Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Det har aldrig været nemmere at finde ud af, om man er stresset. Man behøver nemlig blot rette sit blik mod et bestemt billede, som deles flittigt på Facebook for tiden. 

“Hvis billedet ikke bevæger sig, er du ikke stresset. Hvis det bevæger sig lidt, er du stresset. Hvis det bevæger sig som en karrusel, er du meget stresset, og du kan få psykiske problemer,” lyder påstanden, der er gået viralt i flere lande – også i Danmark. 

Men billedet er desværre ikke nogen nem stresstest. Der er tale om et synsbedrag, som ikke har noget med dit stressniveau at gøre.

Dårligt samarbejde mellem hjerne og øjne får kuglen til at snurre

Kuglen snurrer rundt for de fleste af os, selv om der reelt er tale om et stilbillede, der ikke bevæger sig. Årsagen er dårlig kommunikationen mellem øjnene og hjernen. 

“Det visuelle system i hjernen fejltolker signalet fra øjnene, hvilket skaber den visuelle illusion af bevægelse,” skriver Søren Kyllingsbæk, der er professor og institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i en mail. 

Han forklarer, at fejltolkningen sker i hjernebarken. Det er den del af hjernen, hvor vi finder vores intellektuelle funktioner, og som gør os i stand til at tænke og tale. Forbindelsen mellem kroppen og de forskellige områder i hjernen - eksempelvis hjernebarken - sker via nerveceller - også kaldet neuroner - der transporterer signalerne rundt.

“Neuronerne i dette område er specialiserede i at kode information om bevægelse i synsfeltet. Af en eller anden grund aktiveres de fejlagtigt af billedet og sender signaler til resten af det visuelle system om, at der er bevægelse selv om der ikke er det,” skriver Søren Kyllingsbæk. 

I dette tilfælde skyldes bevægelsen altså en kommunikationsfejl mellem hjerne og øjne, men faktisk kan en lignende effekt opnås med mere drastiske midler. 

“Man kan opnå lignende fænomener ved at stimulere hjernen direkte elektrisk eller ved stærke magnetiske impulser,” slutter institutlederen. 

Danske stressforskere tvivler

Det ser altså ud som om, kuglen snurrer rundt, fordi hjernen fejltolker nogle signaler fra øjnene. Men kan man så bruge billedet af kuglen til at finde ud af, om man er stresset? 

Bobby Zachariae

“Det ville undre mig meget,” siger Bobby Zachariae, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om stress. 

Hvis billedet med kuglen skal kunne bruges som en stressmåling, kræver det, at metoden er undersøgt videnskabeligt. Sådanne undersøgelser har Bobby Zachariae aldrig hørt om, og det er efter hans opfattelse tvivlsomt, om billedet kan bruges til noget som helst i forbindelse med stress. 

At billedet næppe kan bruges til at fastslå dit stressniveau, er Naja Hulvej Rod, der er professor i stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, enig i. 

”Jeg har aldrig hørt om denne metode, og jeg ved faktisk ikke, hvad virkningsmekanismen skulle være. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan den på nogen måde skulle kunne afdække noget så komplekst som stress,” skriver hun i en mail efter selv at have taget illusionen i øjesyn. 

Grafiker fra Ukraine står bag

På de sociale medier er den snurrende kugle blevet delt med en tekst, der netop antyder, at der har været videnskabsfolk ind over tilblivelsen af den. I opslaget står der nemlig, at den er “skabt af en japansk neurolog,” men det er ganske enkelt ikke rigtigt.  

Billedet af kuglen er skabt af Yurii Perepadia. Han er en grafiker fra Ukraine, og altså hverken japaner eller neurolog.

I en mail til TjekDet skriver han, at han “ikke tror, at optiske illusioner kan måle stressniveau.” Han understreger, at han ikke er professor i psykologi og derfor ikke vil lægge hovedet på blokken i spørgsmålet om, hvad illusioner kan bruges til eller ikke bruges til.  

Men hvem er så den japanske neurolog, der ifølge det virale opslag står bag den snurrende kugle?

Jo, Yurii Perepadia har delt den snurrende kugle på Instagram, og her forklarer han, at illusionen er skabt tilbage i 2016 med inspiration fra Akiyoshi Kitaoka – og han er faktisk professor i psykologi ved Ritsumeikan University i Japan.  

Akiyoshi Kitaokas hjemmeside er fyldt med optiske illusioner, der bevæger sig, når man kigger på dem. På hjemmesiden skriver han, at flere af hans billeder er blevet misbrugt til stresstests på internettet. Man skal dog ikke forvente, at den slags tests har hold i virkeligheden. 

“Så vidt jeg ved, har stress intet at gøre med visuelle illusioner,” slår psykologiprofessoren fast på sin hjemmeside.

Hver fjerde dansker er stresset

Den såkaldte stresstest har ellers taget internettet med storm. Billedet har spredt sig i alverdens lande og fået tusindvis af delinger. Det skyldes måske, at stress er en tilstand rigtig mange af os kender til. Faktisk har hver fjerde voksne herhjemme et højt stressniveau, viser en stor befolkningsundersøgelse fra 2017, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Sådan måles stress

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være noget galt med af og til at opleve at være stresset. 

“Vi er alle sammen mere eller mindre stressede en gang imellem, for eksempel i forbindelse med at skulle til eksamen eller lignende. Det er naturligt. Der er ingen mennesker, der slet ikke er stressede,” siger Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet. 

I kortere perioder er stress ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”På kort sigt er stress en hensigtsmæssig mekanisme, der hjælper os med at håndtere farer og andre udfordringer. Hvis man er stresset over længere tid kan det imidlertid øge risikoen for forskellige sygdomme”, siger Bobby Zachariae.

Selv om stress i sig selv ikke er en sygdom, kan man blive syg af at være stresset over lang tid. 

”Langvarig udskillelse af stress-hormoner påvirker blandt andet hjernen, immunsystemet og hjerte-kar-systemet. Det kan øge risikoen for vanskeligheder med at huske og koncentrere sig, gøre os mere modtagelige for infektioner og for at få en hjerte-kar-sygdom. Så man kan blive syg af at være stresset, men det er ikke i sig selv en diagnose.” 

Derfor kan der altså være god grund til at holde øje med sit stressniveau. Men den snurrende kugle er næppe vejen til at finde ud af, om du er stresset eller ej.

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores særlige facebookside Viralspiralen her.

LÆS OGSÅ: Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder?

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere snydt af fupkonkurrence om et hus på hjul

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Forrige artikel Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder? Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder? Næste artikel Kampagne med Norwegian-billetter til valgfri destination er snyd og bedrag Kampagne med Norwegian-billetter til valgfri destination er snyd og bedrag
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.