1. september 2020 træder den nye danske ferielov i kraft. Flere medier har forsøgt at forklare betydningen af den nye lov, og hvilke konsekvenser den vil have for danskerne.  

Men der hersker fortsat tvivl om ferieloven – i hvert fald på de sociale medier. Især ét facebookopslag om ferieloven har fået folk til tasterne. Opslaget er i skrivende stund delt over 10.000 gange, mens folk har reageret og kommenteret på det over 500 gange.     

“Jeg vil gerne sige tusind tak til de røvhuller inde på Christiansborg, der har været med til den nye ferielov. Ved at rykke den til september så ryger de penge, som vi timelønnede har skrabet sammen til, 1/9-19 i en statsfond, som vi så først får udbetalt, når vi fratræder arbejdsmarkedet. Det er vel at mærke penge, jeg har betalt skat af. For mit vedkommende bliver det, når jeg er 76,” lyder det vredt i opslaget.  

“I mine øjne er det simpelthen tyveri ved højlys dag. Funktionærer bliver ikke ramt af dette – kun timelønnede,” tordner skribenten bag. 

Der er hele tre påstande i de få linjer af opslaget, der er gengivet ovenfor. Men flere af dem er decideret forkerte, forklarer de kilder, TjekDet har talt med.  

Her går vi de tre påstande igennem en ad gangen. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Her er teksten om den nye danske ferielov, der cirkulerer i opslag på Facebook. Denne udgave af teksten var den 18. september delt mere end 10.000 gange. Hertil skal lægges yderligere delinger af teksten i andre opslag. I billedet mangler den sidste sætning, hvor der står: "af den danske stat". Navnet på facebookbrugeren bag opslaget her er sløret, da vi ikke med sikkerhed kan vide, hvem der oprindeligt har formuleret og lagt teksten på nettet. 

Den første påstand lyder, at brugeren bag opslaget først skulle få udbetalt sine indefrosne feriepenge, når vedkommende er 76 år.  

Hvilke indefrosne penge er der tale om, tænker du måske? Helt centralt i den nye aftale er dét, som politikerne kalder for princippet om ”samtidighedsferie”. Oversat betyder det, at du fra september 2020 kan bruge dine feriedage allerede måneden efter, du har tjent dem. 

I dag er det først muligt at få feriepenge udbetalt fra 1. maj året efter, at de er optjent. 

“Hvis vi gik direkte over til de nye regler med samtidighedsferie, ville man det første år med de nye regler kunne have ret til op til ti ugers ferie – altså dobbeltferie. Det ville være uholdbart, både for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes økonomi, hvis lønmodtagerne skulle have mulighed for at afholde eller have udbetalt ferie for op til ti uger på ét år. Derfor indefryses noget af ferien,” lyder det i et svar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).  

Artiklen fortsætter under billedet

Jens Kristiansen er professor i arbejdsret ved Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)

Der bliver altså indefrosset et beløb, når vi går fra den ene ordning til den anden. Det beløb vil den enkelte få udbetalt, når personen når folkepensionsalderen. I opslaget står der, at brugeren først får sine penge som 76-årig, men der er ingen officielt vedtaget pensionsalder, der er så høj. Der findes skøn, der forudser, hvor pensionsalderen kommer til at ligge i fremtiden, men den senest vedtagne pensionsalder er 68 år.      

Jens Kristiansen, der er professor i arbejdsret ved Københavns Universitet, forklarer, hvordan pensionsalderen hænger sammen med udbetalingstidspunktet.    

"Udbetalingstidspunktet er knyttet til lønmodtagerens folkepensionsalder. Den senest vedtagne folkepensionsalder er 68 år, der gælder for personer født efter 31. december 1962. Folkepensionsalderen bliver løbende reguleret og kan derfor godt blive højere end 68 år. Det er muligt at få udbetalt beløbet før folkepensionsalderen, hvis personen forlader arbejdsmarkedet eksempelvis ved at gå på efterløn," lyder forklaringen fra professor Jens Kristiansen.  

Det betyder altså, at der rent faktisk er en mulighed for, at opslagets ophavsmand bliver 76 år, før vedkommende får udbetalt det tilbageholdte beløb. Det kan være, at vedkommende har valgt at vente med at gå på pension, til han eller hun fylder 76 år. Og i så fald er det rigtigt, at de indefrosne penge først udbetales i en alder af 76 år.

Den næste påstand i opslaget er, at der er tale om penge, som timelønnede har skrabet sammen frem til 1. september 2019, men der står ikke noget om, hvornår perioden skulle være startet, og dermed hvor mange penge der skulle være tale om.  

Men det er ikke de penge, der bliver indefrosset, som opslaget indikerer. Det er derimod de penge, der optjenes fra 1. september 2019 til 31. august 2020, som først udbetales, når vi går på pension.   

Det er altså noget sludder, at perioden slutter 1. september 2019. Det er derimod der, hvor perioden starter, slår Jens Kristiansen fast.       

“De indefrosne midler vedrører perioden 1. september 2019 til 31. august 2020,” skriver Jens Kristiansen i sin mail til TjekDet.     

Derfor har vi netop taget hul på den periode, hvor feriepenge indefryses, indtil vi når pensionsalderen. 

Opslaget kommer med en sidste påstand. Den går på, at den nye ferielov kun rammer de timelønnede og ikke funktionærerne (de månedslønnede, red.). Men det er noget værre vrøvl.  

Både Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og professor Jens Kristiansen understreger, at ordningen gælder for begge grupper.       

“Indefrysningen gælder for såvel timelønnede som månedslønnede,” lyder det fra Jens Kristiansen.    

Der er dermed ikke hold i påstanden om, at den nye ferielov kun rammer de timelønnede.  

TjekDet har forsøgt at finde frem til, hvem der oprindeligt har delt teksten. I ét af de mest delte opslag oplyser vedkommende, at han har kopieret teksten fra et andet opslag. Og når facebookbrugere kopierer teksten ind i eget opslag - frem for at bruge Facebooks deleknap, så er ikke muligt med sikkerhed at slå fast, hvem der er den egentlige ophavsmand eller ophavskvinde til teksten. 

Du kan læse mere om den nye ferielov eller læse selve aftaleteksten her.