Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg

I den seneste uges tid har adskillige danske Facebookbrugere delt et opslag, der advarer mod en virus, der indeholder et billede af en lille vansiret pige". Men advarslen er fup - og endda et gammelt fupnummer.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

”Åbn ikke billedet af den lille pige vansiret, der cirkulerer på Facebook, det er en trojansk hest virus!!!. kopier / indsæt på din væg. Tak. Mange tak!”

Sådan lyder den ordrette og noget hjælpeløse tekst i et opslag, der i de seneste dage er blevet delt heftigt af danske Facebookbrugere. Men advarslen har intet på sig, fastslår flere sites, der løbende følger udviklingen af vira på nettet. Og opslaget har i øvrigt cirkuleret på Facebook i flere år – og endda på adskillige sprog.

Opslaget om den vansirede pige er blot endnu et eksempel på den lange række af falske virusadvarsler, der løbende cirkulerer på især Facebook. Typisk opstår sådanne advarsler, fordi nogen forsøger enten at lave sjov eller skræmme livet af andre brugere. Og der er flere forhold, der afslører, at opslaget er et fupnummer.

Derfor må opslaget være falsk

For det første påstår opslaget, at hvis man klikker på fil med et billede af en vansiret pige, så henter man en virus. Mens det kan være rigtigt, at man risikerer at downloade en virus, hvis man klikker på filer på nettet eller i en mail, så er det ikke sandsynligt, at man installerer en virus på sin computer, når man åbner lige netop en billedfil. Det mest typiske billedformat slutter på .jpg eller .jpeg.

Fakta: Forskellen på virus og trojansk hest

For det andet mangler ophavsmanden til opslaget et basalt it-kendskab. Teksten taler både om en ’virus’ og en ’trojansk hest’. En computervirus og en trojansk hest er ikke det samme, selv om de to begreber blandes sammen i opslaget. Begge dele falder dog godt nok ind under kategorien ’ondsindet software’, men det er bare ikke det, opslaget taler om.

For det tredje er det næppe sandsynligt, at du kan komme til at downloade en virus, så længe filen ligger på Facebooks servere. Hvis du derimod klikker på et opslag, der sender dig ”ud af Facebook” og over på en hjemmeside, og derfra klikker på en fil, så kan Facebook ikke længere beskytte dig mod vira. Og så kan det gå galt. Hvis du vil undgå at inficere din computer med en virus - eller på anden made give hackere adgang til dine personlige oplysninger eller filer - så bør du altid lade være med klikke på links, som du finder mistænkelige – især hvis linket går til en hjemmeside på internettet, du ikke kender .

For det fjerde er opslaget mangelfuldt, hvad angår beskrivelsen af, hvilke konsekvenser det måtte have, hvis en sådan virus fandtes. Vi kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen, der rent faktisk har oplevet den virus ’i aktion’. Det er da hellere ikke lykkedes it-sikkerhedstjenester at finde frem til eksempler, hvor virussen - eller den trojanske hest - har været i aktion.

For det femte har opslaget som nævnt kørt rundt på Facebook i flere år. Og i så fald burde anti-virus-programmer i dag være i stand til at fange ’virussen’, før den rammer en PC. Virusprogrammer bliver normalt hurtigt opdateret, så snart en ny virus går i omløb. Dermed giver det altså ikke mening at dele advarslen.

For det sjette slutter opslaget med opfordringen “Kopiér og indsæt. Del ikke“. Men hvorfor i alverden skulle det være bedre at kopiere en tekst ind på din egen Facebookvæg frem for at bruge det sociale medies dele-knap? Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber, og det er der en ret enkel årsag til. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslag på Facebook én gang for alle.

opslag1

 

Dansk udgave af den falske virusadvarsel.


 

opslag2

 

Engelsk udgave af virusadvarslen fra 2013

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

Som nævnt findes der mange lignende eksempler på falske virusadvarsler, der meget ofte dukker op igen og igen. I maj måned gik en falsk advarsel mod en virus med en video af "den dansende pave" igen viralt. Et andet eksempel er et opslag, der advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via Facebooks chat-funktionen Messenger. Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer Facebook-brugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres Facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd.

Forrige artikel Lidl dropper plastikposer, men det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet Lidl dropper plastikposer, men det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet Næste artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.