Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Det har aldrig været nemmere at finde ud af, om man er stresset. Man behøver nemlig blot rette sit blik mod et bestemt billede, som i øjeblikket deles flittigt på Facebook. 

“Hvis billedet ikke bevæger sig, er du ikke stresset. Hvis det bevæger sig lidt, er du stresset. Hvis det bevæger sig som en karrusel, er du meget stresset, og du kan få psykiske problemer,” lyder påstanden, der endnu en gang er gået viralt i flere lande – også i Danmark, hvor vi stødte på den tilbage i december sidste år. 

Men billedet er desværre ikke nogen nem stresstest. Der er tale om et synsbedrag, som ikke har noget med dit stressniveau at gøre.

Dårligt samarbejde mellem hjerne og øjne får kuglen til at snurre

Kuglen snurrer rundt for de fleste af os, selv om der reelt er tale om et foto, der ikke bevæger sig. Årsagen er dårlig kommunikationen mellem øjnene og hjernen. 

“Det visuelle system i hjernen fejltolker signalet fra øjnene, hvilket skaber den visuelle illusion af bevægelse,” skriver Søren Kyllingsbæk, der er professor og institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i en mail, da vi i 2018 faktatjekkede påstanden. 

Han forklarer, at fejltolkningen sker i hjernebarken. Det er den del af hjernen, hvor vi finder vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. Forbindelsen mellem kroppen og de forskellige områder i hjernen - eksempelvis hjernebarken - sker via nerveceller - også kaldet neuroner - der transporterer signalerne rundt.

“Neuronerne i dette område er specialiserede i at kode information om bevægelse i synsfeltet. Af en eller anden grund aktiveres de fejlagtigt af billedet og sender signaler til resten af det visuelle system om, at der er bevægelse selv om der ikke er det,” lyder det fra Søren Kyllingsbæk. 

I dette tilfælde skyldes bevægelsen altså en kommunikationsfejl mellem hjerne og øjne, men faktisk kan en lignende effekt opnås med mere drastiske midler. 

“Man kan opnå lignende fænomener ved at stimulere hjernen direkte elektrisk eller ved stærke magnetiske impulser,” skriver institutlederen i mailen. 

Danske stressforskere tvivler

Det ser altså ud som om, kuglen snurrer rundt, fordi hjernen fejltolker nogle signaler fra øjnene. Men kan man så bruge billedet af kuglen til at finde ud af, om man er stresset? 

Bobby Zachariae

“Det ville undre mig meget,” siger Bobby Zachariae, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om stress, da vi i december 2018 bad ham forholde sig til "stresstesten" med den snurrende kugle. 

Hvis billedet med kuglen skal kunne bruges som en stressmåling, kræver det, at metoden er undersøgt videnskabeligt. Sådanne undersøgelser har Bobby Zachariae aldrig hørt om, og det er efter hans opfattelse tvivlsomt, om billedet kan bruges til noget som helst i forbindelse med stress. 

At billedet næppe kan bruges til at fastslå dit stressniveau, er Naja Hulvej Rod, der er professor i stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, også enig i. 

”Jeg har aldrig hørt om denne metode, og jeg ved faktisk ikke, hvad virkningsmekanismen skulle være. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan den på nogen måde skulle kunne afdække noget så komplekst som stress,” oplyser hun efter selv at have taget illusionen i øjesyn. 

Grafiker fra Ukraine står bag

På de sociale medier er den snurrende kugle blevet delt med en tekst, der netop antyder, at der har været videnskabsfolk ind over tilblivelsen af den. I opslaget står der nemlig, at den er “skabt af en japansk neurolog,” men det er ganske enkelt ikke rigtigt.  

Billedet af kuglen er derimod lavet af Yurii Perepadia. Han er en grafiker fra Ukraine, og altså hverken japaner eller neurolog.

I en mail til TjekDet skriver han i december 2018, at han “ikke tror, at optiske illusioner kan måle stressniveau.” Han understreger, at han ikke er professor i psykologi og derfor ikke vil lægge hovedet på blokken i spørgsmålet om, hvad illusioner kan bruges til eller ikke bruges til.  

Men hvem er så den japanske neurolog, der ifølge det virale opslag står bag den snurrende kugle?

Jo, Yurii Perepadia har delt den snurrende kugle på Instagram, og her forklarer han, at illusionen er skabt tilbage i 2016 med inspiration fra Akiyoshi Kitaoka – og han er faktisk professor i psykologi ved Ritsumeikan University i Japan.  

Akiyoshi Kitaokas hjemmeside er fyldt med optiske illusioner, der bevæger sig, når man kigger på dem. På hjemmesiden skriver han, at flere af hans billeder er blevet misbrugt og præsenteret som stresstests på internettet. Man skal dog ikke forvente, at den slags tests har hold i virkeligheden. 

“Så vidt jeg ved, har stress intet at gøre med visuelle illusioner,” slår psykologiprofessoren fast på sin hjemmeside.

Hver fjerde dansker er stresset

Den såkaldte stresstest har ellers taget internettet med storm. Billedet har spredt sig i alverdens lande og fået tusindvis af delinger. Det skyldes måske, at stress er en tilstand rigtig mange af os kender til. Faktisk har hver fjerde voksne herhjemme et højt stressniveau, viser en stor befolkningsundersøgelse fra 2017, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Sådan måles stress

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være noget galt med af og til at opleve at være stresset. 

“Vi er alle sammen mere eller mindre stressede en gang imellem, for eksempel i forbindelse med at skulle til eksamen eller lignende. Det er naturligt. Der er ingen mennesker, der slet ikke er stressede,” siger Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet, da TjekDet først gang talte med ham om den roterende kugle tilbage i december 2018. 

I kortere perioder er stress ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”På kort sigt er stress en hensigtsmæssig mekanisme, der hjælper os med at håndtere farer og andre udfordringer. Hvis man er stresset over længere tid kan det imidlertid øge risikoen for forskellige sygdomme”, fastslår Bobby Zachariae.

Selv om stress i sig selv ikke er en sygdom, kan man blive syg af at være stresset over lang tid. 

”Langvarig udskillelse af stress-hormoner påvirker blandt andet hjernen, immunsystemet og hjerte-kar-systemet. Det kan øge risikoen for vanskeligheder med at huske og koncentrere sig, gøre os mere modtagelige for infektioner og for at få en hjerte-kar-sygdom. Så man kan blive syg af at være stresset, men det er ikke i sig selv en diagnose.” 

Derfor kan der altså være god grund til at holde øje med sit stressniveau. Men den snurrende kugle er næppe vejen til at finde ud af, om du er stresset eller ej.

Forrige artikel DF-kampagneleder kritiserer valgplakater med arabiske tegn. Men de er seks år gamle DF-kampagneleder kritiserer valgplakater med arabiske tegn. Men de er seks år gamle Næste artikel Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag? Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.