Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg

I den seneste uges tid har adskillige danske Facebookbrugere delt et opslag, der advarer mod en virus, der indeholder et billede af en lille vansiret pige". Men advarslen er fup - og endda et gammelt fupnummer.

Fakta

”Åbn ikke billedet af den lille pige vansiret, der cirkulerer på Facebook, det er en trojansk hest virus!!!. kopier / indsæt på din væg. Tak. Mange tak!”

Sådan lyder den ordrette og noget hjælpeløse tekst i et opslag, der i de seneste dage er blevet delt heftigt af danske Facebookbrugere. Men advarslen har intet på sig, fastslår flere sites, der løbende følger udviklingen af vira på nettet. Og opslaget har i øvrigt cirkuleret på Facebook i flere år – og endda på adskillige sprog.

Opslaget om den vansirede pige er blot endnu et eksempel på den lange række af falske virusadvarsler, der løbende cirkulerer på især Facebook. Typisk opstår sådanne advarsler, fordi nogen forsøger enten at lave sjov eller skræmme livet af andre brugere. Og der er flere forhold, der afslører, at opslaget er et fupnummer.

Derfor må opslaget være falsk

For det første påstår opslaget, at hvis man klikker på fil med et billede af en vansiret pige, så henter man en virus. Mens det kan være rigtigt, at man risikerer at downloade en virus, hvis man klikker på filer på nettet eller i en mail, så er det ikke sandsynligt, at man installerer en virus på sin computer, når man åbner lige netop en billedfil. Det mest typiske billedformat slutter på .jpg eller .jpeg.

Fakta: Forskellen på virus og trojansk hest

For det andet mangler ophavsmanden til opslaget et basalt it-kendskab. Teksten taler både om en ’virus’ og en ’trojansk hest’. En computervirus og en trojansk hest er ikke det samme, selv om de to begreber blandes sammen i opslaget. Begge dele falder dog godt nok ind under kategorien ’ondsindet software’, men det er bare ikke det, opslaget taler om.

For det tredje er det næppe sandsynligt, at du kan komme til at downloade en virus, så længe filen ligger på Facebooks servere. Hvis du derimod klikker på et opslag, der sender dig ”ud af Facebook” og over på en hjemmeside, og derfra klikker på en fil, så kan Facebook ikke længere beskytte dig mod vira. Og så kan det gå galt. Hvis du vil undgå at inficere din computer med en virus - eller på anden made give hackere adgang til dine personlige oplysninger eller filer - så bør du altid lade være med klikke på links, som du finder mistænkelige – især hvis linket går til en hjemmeside på internettet, du ikke kender .

For det fjerde er opslaget mangelfuldt, hvad angår beskrivelsen af, hvilke konsekvenser det måtte have, hvis en sådan virus fandtes. Vi kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen, der rent faktisk har oplevet den virus ’i aktion’. Det er da hellere ikke lykkedes it-sikkerhedstjenester at finde frem til eksempler, hvor virussen - eller den trojanske hest - har været i aktion.

For det femte har opslaget som nævnt kørt rundt på Facebook i flere år. Og i så fald burde anti-virus-programmer i dag være i stand til at fange ’virussen’, før den rammer en PC. Virusprogrammer bliver normalt hurtigt opdateret, så snart en ny virus går i omløb. Dermed giver det altså ikke mening at dele advarslen.

For det sjette slutter opslaget med opfordringen “Kopiér og indsæt. Del ikke“. Men hvorfor i alverden skulle det være bedre at kopiere en tekst ind på din egen Facebookvæg frem for at bruge det sociale medies dele-knap? Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber, og det er der en ret enkel årsag til. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslag på Facebook én gang for alle.

opslag1

 

Dansk udgave af den falske virusadvarsel.


 

opslag2

 

Engelsk udgave af virusadvarslen fra 2013

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

Som nævnt findes der mange lignende eksempler på falske virusadvarsler, der meget ofte dukker op igen og igen. I maj måned gik en falsk advarsel mod en virus med en video af "den dansende pave" igen viralt. Et andet eksempel er et opslag, der advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via Facebooks chat-funktionen Messenger. Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer Facebook-brugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres Facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd.

Forrige artikel Falske Bilka-SMS-gavekort Falske Bilka-SMS-gavekort Næste artikel Nets advarer mod svindel-mail Nets advarer mod svindel-mail
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.