vil gavne tusinder af familieejede virksomheder og skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Men i et svar til Folketingets Skatteudvalg har ministeren tidligere selv oplyst, at sænkning af arveafgiften nok slet ikke har en større effekt på beskæftigelsen, oplyser DR-programmet Detektor.

Regeringen har foreslået, at arvegiften for familieejede virksomheder skal sænkes fra 15 pct. til 5 pct. Og det er i den forbindelse, at skatteministeren har fremsat påstanden om, at forslaget vil styrke beskæftigelsen.

Men Detektor har fundet frem til et svar, som skatteministeren selv har givet til Folketingets Skatteudvalg i oktober 2015, hvoraf det fremgår, at

”en afskaffelse af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder skønnes ikke på sigt at have nævneværdig effekt på beskæftigelsen, idet beskæftigelsen på lidt længere sigt (den strukturelle beskæftigelse) bestemmes af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedets funktionsmåde, og at en afskaffelse af arv- og gaveafgiften som nævnt har modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. Selektive subsidier til et erhverv eller specielle ejerformer øger således ikke den samlede beskæftigelse i økonomien, men må alene påregnes på sigt at medvirke til at flytte beskæftigelse fra andre aktiviteter til de aktiviteter, der begunstiges.”

Altså modsiger ministeren sig selv i forhold til sin udmelding i medierne, og det han oplyser til Skatteudvalget. En reduktion i arveudgiften vil ikke nødvendigvis have en effekt på beskæftigelsen.

Sænkelse af arveafgiften vil berøre få virksomheder

Også avisen Politiken har undersøgt regeringens påstand om, at en milliardlempelse af arveafgiften vil »bidrage til at sikre de ca. 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder, der bliver berørt af de kommende generationsskifter«, som det fremgår af regeringens lovforslag. Til avisen oplyser ophavsmændene til den rapport, som regeringen har hentet deres tal fra, at tallene er brugt forkert.

»Halvdelen af de her virksomheder vil formentlig aldrig blive generationsskiftet inden for familien. Hvis man får det indtryk, at der er 23.000 virksomheder, som står over for at blive generationsskiftet inden for familien, er det forkert. Det ændrer arveafgiften ikke på«, siger økonomiprofessor på Københavns Universitet Morten Bennedsen, der forsker i familieejede virksomheder i Danmark, til Politiken.

I forskernes rapport fremgår det, at kommende generationsskifter vil "påvirke driften af mellem 23.100 og 24.000 virksomheder". Men der kan lige så godt være tale om et ejerskifte uden for familien, en lukning af virksomheden eller et salg, som arveafgiften ikke influerer på, forklarer Morten Bennedsen til Politiken. Dermed vil en sænkelse af arveafgiften også påvirke langt færre end de anførte 300.000 danske arbejdspladser, påpeger professoren.

Detektor har spurgt Karsten Lauritzen, hvorfor han i sit debatindlæg i Børsen skriver, at den lavere arveafgift vil smitte af på beskæftigelsen, mens han bemærker det modsatte til sine politikerkolleger på Christiansborg. I sit svar til DR skelner skatteministeren mellem, hvad økonomerne siger, og sin egen holdning til, hvilken effekt han tror den lavere arveafgift vil have.

”Jeg har aldrig sagt, der er økonomer, der laver rapporter, der viser, at det her er den bedste måde at bruge pengene. Vi skal lytte til økonomerne, men vi skal også have nogle politiske holdninger, og det her er en politisk holdning,” siger Karsten Lauritzen til Detektor.

 

Forrige artikel Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris Næste artikel Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.