Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg

I den seneste uges tid har adskillige danske Facebookbrugere delt et opslag, der advarer mod en virus, der indeholder et billede af en lille vansiret pige". Men advarslen er fup - og endda et gammelt fupnummer.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

”Åbn ikke billedet af den lille pige vansiret, der cirkulerer på Facebook, det er en trojansk hest virus!!!. kopier / indsæt på din væg. Tak. Mange tak!”

Sådan lyder den ordrette og noget hjælpeløse tekst i et opslag, der i de seneste dage er blevet delt heftigt af danske Facebookbrugere. Men advarslen har intet på sig, fastslår flere sites, der løbende følger udviklingen af vira på nettet. Og opslaget har i øvrigt cirkuleret på Facebook i flere år – og endda på adskillige sprog.

Opslaget om den vansirede pige er blot endnu et eksempel på den lange række af falske virusadvarsler, der løbende cirkulerer på især Facebook. Typisk opstår sådanne advarsler, fordi nogen forsøger enten at lave sjov eller skræmme livet af andre brugere. Og der er flere forhold, der afslører, at opslaget er et fupnummer.

Derfor må opslaget være falsk

For det første påstår opslaget, at hvis man klikker på fil med et billede af en vansiret pige, så henter man en virus. Mens det kan være rigtigt, at man risikerer at downloade en virus, hvis man klikker på filer på nettet eller i en mail, så er det ikke sandsynligt, at man installerer en virus på sin computer, når man åbner lige netop en billedfil. Det mest typiske billedformat slutter på .jpg eller .jpeg.

Fakta: Forskellen på virus og trojansk hest

For det andet mangler ophavsmanden til opslaget et basalt it-kendskab. Teksten taler både om en ’virus’ og en ’trojansk hest’. En computervirus og en trojansk hest er ikke det samme, selv om de to begreber blandes sammen i opslaget. Begge dele falder dog godt nok ind under kategorien ’ondsindet software’, men det er bare ikke det, opslaget taler om.

For det tredje er det næppe sandsynligt, at du kan komme til at downloade en virus, så længe filen ligger på Facebooks servere. Hvis du derimod klikker på et opslag, der sender dig ”ud af Facebook” og over på en hjemmeside, og derfra klikker på en fil, så kan Facebook ikke længere beskytte dig mod vira. Og så kan det gå galt. Hvis du vil undgå at inficere din computer med en virus - eller på anden made give hackere adgang til dine personlige oplysninger eller filer - så bør du altid lade være med klikke på links, som du finder mistænkelige – især hvis linket går til en hjemmeside på internettet, du ikke kender .

For det fjerde er opslaget mangelfuldt, hvad angår beskrivelsen af, hvilke konsekvenser det måtte have, hvis en sådan virus fandtes. Vi kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen, der rent faktisk har oplevet den virus ’i aktion’. Det er da hellere ikke lykkedes it-sikkerhedstjenester at finde frem til eksempler, hvor virussen - eller den trojanske hest - har været i aktion.

For det femte har opslaget som nævnt kørt rundt på Facebook i flere år. Og i så fald burde anti-virus-programmer i dag være i stand til at fange ’virussen’, før den rammer en PC. Virusprogrammer bliver normalt hurtigt opdateret, så snart en ny virus går i omløb. Dermed giver det altså ikke mening at dele advarslen.

For det sjette slutter opslaget med opfordringen “Kopiér og indsæt. Del ikke“. Men hvorfor i alverden skulle det være bedre at kopiere en tekst ind på din egen Facebookvæg frem for at bruge det sociale medies dele-knap? Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber, og det er der en ret enkel årsag til. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslag på Facebook én gang for alle.

opslag1

 

Dansk udgave af den falske virusadvarsel.


 

opslag2

 

Engelsk udgave af virusadvarslen fra 2013

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.

Som nævnt findes der mange lignende eksempler på falske virusadvarsler, der meget ofte dukker op igen og igen. I maj måned gik en falsk advarsel mod en virus med en video af "den dansende pave" igen viralt. Et andet eksempel er et opslag, der advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via Facebooks chat-funktionen Messenger. Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer Facebook-brugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres Facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd.

Forrige artikel Lidl dropper plastikposer, men det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet Lidl dropper plastikposer, men det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet Næste artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.