Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det har aldrig været nemmere at finde ud af, om man er stresset. Man behøver nemlig blot rette sit blik mod et bestemt billede, som i øjeblikket deles flittigt på Facebook. 

“Hvis billedet ikke bevæger sig, er du ikke stresset. Hvis det bevæger sig lidt, er du stresset. Hvis det bevæger sig som en karrusel, er du meget stresset, og du kan få psykiske problemer,” lyder påstanden, der endnu en gang er gået viralt i flere lande – også i Danmark, hvor vi stødte på den tilbage i december sidste år. 

Men billedet er desværre ikke nogen nem stresstest. Der er tale om et synsbedrag, som ikke har noget med dit stressniveau at gøre.

Dårligt samarbejde mellem hjerne og øjne får kuglen til at snurre

Kuglen snurrer rundt for de fleste af os, selv om der reelt er tale om et foto, der ikke bevæger sig. Årsagen er dårlig kommunikationen mellem øjnene og hjernen. 

“Det visuelle system i hjernen fejltolker signalet fra øjnene, hvilket skaber den visuelle illusion af bevægelse,” skriver Søren Kyllingsbæk, der er professor og institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i en mail, da vi i 2018 faktatjekkede påstanden. 

Han forklarer, at fejltolkningen sker i hjernebarken. Det er den del af hjernen, hvor vi finder vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. Forbindelsen mellem kroppen og de forskellige områder i hjernen - eksempelvis hjernebarken - sker via nerveceller - også kaldet neuroner - der transporterer signalerne rundt.

“Neuronerne i dette område er specialiserede i at kode information om bevægelse i synsfeltet. Af en eller anden grund aktiveres de fejlagtigt af billedet og sender signaler til resten af det visuelle system om, at der er bevægelse selv om der ikke er det,” lyder det fra Søren Kyllingsbæk. 

I dette tilfælde skyldes bevægelsen altså en kommunikationsfejl mellem hjerne og øjne, men faktisk kan en lignende effekt opnås med mere drastiske midler. 

“Man kan opnå lignende fænomener ved at stimulere hjernen direkte elektrisk eller ved stærke magnetiske impulser,” skriver institutlederen i mailen. 

Danske stressforskere tvivler

Det ser altså ud som om, kuglen snurrer rundt, fordi hjernen fejltolker nogle signaler fra øjnene. Men kan man så bruge billedet af kuglen til at finde ud af, om man er stresset? 

Bobby Zachariae

“Det ville undre mig meget,” siger Bobby Zachariae, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om stress, da vi i december 2018 bad ham forholde sig til "stresstesten" med den snurrende kugle. 

Hvis billedet med kuglen skal kunne bruges som en stressmåling, kræver det, at metoden er undersøgt videnskabeligt. Sådanne undersøgelser har Bobby Zachariae aldrig hørt om, og det er efter hans opfattelse tvivlsomt, om billedet kan bruges til noget som helst i forbindelse med stress. 

At billedet næppe kan bruges til at fastslå dit stressniveau, er Naja Hulvej Rod, der er professor i stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, også enig i. 

”Jeg har aldrig hørt om denne metode, og jeg ved faktisk ikke, hvad virkningsmekanismen skulle være. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan den på nogen måde skulle kunne afdække noget så komplekst som stress,” oplyser hun efter selv at have taget illusionen i øjesyn. 

Grafiker fra Ukraine står bag

På de sociale medier er den snurrende kugle blevet delt med en tekst, der netop antyder, at der har været videnskabsfolk ind over tilblivelsen af den. I opslaget står der nemlig, at den er “skabt af en japansk neurolog,” men det er ganske enkelt ikke rigtigt.  

Billedet af kuglen er derimod lavet af Yurii Perepadia. Han er en grafiker fra Ukraine, og altså hverken japaner eller neurolog.

I en mail til TjekDet skriver han i december 2018, at han “ikke tror, at optiske illusioner kan måle stressniveau.” Han understreger, at han ikke er professor i psykologi og derfor ikke vil lægge hovedet på blokken i spørgsmålet om, hvad illusioner kan bruges til eller ikke bruges til.  

Men hvem er så den japanske neurolog, der ifølge det virale opslag står bag den snurrende kugle?

Jo, Yurii Perepadia har delt den snurrende kugle på Instagram, og her forklarer han, at illusionen er skabt tilbage i 2016 med inspiration fra Akiyoshi Kitaoka – og han er faktisk professor i psykologi ved Ritsumeikan University i Japan.  

Akiyoshi Kitaokas hjemmeside er fyldt med optiske illusioner, der bevæger sig, når man kigger på dem. På hjemmesiden skriver han, at flere af hans billeder er blevet misbrugt og præsenteret som stresstests på internettet. Man skal dog ikke forvente, at den slags tests har hold i virkeligheden. 

“Så vidt jeg ved, har stress intet at gøre med visuelle illusioner,” slår psykologiprofessoren fast på sin hjemmeside.

Hver fjerde dansker er stresset

Den såkaldte stresstest har ellers taget internettet med storm. Billedet har spredt sig i alverdens lande og fået tusindvis af delinger. Det skyldes måske, at stress er en tilstand rigtig mange af os kender til. Faktisk har hver fjerde voksne herhjemme et højt stressniveau, viser en stor befolkningsundersøgelse fra 2017, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Sådan måles stress

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være noget galt med af og til at opleve at være stresset. 

“Vi er alle sammen mere eller mindre stressede en gang imellem, for eksempel i forbindelse med at skulle til eksamen eller lignende. Det er naturligt. Der er ingen mennesker, der slet ikke er stressede,” siger Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet, da TjekDet først gang talte med ham om den roterende kugle tilbage i december 2018. 

I kortere perioder er stress ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”På kort sigt er stress en hensigtsmæssig mekanisme, der hjælper os med at håndtere farer og andre udfordringer. Hvis man er stresset over længere tid kan det imidlertid øge risikoen for forskellige sygdomme”, fastslår Bobby Zachariae.

Selv om stress i sig selv ikke er en sygdom, kan man blive syg af at være stresset over lang tid. 

”Langvarig udskillelse af stress-hormoner påvirker blandt andet hjernen, immunsystemet og hjerte-kar-systemet. Det kan øge risikoen for vanskeligheder med at huske og koncentrere sig, gøre os mere modtagelige for infektioner og for at få en hjerte-kar-sygdom. Så man kan blive syg af at være stresset, men det er ikke i sig selv en diagnose.” 

Derfor kan der altså være god grund til at holde øje med sit stressniveau. Men den snurrende kugle er næppe vejen til at finde ud af, om du er stresset eller ej.

Forrige artikel DF-kampagneleder kritiserer valgplakater med arabiske tegn. Men de er seks år gamle DF-kampagneleder kritiserer valgplakater med arabiske tegn. Men de er seks år gamle Næste artikel Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag? Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.