Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det har aldrig været nemmere at finde ud af, om man er stresset. Man behøver nemlig blot rette sit blik mod et bestemt billede, som deles flittigt på Facebook for tiden. 

“Hvis billedet ikke bevæger sig, er du ikke stresset. Hvis det bevæger sig lidt, er du stresset. Hvis det bevæger sig som en karrusel, er du meget stresset, og du kan få psykiske problemer,” lyder påstanden, der er gået viralt i flere lande – også i Danmark. 

Men billedet er desværre ikke nogen nem stresstest. Der er tale om et synsbedrag, som ikke har noget med dit stressniveau at gøre.

Dårligt samarbejde mellem hjerne og øjne får kuglen til at snurre

Kuglen snurrer rundt for de fleste af os, selv om der reelt er tale om et stilbillede, der ikke bevæger sig. Årsagen er dårlig kommunikationen mellem øjnene og hjernen. 

“Det visuelle system i hjernen fejltolker signalet fra øjnene, hvilket skaber den visuelle illusion af bevægelse,” skriver Søren Kyllingsbæk, der er professor og institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i en mail. 

Han forklarer, at fejltolkningen sker i hjernebarken. Det er den del af hjernen, hvor vi finder vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. Forbindelsen mellem kroppen og de forskellige områder i hjernen - eksempelvis hjernebarken - sker via nerveceller - også kaldet neuroner - der transporterer signalerne rundt.

“Neuronerne i dette område er specialiserede i at kode information om bevægelse i synsfeltet. Af en eller anden grund aktiveres de fejlagtigt af billedet og sender signaler til resten af det visuelle system om, at der er bevægelse selv om der ikke er det,” skriver Søren Kyllingsbæk. 

I dette tilfælde skyldes bevægelsen altså en kommunikationsfejl mellem hjerne og øjne, men faktisk kan en lignende effekt opnås med mere drastiske midler. 

“Man kan opnå lignende fænomener ved at stimulere hjernen direkte elektrisk eller ved stærke magnetiske impulser,” slutter institutlederen. 

Danske stressforskere tvivler

Det ser altså ud som om, kuglen snurrer rundt, fordi hjernen fejltolker nogle signaler fra øjnene. Men kan man så bruge billedet af kuglen til at finde ud af, om man er stresset? 

Bobby Zachariae

“Det ville undre mig meget,” siger Bobby Zachariae, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om stress. 

Hvis billedet med kuglen skal kunne bruges som en stressmåling, kræver det, at metoden er undersøgt videnskabeligt. Sådanne undersøgelser har Bobby Zachariae aldrig hørt om, og det er efter hans opfattelse tvivlsomt, om billedet kan bruges til noget som helst i forbindelse med stress. 

At billedet næppe kan bruges til at fastslå dit stressniveau, er Naja Hulvej Rod, der er professor i stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, enig i. 

”Jeg har aldrig hørt om denne metode, og jeg ved faktisk ikke, hvad virkningsmekanismen skulle være. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan den på nogen måde skulle kunne afdække noget så komplekst som stress,” skriver hun i en mail efter selv at have taget illusionen i øjesyn. 

Grafiker fra Ukraine står bag

På de sociale medier er den snurrende kugle blevet delt med en tekst, der netop antyder, at der har været videnskabsfolk ind over tilblivelsen af den. I opslaget står der nemlig, at den er “skabt af en japansk neurolog,” men det er ganske enkelt ikke rigtigt.  

Billedet af kuglen er skabt af Yurii Perepadia. Han er en grafiker fra Ukraine, og altså hverken japaner eller neurolog.

I en mail til TjekDet skriver han, at han “ikke tror, at optiske illusioner kan måle stressniveau.” Han understreger, at han ikke er professor i psykologi og derfor ikke vil lægge hovedet på blokken i spørgsmålet om, hvad illusioner kan bruges til eller ikke bruges til.  

Men hvem er så den japanske neurolog, der ifølge det virale opslag står bag den snurrende kugle?

Jo, Yurii Perepadia har delt den snurrende kugle på Instagram, og her forklarer han, at illusionen er skabt tilbage i 2016 med inspiration fra Akiyoshi Kitaoka – og han er faktisk professor i psykologi ved Ritsumeikan University i Japan.  

Akiyoshi Kitaokas hjemmeside er fyldt med optiske illusioner, der bevæger sig, når man kigger på dem. På hjemmesiden skriver han, at flere af hans billeder er blevet misbrugt til stresstests på internettet. Man skal dog ikke forvente, at den slags tests har hold i virkeligheden. 

“Så vidt jeg ved, har stress intet at gøre med visuelle illusioner,” slår psykologiprofessoren fast på sin hjemmeside.

Hver fjerde dansker er stresset

Den såkaldte stresstest har ellers taget internettet med storm. Billedet har spredt sig i alverdens lande og fået tusindvis af delinger. Det skyldes måske, at stress er en tilstand rigtig mange af os kender til. Faktisk har hver fjerde voksne herhjemme et højt stressniveau, viser en stor befolkningsundersøgelse fra 2017, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Sådan måles stress

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være noget galt med af og til at opleve at være stresset. 

“Vi er alle sammen mere eller mindre stressede en gang imellem, for eksempel i forbindelse med at skulle til eksamen eller lignende. Det er naturligt. Der er ingen mennesker, der slet ikke er stressede,” siger Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet. 

I kortere perioder er stress ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”På kort sigt er stress en hensigtsmæssig mekanisme, der hjælper os med at håndtere farer og andre udfordringer. Hvis man er stresset over længere tid kan det imidlertid øge risikoen for forskellige sygdomme”, siger Bobby Zachariae.

Selv om stress i sig selv ikke er en sygdom, kan man blive syg af at være stresset over lang tid. 

”Langvarig udskillelse af stress-hormoner påvirker blandt andet hjernen, immunsystemet og hjerte-kar-systemet. Det kan øge risikoen for vanskeligheder med at huske og koncentrere sig, gøre os mere modtagelige for infektioner og for at få en hjerte-kar-sygdom. Så man kan blive syg af at være stresset, men det er ikke i sig selv en diagnose.” 

Derfor kan der altså være god grund til at holde øje med sit stressniveau. Men den snurrende kugle er næppe vejen til at finde ud af, om du er stresset eller ej.

Forrige artikel Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven Politikerne kan sagtens skrotte naturfredning i København uden at bryde loven Næste artikel 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook 'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook
Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.