Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom

'El-allergi' - eller stråleoverfølsomhed - blev i medier omtalt som en anerkendt sygdom i store dele af verden. Men sådan forholder det sig nu ikke.

Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) - også kaldet el-allergi eller el-overfølsomhed - er en anerkendt sygdom. Det konstaterer artikler på både Avisen.dk og JydskeVestkysten.

Men det er helt forkert. El-allergi overfor for eksempel mobiltelefoner og trådløst internet, fremgår slet ikke af listen over anerkendte sygdomme i verden, fastslår DR2-faktatjekprogrammet Detektor.

”Den fremgår ikke af International Classification of Diseases, der er en opgørelse over anerkendte sygdomme i verden. Den revideres regelmæssigt. Mig bekendt findes der ikke nogen lande i verden, der har anerkendt EHS som en sygdom, der skyldes elektromagnetiske felter fra vekselstrømskilder,” siger Christoffer Johansen, der er professor og overlæge på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Opgørelsen over anerkendte sygdomme er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisation (WHO), og den læner man sig op ad i Danmark.

”Der er ingen entydige diagnostiske kriterier for EHS, og der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sammenkæde EHS-symptomer med eksponering for elektromagnetiske felter. EHS er derudover ikke en medicinsk diagnose, og det står ikke klart, at det skulle være et særskilt medicinsk problem, ” siger Christoffer Johansen til DR.

Han understreger dog, at de personer, der i øvrigt kalder sig ’el-allergikere’, sagtens kan opleve smerter og symptomer, som lægerne ikke kan finde en årsag til.  

EHS er en funktionel lidelse

El-allergi er derimod en såkaldt funktionel lidelse, der ifølge Sundhedsstyrelsens definition bruges som "samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster."

Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

Og at el-allergi falder ind under den betegnelse, bekræfter også Per Fink, der er professor og ledende overlæge på afdelingen Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital.

”Vi har ikke dokumentation for, at EHS er en sygdom for sig selv. Men det er vigtigt at understrege, at når vi behandler den enkelte patient, er det, hvordan vi hjælper netop denne person bedst, der er i fokus, og ikke om vi kalder tilstanden det ene eller andet,” siger han til Detektor.

Aviser retter artikler

Chefredaktør for Jydske Vestkysten, Mads Sandemann erkender overfor Detektor, at avisen har begået en fejl.

”Vi lægger os fladt ned og beklager, at vi har begået en fejl, som vi er blevet opmærksomme på efter, at Detektor har kontaktet os,” skriver han i en mail til tv-programmet.

Mads Sandemann forklarer, at fejlen stammer fra en faktaboks, der har blev lavet til en tidligere artikel.

Og netop den faktaboks har Avisen.dk ladet sig inspirere af i sin artikel. På den måde er fejlen også nået frem til Avisen.dk's artikel, forklarer mediets ansvarshavende chefredaktør, Nicolai Kampmann.

Begge medier har tilføjet en rettelse til deres artikler.

Læs hele faktatjekket her.

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper?

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

LÆS OGSÅ: Hvor overvægtige er danskerne egentlig?

LÆS OGSÅ: Du kan ikke snyde dig til et stærkere immunforsvar

Forrige artikel Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København? Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København? Næste artikel Socialdemokratiet vrøvler om afgift på plastikposer Socialdemokratiet vrøvler om afgift på plastikposer
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.