Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Om Andreas Marklund

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Første Verdenskrig blev propagandaens "game changer"

At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Blogindlæg på TjekDet.dk er udtryk for skribentens egen holdning. 

Af Andreas Marklund, forskningschef på ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation

Nu er der snart gået fire år, siden den kontroversielle amerikanske præsidentvalgkampagne i 2016, hvor begrebet fake news blev hvermandseje.

Imidlertid er der ikke meget, som tyder på, at fake news i dag er blevet degraderet til yesterday’s news.

Der er allerede rapporter om, at Demokraternes primærvalg i USA bliver forstyrret af vildledende oplysninger og manipulerede nyhedsklip, der bliver spredt til millioner af mennesker gennem blandt andet præsident Donald Trumps twitterkonto

Også coronavirussens spredning i den sidste måneds tid har været fulgt af rygter, konspirationsteorier og virale anbefalinger af tvivlsomme lægemidler på de digitale sociale medier.

For eksempel har aktører i den danske sundhedsbranche spredt oplysninger om at indtagelse af C-vitamin kan bruges til at ”bremse” effekterne af den frygtede virus.

Samtidig florerer heftige konspirationsteorier, der hævder, at coronavirussen er produceret i et amerikansk laboratorium med det formål at skade den kinesiske økonomi – eller at den i virkeligheden er en skrøne, som er skabt af Demokraterne i kølvandet på den mislykkede rigsretssag mod præsident Trump.

Historisk udfordret grænselinje

De uklare grænser mellem nyheder, rygter og decideret misinformation er imidlertid ikke et fænomen, der er unikt for den digitale æra.

Som den amerikanske historiker Heidi Tworek for nylig har konstateret, har disse grænser altid været porøse og omtvistede. Dette gælder ikke mindst for situationen på nyhedsfronten i de sidste cirka 150 år, hvor de moderne nyhedsmedier og medieteknologier er vokset frem – fra telegrafen via radioen til Facebook og Fox News.

Historisk set plejer grænselinjerne mellem empirisk baseret nyhedsformidling og andre mere uverificerede former for viden at være særligt udfordret i perioder, hvor:
  1. Nye medier og kommunikationsteknologier underminerer magtrelationerne på det eksisterende mediemarked, for eksempel radioen i mellemkrigstiden og internettet i vores egen tid
  2. Konflikter, krig og samfundsomstyrtende kriser gør det eksisterende medielandskab til en decideret slagmark, hvor magtfulde aktører kæmper om vores ”hjerter og sind”, for eksempel Münchenkrisen i 1938 (hvor Nazityskland erobrede Tjekkoslovakiet) og migrantkrisen i 2015.

Aldrig mere propaganda

Som jeg har skrevet om i tidligere dele af denne føljeton, var Første Verdenskrig en krise, der fik enorm betydning for fremvæksten af den moderne propaganda og det, vi i dag kalder for falske nyheder.

Kombinationen af en boomende dagspresse og voksende læsekyndighed i Europa gjorde det attraktivt for de krigsførende parter at bruge avisernes udlandssektioner til at påvirke opinionen ved at snige propagandastof ind, skjult som nyhedstelegrammer. 

Denne brug af medierne og de underliggende teknologier blev imidlertid stærkt miskrediteret i årene efter Versaillesfreden i 1919, hvor verden skulle bygges op på ny efter krigens ødelæggelser.

Den amerikanske telekommunikationsekspert Walter S. Rogers, der under fredsforhandlingerne indgik i præsident Woodrow Wilsons delegation, skrev i et brev til en dansk diplomat, at en grundforudsætning for realiseringen af en bestandig fred var kommunikationskanaler, som muliggjorde ”frie strømme af informationer”.

Det var altså livsvigtigt for verdens fremtid, at den globale infrastruktur for transnational kommunikation blev opdateret med nye kabler, flere radiosendere og et uddybet internationalt samarbejde.

Men det krævede også noget mere, mente Rogers.

Det var nemlig alfa og omega, at verdens magthavere ophørte med at misbruge de grænseløse kommunikationskanaler til at sprede hadefuld propaganda.

En æter fri fra had

Rogers' idéer var helt på linje med den officielle amerikanske udenrigspolitik, som på dette tidspunkt i historien blev drevet af en stærk idealisme med fokus på det internationale samarbejde.

Men visionen om at internationalisere kommunikationens infrastruktur faldt på grund af modstand fra de europæiske stormagter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Woodrow Wilson (t.h.) under fredsforhandlingerne i Paris, flankeret af kollegerne Georges Clemenceau og David Lloyd George fra Frankrig respektive Storbritannien. (Foto: Wikimedia Commons).

Derimod levede den videre inden for Folkeforbundet, den internationale organisation for fred og samarbejde, som blev stiftet i 1919 på initiativ af præsident Wilson og i alt væsentligt var en forgænger til vore dages FN.

Organisationen tog en lang række initiativer til at holde 1920’ernes ekspanderende radiokommunikation fri fra den konfliktskabende propaganda, som havde forgiftet de internationale relationer under Første Verdenskrig.

For eksempel oprettede Folkeforbundet sin egen radiostation på schweizisk territorium. Ifølge planen skulle den bruges til at lette mellemstatslig kommunikation i perioder, ”hvor en krise er under udvikling”.

Baggrunden var en bevidsthed blandt Folkeforbundets arkitekter om, at den mangelfulde kommunikation mellem Europas stormagter efter skuddet i Sarajevo i sommeren 1914 var en vigtig årsag til udbruddet af Første Verdenskrig.

Ukorrekte udsagn i kritiske situationer 

Folkeforbundets radiostation blev aldrig en succes.

Derimod lykkedes det den i dag noget udskældte organisation at få vedtaget en international konvention mod falske nyheder i radioen.

Året var 1936, og aftalens fulde navn lød 'International Convention concerning the Use of Broadcasting in the Cause of Peace'.

De indledende artikler indeholdt forbud mod radiospredning af revolutionær og krigshetzende propaganda, mens de efterfølgende var mere generelle og handlede om ”ukorrekte udsagn” (”incorrect statements”) i æteren.

Særligt paragraf 4 er interessant for os i dag, eftersom den fokuserede på spredning af falske informationer i kritiske samfundssituationer.

I ”tider med kriser” var det særlig vigtigt, at verdens radiostationer kunne sikre, at der kun blev transmitteret korrekt information i forhold til de internationale relationer.

Det var de aktører, der transmitterede informationen, der skulle verificere det faktabaserede underlag – ”by all means within their power” – men det var de nationalstatslige regeringer, som ifølge konventionen var ansvarlige for, at æteren blev holdt fri for udsendelser, der kunne få en krise til at eskalere.

Kildekritik er afgørende, når krisen rammer

1930’ernes konvention mod falske radionyheder handlede primært om sikkerhedspolitiske kriser.

Altså den type af kriser, som successivt efter 1936 trak jordens stater ned i endnu en altødelæggende verdenskrig.  

Alligevel synes jeg, at der er elementer i Folkeforbundets radiokonvention, som giver mening i en nutidig sammenhæng.

Fra historisk perspektiv er det nemlig krystalklart, at lige det der med at verificere og faktatjekke informationer bliver særlig vigtigt i perioder med akutte kriser, for eksempel en finanskrise, et cyberangreb eller en global pandemi.

Det må blive til mit overlevelsestip #5 i forhold til truslen fra de falske nyheder:

Husk at være ekstra kritisk over for ny information i perioder, hvor krisen rammer samfundet, især over for den information, som du møder på de sociale medier.  

Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, spektakulære gisninger og misinformation, der på ofte uigennemskuelig vis blandes op med stof fra den almindelige nyhedsformidling.   

Desværre er vi alle sammen særlig modtagelige for falsk information i kritiske situationer, hvor forvirring og angst gennemsyrer samfundet.

Heldigvis kan vi nå langt med klassisk kildekritik.

Inden vi reagerer på ny information, kan det for eksempel være fornuftigt med en kort tænkepause, hvor vi hurtigt tjekker de følgende spørgsmål af: ”Hvem er afsenderen af oplysningerne?”, ”Er kilden troværdig?” og ”Er det holdninger eller fakta?”

Og det er altid en god idé at bruge flere af hinanden uafhængige kilder for at undersøge, om informationerne er korrekte.

Fortsættelse følger.

Forrige artikel Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen Næste artikel Pandemien sender bølger af global misinformation ind over Danmark Pandemien sender bølger af global misinformation ind over Danmark

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.