Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg

I den seneste uges tid har adskillige danske Facebookbrugere delt et opslag, der advarer mod en virus, der indeholder et billede af en lille vansiret pige". Men advarslen er fup - og endda et gammelt fupnummer.

Fakta

”Åbn ikke billedet af den lille pige vansiret, der cirkulerer på Facebook, det er en trojansk hest virus!!!. kopier / indsæt på din væg. Tak. Mange tak!”

Sådan lyder den ordrette og noget hjælpeløse tekst i et opslag, der i de seneste dage er blevet delt heftigt af danske Facebookbrugere. Men advarslen har intet på sig, fastslår flere sites, der løbende følger udviklingen af vira på nettet. Og opslaget har i øvrigt cirkuleret på Facebook i flere år – og endda på adskillige sprog.

Opslaget om den vansirede pige er blot endnu et eksempel på den lange række af falske virusadvarsler, der løbende cirkulerer på især Facebook. Typisk opstår sådanne advarsler, fordi nogen forsøger enten at lave sjov eller skræmme livet af andre brugere. Og der er flere forhold, der afslører, at opslaget er et fupnummer.

Derfor må opslaget være falsk

For det første påstår opslaget, at hvis man klikker på fil med et billede af en vansiret pige, så henter man en virus. Mens det kan være rigtigt, at man risikerer at downloade en virus, hvis man klikker på filer på nettet eller i en mail, så er det ikke sandsynligt, at man installerer en virus på sin computer, når man åbner lige netop en billedfil. Det mest typiske billedformat slutter på .jpg eller .jpeg.

Fakta: Forskellen på virus og trojansk hest

For det andet mangler ophavsmanden til opslaget et basalt it-kendskab. Teksten taler både om en ’virus’ og en ’trojansk hest’. En computervirus og en trojansk hest er ikke det samme, selv om de to begreber blandes sammen i opslaget. Begge dele falder dog godt nok ind under kategorien ’ondsindet software’, men det er bare ikke det, opslaget taler om.

For det tredje er det næppe sandsynligt, at du kan komme til at downloade en virus, så længe filen ligger på Facebooks servere. Hvis du derimod klikker på et opslag, der sender dig ”ud af Facebook” og over på en hjemmeside, og derfra klikker på en fil, så kan Facebook ikke længere beskytte dig mod vira. Og så kan det gå galt. Hvis du vil undgå at inficere din computer med en virus - eller på anden made give hackere adgang til dine personlige oplysninger eller filer - så bør du altid lade være med klikke på links, som du finder mistænkelige – især hvis linket går til en hjemmeside på internettet, du ikke kender .

For det fjerde er opslaget mangelfuldt, hvad angår beskrivelsen af, hvilke konsekvenser det måtte have, hvis en sådan virus fandtes. Vi kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen, der rent faktisk har oplevet den virus ’i aktion’. Det er da hellere ikke lykkedes it-sikkerhedstjenester at finde frem til eksempler, hvor virussen - eller den trojanske hest - har været i aktion.

For det femte har opslaget som nævnt kørt rundt på Facebook i flere år. Og i så fald burde anti-virus-programmer i dag være i stand til at fange ’virussen’, før den rammer en PC. Virusprogrammer bliver normalt hurtigt opdateret, så snart en ny virus går i omløb. Dermed giver det altså ikke mening at dele advarslen.

For det sjette slutter opslaget med opfordringen “Kopiér og indsæt. Del ikke“. Men hvorfor i alverden skulle det være bedre at kopiere en tekst ind på din egen Facebookvæg frem for at bruge det sociale medies dele-knap? Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber, og det er der en ret enkel årsag til. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslag på Facebook én gang for alle.

opslag1

 

Dansk udgave af den falske virusadvarsel.


 

opslag2

 

Engelsk udgave af virusadvarslen fra 2013

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

Som nævnt findes der mange lignende eksempler på falske virusadvarsler, der meget ofte dukker op igen og igen. I maj måned gik en falsk advarsel mod en virus med en video af "den dansende pave" igen viralt. Et andet eksempel er et opslag, der advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via Facebooks chat-funktionen Messenger. Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer Facebook-brugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres Facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd.

Forrige artikel Lidl dropper plastikposer, men det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet Lidl dropper plastikposer, men det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet Næste artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.