Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det har aldrig været nemmere at finde ud af, om man er stresset. Man behøver nemlig blot rette sit blik mod et bestemt billede, som i øjeblikket deles flittigt på Facebook. 

“Hvis billedet ikke bevæger sig, er du ikke stresset. Hvis det bevæger sig lidt, er du stresset. Hvis det bevæger sig som en karrusel, er du meget stresset, og du kan få psykiske problemer,” lyder påstanden, der endnu en gang er gået viralt i flere lande – også i Danmark, hvor vi stødte på den tilbage i december sidste år. 

Men billedet er desværre ikke nogen nem stresstest. Der er tale om et synsbedrag, som ikke har noget med dit stressniveau at gøre.

Dårligt samarbejde mellem hjerne og øjne får kuglen til at snurre

Kuglen snurrer rundt for de fleste af os, selv om der reelt er tale om et foto, der ikke bevæger sig. Årsagen er dårlig kommunikationen mellem øjnene og hjernen. 

“Det visuelle system i hjernen fejltolker signalet fra øjnene, hvilket skaber den visuelle illusion af bevægelse,” skriver Søren Kyllingsbæk, der er professor og institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i en mail, da vi i 2018 faktatjekkede påstanden. 

Han forklarer, at fejltolkningen sker i hjernebarken. Det er den del af hjernen, hvor vi finder vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. Forbindelsen mellem kroppen og de forskellige områder i hjernen - eksempelvis hjernebarken - sker via nerveceller - også kaldet neuroner - der transporterer signalerne rundt.

“Neuronerne i dette område er specialiserede i at kode information om bevægelse i synsfeltet. Af en eller anden grund aktiveres de fejlagtigt af billedet og sender signaler til resten af det visuelle system om, at der er bevægelse selv om der ikke er det,” lyder det fra Søren Kyllingsbæk. 

I dette tilfælde skyldes bevægelsen altså en kommunikationsfejl mellem hjerne og øjne, men faktisk kan en lignende effekt opnås med mere drastiske midler. 

“Man kan opnå lignende fænomener ved at stimulere hjernen direkte elektrisk eller ved stærke magnetiske impulser,” skriver institutlederen i mailen. 

Danske stressforskere tvivler

Det ser altså ud som om, kuglen snurrer rundt, fordi hjernen fejltolker nogle signaler fra øjnene. Men kan man så bruge billedet af kuglen til at finde ud af, om man er stresset? 

Bobby Zachariae

“Det ville undre mig meget,” siger Bobby Zachariae, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om stress, da vi i december 2018 bad ham forholde sig til "stresstesten" med den snurrende kugle. 

Hvis billedet med kuglen skal kunne bruges som en stressmåling, kræver det, at metoden er undersøgt videnskabeligt. Sådanne undersøgelser har Bobby Zachariae aldrig hørt om, og det er efter hans opfattelse tvivlsomt, om billedet kan bruges til noget som helst i forbindelse med stress. 

At billedet næppe kan bruges til at fastslå dit stressniveau, er Naja Hulvej Rod, der er professor i stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, også enig i. 

”Jeg har aldrig hørt om denne metode, og jeg ved faktisk ikke, hvad virkningsmekanismen skulle være. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan den på nogen måde skulle kunne afdække noget så komplekst som stress,” oplyser hun efter selv at have taget illusionen i øjesyn. 

Grafiker fra Ukraine står bag

På de sociale medier er den snurrende kugle blevet delt med en tekst, der netop antyder, at der har været videnskabsfolk ind over tilblivelsen af den. I opslaget står der nemlig, at den er “skabt af en japansk neurolog,” men det er ganske enkelt ikke rigtigt.  

Billedet af kuglen er derimod lavet af Yurii Perepadia. Han er en grafiker fra Ukraine, og altså hverken japaner eller neurolog.

I en mail til TjekDet skriver han i december 2018, at han “ikke tror, at optiske illusioner kan måle stressniveau.” Han understreger, at han ikke er professor i psykologi og derfor ikke vil lægge hovedet på blokken i spørgsmålet om, hvad illusioner kan bruges til eller ikke bruges til.  

Men hvem er så den japanske neurolog, der ifølge det virale opslag står bag den snurrende kugle?

Jo, Yurii Perepadia har delt den snurrende kugle på Instagram, og her forklarer han, at illusionen er skabt tilbage i 2016 med inspiration fra Akiyoshi Kitaoka – og han er faktisk professor i psykologi ved Ritsumeikan University i Japan.  

Akiyoshi Kitaokas hjemmeside er fyldt med optiske illusioner, der bevæger sig, når man kigger på dem. På hjemmesiden skriver han, at flere af hans billeder er blevet misbrugt og præsenteret som stresstests på internettet. Man skal dog ikke forvente, at den slags tests har hold i virkeligheden. 

“Så vidt jeg ved, har stress intet at gøre med visuelle illusioner,” slår psykologiprofessoren fast på sin hjemmeside.

Hver fjerde dansker er stresset

Den såkaldte stresstest har ellers taget internettet med storm. Billedet har spredt sig i alverdens lande og fået tusindvis af delinger. Det skyldes måske, at stress er en tilstand rigtig mange af os kender til. Faktisk har hver fjerde voksne herhjemme et højt stressniveau, viser en stor befolkningsundersøgelse fra 2017, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Sådan måles stress

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være noget galt med af og til at opleve at være stresset. 

“Vi er alle sammen mere eller mindre stressede en gang imellem, for eksempel i forbindelse med at skulle til eksamen eller lignende. Det er naturligt. Der er ingen mennesker, der slet ikke er stressede,” siger Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet, da TjekDet først gang talte med ham om den roterende kugle tilbage i december 2018. 

I kortere perioder er stress ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”På kort sigt er stress en hensigtsmæssig mekanisme, der hjælper os med at håndtere farer og andre udfordringer. Hvis man er stresset over længere tid kan det imidlertid øge risikoen for forskellige sygdomme”, fastslår Bobby Zachariae.

Selv om stress i sig selv ikke er en sygdom, kan man blive syg af at være stresset over lang tid. 

”Langvarig udskillelse af stress-hormoner påvirker blandt andet hjernen, immunsystemet og hjerte-kar-systemet. Det kan øge risikoen for vanskeligheder med at huske og koncentrere sig, gøre os mere modtagelige for infektioner og for at få en hjerte-kar-sygdom. Så man kan blive syg af at være stresset, men det er ikke i sig selv en diagnose.” 

Derfor kan der altså være god grund til at holde øje med sit stressniveau. Men den snurrende kugle er næppe vejen til at finde ud af, om du er stresset eller ej.

Forrige artikel DF-kampagneleder kritiserer valgplakater med arabiske tegn. Men de er seks år gamle DF-kampagneleder kritiserer valgplakater med arabiske tegn. Men de er seks år gamle Næste artikel Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag? Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.