Minister har to modsatrettede forklaringer på effekten af lavere arveafgift

En sænkning af arveafgiften ved generationsskifter i familieejede virksomheder vil styrke beskæftigelsen, skriver skatteminister Karsten Lauritzen (V) i Dagbladet Børsen. Men til sine politikerkolleger på Christiansborg oplyser han noget andet.

 


I et indlæg i Dagbladet Børsen den 10. april skrev skatteminister Karsten Lauritzen (V), at en skattelettelse på arveafgiften, som regeringen foreslår, vil gavne tusinder af familieejede virksomheder og skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Men i et svar til Folketingets Skatteudvalg har ministeren tidligere selv oplyst, at sænkning af arveafgiften nok slet ikke har en større effekt på beskæftigelsen, oplyser DR-programmet Detektor.

Regeringen har foreslået, at arvegiften for familieejede virksomheder skal sænkes fra 15 pct. til 5 pct. Og det er i den forbindelse, at skatteministeren har fremsat påstanden om, at forslaget vil styrke beskæftigelsen.

Men Detektor har fundet frem til et svar, som skatteministeren selv har givet til Folketingets Skatteudvalg i oktober 2015, hvoraf det fremgår, at

”en afskaffelse af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder skønnes ikke på sigt at have nævneværdig effekt på beskæftigelsen, idet beskæftigelsen på lidt længere sigt (den strukturelle beskæftigelse) bestemmes af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedets funktionsmåde, og at en afskaffelse af arv- og gaveafgiften som nævnt har modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. Selektive subsidier til et erhverv eller specielle ejerformer øger således ikke den samlede beskæftigelse i økonomien, men må alene påregnes på sigt at medvirke til at flytte beskæftigelse fra andre aktiviteter til de aktiviteter, der begunstiges.”

Altså modsiger ministeren sig selv i forhold til sin udmelding i medierne, og det han oplyser til Skatteudvalget. En reduktion i arveudgiften vil ikke nødvendigvis have en effekt på beskæftigelsen.

Sænkelse af arveafgiften vil berøre få virksomheder

Også avisen Politiken har undersøgt regeringens påstand om, at en milliardlempelse af arveafgiften vil »bidrage til at sikre de ca. 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder, der bliver berørt af de kommende generationsskifter«, som det fremgår af regeringens lovforslag. Til avisen oplyser ophavsmændene til den rapport, som regeringen har hentet deres tal fra, at tallene er brugt forkert.

»Halvdelen af de her virksomheder vil formentlig aldrig blive generationsskiftet inden for familien. Hvis man får det indtryk, at der er 23.000 virksomheder, som står over for at blive generationsskiftet inden for familien, er det forkert. Det ændrer arveafgiften ikke på«, siger økonomiprofessor på Københavns Universitet Morten Bennedsen, der forsker i familieejede virksomheder i Danmark, til Politiken.

I forskernes rapport fremgår det, at kommende generationsskifter vil "påvirke driften af mellem 23.100 og 24.000 virksomheder". Men der kan lige så godt være tale om et ejerskifte uden for familien, en lukning af virksomheden eller et salg, som arveafgiften ikke influerer på, forklarer Morten Bennedsen til Politiken. Dermed vil en sænkelse af arveafgiften også påvirke langt færre end de anførte 300.000 danske arbejdspladser, påpeger professoren.

Detektor har spurgt Karsten Lauritzen, hvorfor han i sit debatindlæg i Børsen skriver, at den lavere arveafgift vil smitte af på beskæftigelsen, mens han bemærker det modsatte til sine politikerkolleger på Christiansborg. I sit svar til DR skelner skatteministeren mellem, hvad økonomerne siger, og sin egen holdning til, hvilken effekt han tror den lavere arveafgift vil have.

”Jeg har aldrig sagt, der er økonomer, der laver rapporter, der viser, at det her er den bedste måde at bruge pengene. Vi skal lytte til økonomerne, men vi skal også have nogle politiske holdninger, og det her er en politisk holdning,” siger Karsten Lauritzen til Detektor.

 

Forrige artikel Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris Pakistanske cricketfans beskyldes for at fejre politidrab i Paris Næste artikel Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.