Myten om at Amazonskoven er ‘verdens lunger’ har turneret i et halvt århundrede

Jordens lunger står i brand, lyder det igen og igen i medierne verden over. At Amazonskoven skulle give ilt til hele verden, er dog intet mere end en myte, understreger forskere. Men hvordan opstod myten, der i den sidste uges tid har snydt hele verden? 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Da først hollywoodskuespiller Leonardo DiCaprio blandede sig, tog det fart.

Ved at dele et instagramopslag fra en amerikansk miljøforkæmper fik skuespilleren, der selv er aktiv i miljøpolitik, 21. august katapulteret to forkerte påstande ud til hele verden.

Opslagets anledning var de omfattende skovbrande i den brasilianske amazonregnskov, og rundt på sociale medier og i nyhedsmedierne spredte sig nu den idé, at ikke alene var brandene en stor CO2-udleder og skidt for biodiversitet. Nej, Amazonskovene skulle endda producere 20 procent af al ilt på jorden og på den måde være jordens grønne lunger.

Herefter stemte andre prominente navne i. Den franske præsident Emmanuel Macron skrev på Twitter dagen efter, at Amazonas er “planetens lunger,” og den internationale miljøorganisation Verdensnaturfonden (WWF) meddelte på samme sociale medie, at hele 20 procent af jordens ilt er på spil, hvis ikke der skrides til handling i den brasilianske regnskov.

Artiklen fortsætter under billedet

"Det er skræmmende at tænke på, at Amazonas er den største regnskov på jorden, der skaber 20% af jordens ilt," skrev den amerikanske skuespiller Leonardo Dicaprio på det sociale medie Instagram den 21. august. (Foto: Skærmbillede af opslag).

Men begge dele er skrupforkerte. Amazonas producerer ikke 20 procent af atmosfærens ilt og er heller ikke jordens lunger.

“Amazonas producerer ilt gennem fotosyntese i træer og planter, men når træer eller planter dør, nedbrydes de, og den proces forbruger ilten igen. Amazonas bruger stort set selv al den ilt, som skoven producerer, og leverer således ikke ilt til atmosfæren,” siger Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker fra DTU Space.

Og når Amazonas selv bruger al den ilt, regnskoven laver, giver det ikke mening af kalde den jordens lunger, som jo skulle forsyne hele verden med ilt:

“At kalde det jordens lunger i forhold til at producere ilt, det passer simpelthen ikke,” siger Jesper Riis Christiansen, lektor på Københavns Universitets Sektion for Skov, natur og biomasse.

Regnskoven er altså ingen lunge - højst sin egen. Men hvordan opstod den vildledende metafor, der den seneste uge, har forvirret hele verden? TjekDet har i jagten på et svar allieret sig med et hold forskere og eksperter, der alle har et ben plantet i den brasilianske tropeskov.

Vinder frem i 80’erne

At kalde Amazonskoven for verdens lunger er ikke nyt. En hurtig søgning på Google sender os blandt andet til det britiske medie BBC, der for fem år siden kaldte Amazonas for “planetens lunger.” Ti år før det forsøgte et amerikansk magasin endda at aflive myten med hjælp fra en ph.d. i skovøkologi fra det amerikanske universitet Yale – tilsyneladende forgæves.

Man kan dog roligt skrue tiden længere tilbage i jagten på mytens rod, siger Niclas Scott Bentsen, lektor Sektion for Skov, natur og biomasse på Københavns Universitet. Han blev som skov- og landskabsingeniørstuderende allerede i 1990’erne præsenteret for den fejlagtige metafor.

Og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU fortæller, at han “de sidste 20-30 år har hørt på myten om jordens lunger,” ligesom Randers Regnskovs biolog Asser Øllgaard mener at vide, at metaforen vandt frem helt tilbage i 1980’erne.

Artiklen fortsætter under billedet

Også den franske præsident Emmanuel Macron har på Twitter omtalt Amazonas som “planetens lunger”. (Foto: Skærmbillede af opslag) 

Det kan der nemt være noget om, for i en videnskabelig artikel fra 1993 skriver den amerikanske forsker Emilio F. Moran, at medier for alvor begyndte at dække skovafbrænding i Amazonas i midten af 80’erne. Delvist fordi der var god dramatik i at kalde regnskoven for “verdens lunger” i den tro, at den bidrager med en anselig del af den ilt i atmosfæren, som vi mennesker indånder.

I samme artikel skriver forskeren, at det herefter skulle tage flere år, før myten blev korrigeret. Men korrektionen var åbenbart ikke nok til at tage livet af myten, kan man konkludere efter at have fulgt nyheder om Amazonas den forgangne uge.

Sejlivet myte

Samtlige forskere og eksperter, som TjekDet har talt med, fortæller da også, at lige så forkert det er at kalde Amazonas for jordens lunger, lige så sejlivet er myten.

Københavns Universitets Jesper Riis Christiansen mener, at myten er svær at få bugt med, fordi den skaber et letforståeligt billede af, at Amazonas skulle være nødvendig, for at vi kan trække vejret.

“Det er et meget stærkt billede, man skaber inde i folks hoveder om, at Amazonas er meget, meget vigtigt at bevare,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet


Og lektor i tropisk botanik på Aarhus Universitet Anders Sanchez Barfod kalder opfindelsen af udtrykket 'verdens lunger’ for “et stykke effektivt propaganda,” der vil være meget svært at aflive.

Det er let at forstå og forholde sig til, mener han, og så giver det langt større medieopmærksomhed at tale om lunger og ilt i stedet for biodiversitet.

"Problemet er bare, at Amazonas ikke er en lunge,” siger han.

Myte går længere tilbage

Selv stødte Anders Sanchez Barfod først på myten, da han i begyndelsen af 1980’erne besøgte den brasilianske regnskov som ung biologistuderende og aktiv i regnskovsgruppen Nepenthes – nu miljøorganisationen Verdens Skove.

“De brasilianske regnskovsaktivister kaldte Amazonas for ‘verdens lunger’ allerede dengang. Vi var dog påpasselige med at bruge det,” siger han. 

Desuden har han faktisk et bud på, hvorfra myten stammer.

På side 35 i en videnskabelig udgivelse fra 1975 af to amerikanske forskere står nemlig, at brasilianske medier tilbage i 1970’ernes begyndelse tolkede ivrigt på resultaterne fra den tyske biolog Harald Sioli. Han mente at have fundet ud af, at 50% af jordens ilt blev produceret i Amazonas.

En videnskabelig artikel fra 2005 hævder, at Harald Sioli uforvarende blev ophavsmand til myten om, at Amazonas er jordens lunger, ligesom det tyske videnskabsmagasin Max Planck Research skriver, at Harald Sioli misforstod, at en skov i balance faktisk bruger lige så meget ilt, som den producerer.

Artiklen fortsætter under billedet

Harald Sioli i felten ved den brasilianske flod Rio Cupari i oktober 1948. 23 år senere kan den tyske biolog uforvarende være blevet ophavsmand til myten om, at Amazonas er verdens lunger. (Foto: Harald Sioli) 

Misforståelsen præsenterede Harald Sioli angiveligt som den rene sandhed til brasilianske journalister i 1971, og journalisterne var hurtige til at navngive Amazonas ‘verdens lunger’.

Om det lige præcis var den nu afdøde tyske biolog, der gennem en videnskabelig fejlslutning fik starten myten, er i sagens natur umuligt at få slået fuldstændig fast.

Tidligere formand for Verdens Skove og ph.d. i biologi fra Københavns Universitet Kasten Thomsen er for eksempel af den overbevisning, at myten er en smule ældre endnu, stammer fra 1969 og er opdigtet af et hold brasilianske tropebiologer.

Det er altså ikke lykkedes forskerne og eksperter i regnskov at udpege, hvor myten om, at Amazonskoven er jordens lunger, stammer fra. Dog er de sikre på, at vi ikke har hørt den for sidste gang.

Forrige artikel Tusindvis har delt: Falsk haj-advarsel skal sælge edderkoppetøj Tusindvis har delt: Falsk haj-advarsel skal sælge edderkoppetøj Næste artikel Ida Auken affærdiger eksperters kritik af vindmøllevideo: “Der er ingen faktuelle fejl” Ida Auken affærdiger eksperters kritik af vindmøllevideo: “Der er ingen faktuelle fejl”

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.