Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg
I den seneste uges tid har adskillige danske Facebookbrugere delt et opslag, der advarer mod en virus, der indeholder et billede af en lille vansiret pige". Men advarslen er fup - og endda et gammelt fupnummer.
Thomas Hedin
Redaktør
”Åbn ikke billedet af den lille pige vansiret, der cirkulerer på Facebook, det er en trojansk hest virus!!!. kopier / indsæt på din væg. Tak. Mange tak!”
Citat: Opslag på Facebook.
Opslaget med advarslen har ikke noget på sig. Teksten har cirkuleret i flere år på både dansk og andre sprog.
”Åbn ikke billedet af den lille pige vansiret, der cirkulerer på Facebook, det er en trojansk hest virus!!!. kopier / indsæt på din væg. Tak. Mange tak!”
Sådan lyder den ordrette og noget hjælpeløse tekst i et opslag, der i de seneste dage er blevet delt heftigt af danske Facebookbrugere. Men advarslen har intet på sig, fastslår flere sites, der løbende følger udviklingen af vira på nettet. Og opslaget har i øvrigt cirkuleret på Facebook i flere år – og endda på adskillige sprog.
Opslaget om den vansirede pige er blot endnu et eksempel på den lange række af falske virusadvarsler, der løbende cirkulerer på især Facebook. Typisk opstår sådanne advarsler, fordi nogen forsøger enten at lave sjov eller skræmme livet af andre brugere. Og der er flere forhold, der afslører, at opslaget er et fupnummer.
Derfor må opslaget være falsk
For det første påstår opslaget, at hvis man klikker på fil med et billede af en vansiret pige, så henter man en virus. Mens det kan være rigtigt, at man risikerer at downloade en virus, hvis man klikker på filer på nettet eller i en mail, så er det ikke sandsynligt, at man installerer en virus på sin computer, når man åbner lige netop en billedfil. Det mest typiske billedformat slutter på .jpg eller .jpeg.
En virus er et destruktivt program, som kan flytte sig selv fra fil til fil. Den er ligeglad med, hvordan den kommer i kontakt med en fil, som programmet kan smitte.
En trojansk hest er et skadeligt program, som i forklædning af et uskyldigt program invaderer en computer. Det kan være programmer, der lader som om, at de er sikkerheds-systemer og snupper en brugers password, eller det kan være programmer, som planter lytte-programmer, der senere sender fortrolige informationer ud over nettet.
Kilde: Computerworld.dk
For det andet mangler ophavsmanden til opslaget et basalt it-kendskab. Teksten taler både om en ’virus’ og en ’trojansk hest’. En computervirus og en trojansk hest er ikke det samme, selv om de to begreber blandes sammen i opslaget. Begge dele falder dog godt nok ind under kategorien ’ondsindet software’, men det er bare ikke det, opslaget taler om.
For det tredje er det næppe sandsynligt, at du kan komme til at downloade en virus, så længe filen ligger på Facebooks servere. Hvis du derimod klikker på et opslag, der sender dig ”ud af Facebook” og over på en hjemmeside, og derfra klikker på en fil, så kan Facebook ikke længere beskytte dig mod vira. Og så kan det gå galt. Hvis du vil undgå at inficere din computer med en virus - eller på anden made give hackere adgang til dine personlige oplysninger eller filer - så bør du altid lade være med klikke på links, som du finder mistænkelige – især hvis linket går til en hjemmeside på internettet, du ikke kender .
For det fjerde er opslaget mangelfuldt, hvad angår beskrivelsen af, hvilke konsekvenser det måtte have, hvis en sådan virus fandtes. Vi kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen, der rent faktisk har oplevet den virus ’i aktion’. Det er da hellere ikke lykkedes it-sikkerhedstjenester at finde frem til eksempler, hvor virussen - eller den trojanske hest - har været i aktion.
For det femte har opslaget som nævnt kørt rundt på Facebook i flere år. Og i så fald burde anti-virus-programmer i dag være i stand til at fange ’virussen’, før den rammer en PC. Virusprogrammer bliver normalt hurtigt opdateret, så snart en ny virus går i omløb. Dermed giver det altså ikke mening at dele advarslen.
For det sjette slutter opslaget med opfordringen “Kopiér og indsæt. Del ikke“. Men hvorfor i alverden skulle det være bedre at kopiere en tekst ind på din egen Facebookvæg frem for at bruge det sociale medies dele-knap? Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber, og det er der en ret enkel årsag til. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslag på Facebook én gang for alle.
Dansk udgave af den falske virusadvarsel.
Engelsk udgave af virusadvarslen fra 2013
Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det. Eller hvis person nummer 1.000 sletter opslaget, forsvinder det i princippet fra de efterfølgende 4.000 brugeres vægge.
Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, hvis opslaget er delt med deleknappen, fordi en Facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.
Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten over i et opslag på egen væg.
Som nævnt findes der mange lignende eksempler på falske virusadvarsler, der meget ofte dukker op igen og igen. I maj måned gik en falsk advarsel mod en virus med en video af "den dansende pave" igen viralt. Et andet eksempel er et opslag, der advarer mod hackere, som kan sende fornærmende og sårende beskeder til dine venner i dit navn via Facebooks chat-funktionen Messenger. Et tredje viralt rygte af samme slags opfordrer Facebook-brugere til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres Facebookside. Ellers vil det sociale medie gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men også den påstand er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst, som nævnes i opslaget, intet værd.
