Nej, 500.000 danskeres job er ikke direkte afhængige af EU’s indre marked

En halv million danske arbejdspladser afhænger af, at Danmark er med i det indre marked, siger flere EU-positive politikere og organisationer. Men den påstand er misvisende, siger forskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

En halv million danske arbejdspladser er direkte afhængige af EU’s indre marked

Kilde: Flere danske politikere og organisationer


Der er i Danmark mere end en halv million jobs, der på en eller anden måde arbejder med at eksportere til lande, der er med i EU’s indre marked. Men eksporten til de lande er ikke afhængig af, at Danmark er en del af EU’s indre marked. Vi kunne nemlig godt eksportere til EU-landene, selv om vi ikke var en del af det indre marked. Det ville bare være på ringere betingelser.

Skal man fremhæve noget, der er en sund forretning for Danmark, så kunne det være adgangen til det indre europæiske marked. Her kan varer, personer og tjenesteydelser bevæge sig uhindret over landegrænser, og på den måde sikrer det mere handel mellem EU-landene. 

Og adgangen til det indre marked er så betydelig for dansk økonomi, at mere end 500.000 danske arbejdspladser ligefrem afhænger af det.  

Sådan lyder det i hvert fald igen og igen fra politikere og organisationer. 

Men den udlægning af Danmarks gevinst ved at være med i EU’s indre marked er misvisende, viser vores faktatjek. 

Et velberejst argument 

Blandt de mere prominente navne i koret finder vi blandt andet politisk leder for Radikale Venstre, Morten Østergaard, der i en partilederdebat om EU på TV 2 News tilbage i november sagde: 

“Mere end 500.000 danskere skylder deres arbejde til, at vi har fri bevægelighed over EU’s (indre, red.) grænser for varer og for mennesker.” 

Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss, har også tilsluttet sig regnestykket. På sin hjemmeside skriver hun, at “mere end en halv million danske job afhænger af, at vi frit kan sælge vores varer i EU.” 

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gentog budskabet i en tale i sidste uge og henviste til en udregning fra arbejdsgiverforeningen Dansk Industri.  

Men selv om adgangen til det indre marked har været gunstig for dansk økonomi, så er det altså forkert, at en halv million danskere skylder deres arbejde til det. For så skulle en halv million danskere stå uden job, hvis man forestiller sig, at Danmark trådte ud af EU’s indre marked. Og det er helt utænkeligt, siger nationaløkonomer til TjekDet.

Meningsløs taløvelse 

Det er ikke en ny ide, at en halv million danske jobs er afhængige af EU’s indre marked. For skruer vi tiden knap fem år tilbage til Europa-Parlamentsvalget i 2014, turnerede den samme påstand. Dengang var afsenderen Dansk Industri, der i et notat fra 2012 skriver, at “500.000 danske arbejdspladser afhænger af EU.”

Allan Sørensen

I en rapport, der er udarbejdet for Erhvervsministeriet, optræder et endnu større tal, nemlig 578.000 arbejdspladser. Der står også, at de mange jobs - som svarer til en femtedel af alle arbejdspladser i Danmark – er arbejdspladser, der er knyttet til eksport til lande i EU's indre marked.  

Men det betyder altså ikke, at arbejdspladserne er direkte afhængige af det indre marked, siger Allan Sørensen, der er lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.  

“Lukker vi ned for det indre marked, vil der ikke være en halv million danskere, der kommer til at gå derhjemme og trille tommelfingre. Faldet i beskæftigelsen vil være langt mindre, for vi ville jo stadig eksportere til det indre marked, selv om vi ikke længere var medlem af det,” siger han. 

Det vil altså gå ud over Danmarks økonomi, hvis vi fra den ene dag til den anden trådte ud af EU og det indre marked. Men danske virksomheder ville fortsat kunne eksportere til EU-lande. Det vil bare foregå i et mindre omfang og på ringere betingelser, forklarer forskeren. 

Tidligere overvismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig.  

”At tælle beskæftigede på denne måde giver ikke så meget mening. Det skal nok være rigtigt, at der befinder sig en halv million på det danske arbejdsmarked, som laver noget, der har gunstige afsætningsmuligheder i kraft af det indre marked og EU’s toldunion. Men hvis vi trådte ud, ville de ikke alle sammen blive arbejdsløse,” siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

At træde ud vil ramme dansk økonomi

Ifølge forskerne vil det dog unægtelig koste arbejdspladser at træde ud af EU’s indre marked. Præcis hvor mange er dog svært at spå om. Men selv om det vil gøre ondt på den danske økonomi, så vil arbejdsløsheden falde igen på sigt. De, der måtte miste jobbet, vil nemlig finde arbejde andetsteds, siger Allan Sørensen.

“Som ansat i en virksomhed, der eksporterer til EU-lande, vil man formentlig blive ramt på en eller anden måde, fordi virksomheden ikke vil kunne sælge så meget, som den er vant til. Men alle de ansatte vil ikke miste deres job. Og dem, der måtte miste jobbet, vil over tid kunne finde job i andre erhverv,” siger han.

Forklaringen er, at danske virksomheder ikke længere ville have samme gunstige mulighed for at sælge mange af de varer, de producerer i dag. Derfor ville de til en vis grad være nødt til at finde noget andet at producere. Den omstilling er langt fra gratis, men den vil skabe nye jobs.  

De arbejdsløse skal derfor nok komme i arbejde igen. Men at træde ud af EU’s indre marked vil nødvendigvis sætte et kedeligt aftryk på dansk økonomi, siger også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.  

"Man får ikke på lang sigt lavere beskæftigelse. Efter nogle tilpasninger i økonomien vil de afskedigede blive beskæftiget andre steder og skabe værdi i andre jobs. Men de vil ikke skabe ligeså meget værdi,” forklarer han. 

DI: Handler ikke om selve markedet 

Påstanden om de 500.000 EU-afhængige arbejdspladser kan vi som nævnt spore helt tilbage til 2012, hvor chefanalytiker hos Dansk Industri Allan Sørensen nævnte tallet i et notat.

Forelagt forskernes kritik af påstanden, holder Dansk Industris Allan Sørensen fast i, at det ikke er forkert at hævde, at den halve million jobs er afhængige af EU’s indre marked. Men det er vigtigt at have med, siger han, at det er landene i det indre marked, som dansk eksport er knyttet til, og altså ikke det indre marked i sig selv.

“Nogle gange bliver det udlagt sådan, at det er selve det indre marked, som giver de her jobs. Men det er jo landene bag, der efterspørger nogle produkter,” siger han og tilføjer: 

“Alternativet er selvfølgelig ikke lig med ingen eksport til de pågældende lande.” 

Pernille Weiss, kandidat til Europa-Parlamentet for Konservative (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss, erkender også, at et dansk farvel til EU’s indre marked ikke vil få en halv million jobs til at fordufte. 

”Jeg har forstået det sådan, at det er jobs, der er skabt som en funktion af, at vi er medlem af EU. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at hvis man så fjernede os fra EU, så ville præcis det antal forsvinde,” siger hun. 

TjekDet ville også gerne have spurgt Morten Østergaard, om han forestiller sig, at beskæftigelsen i Danmark vil dale med en halv million, hvis Danmark træder ud af det indre marked. Men Morten Østergaard har ikke haft tid til at stille op til interview, og han henviser i stedet til Erhvervsministeriets rapport

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte EU din tusindlap i 2017

LÆS OGSÅ: EU vil ikke forbyde din kebab

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

Forrige artikel Pseudovidenskabeligt vrøvl: Tredje mandag i januar er årets mest triste dag Pseudovidenskabeligt vrøvl: Tredje mandag i januar er årets mest triste dag Næste artikel Danske svin får mindre antibiotika – men pynter landbrugslobby på tallene? Danske svin får mindre antibiotika – men pynter landbrugslobby på tallene?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.