Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom

'El-allergi' - eller stråleoverfølsomhed - blev i medier omtalt som en anerkendt sygdom i store dele af verden. Men sådan forholder det sig nu ikke.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) - også kaldet el-allergi eller el-overfølsomhed - er en anerkendt sygdom. Det konstaterer artikler på både Avisen.dk og JydskeVestkysten.

Men det er helt forkert. El-allergi overfor for eksempel mobiltelefoner og trådløst internet, fremgår slet ikke af listen over anerkendte sygdomme i verden, fastslår DR2-faktatjekprogrammet Detektor.

”Den fremgår ikke af International Classification of Diseases, der er en opgørelse over anerkendte sygdomme i verden. Den revideres regelmæssigt. Mig bekendt findes der ikke nogen lande i verden, der har anerkendt EHS som en sygdom, der skyldes elektromagnetiske felter fra vekselstrømskilder,” siger Christoffer Johansen, der er professor og overlæge på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Opgørelsen over anerkendte sygdomme er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisation (WHO), og den læner man sig op ad i Danmark.

”Der er ingen entydige diagnostiske kriterier for EHS, og der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sammenkæde EHS-symptomer med eksponering for elektromagnetiske felter. EHS er derudover ikke en medicinsk diagnose, og det står ikke klart, at det skulle være et særskilt medicinsk problem, ” siger Christoffer Johansen til DR.

Han understreger dog, at de personer, der i øvrigt kalder sig ’el-allergikere’, sagtens kan opleve smerter og symptomer, som lægerne ikke kan finde en årsag til.  

EHS er en funktionel lidelse

El-allergi er derimod en såkaldt funktionel lidelse, der ifølge Sundhedsstyrelsens definition bruges som "samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster."

Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

Og at el-allergi falder ind under den betegnelse, bekræfter også Per Fink, der er professor og ledende overlæge på afdelingen Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital.

”Vi har ikke dokumentation for, at EHS er en sygdom for sig selv. Men det er vigtigt at understrege, at når vi behandler den enkelte patient, er det, hvordan vi hjælper netop denne person bedst, der er i fokus, og ikke om vi kalder tilstanden det ene eller andet,” siger han til Detektor.

Aviser retter artikler

Chefredaktør for Jydske Vestkysten, Mads Sandemann erkender overfor Detektor, at avisen har begået en fejl.

”Vi lægger os fladt ned og beklager, at vi har begået en fejl, som vi er blevet opmærksomme på efter, at Detektor har kontaktet os,” skriver han i en mail til tv-programmet.

Mads Sandemann forklarer, at fejlen stammer fra en faktaboks, der har blev lavet til en tidligere artikel.

Og netop den faktaboks har Avisen.dk ladet sig inspirere af i sin artikel. På den måde er fejlen også nået frem til Avisen.dk's artikel, forklarer mediets ansvarshavende chefredaktør, Nicolai Kampmann.

Begge medier har tilføjet en rettelse til deres artikler.

Læs hele faktatjekket her.

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper?

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

LÆS OGSÅ: Hvor overvægtige er danskerne egentlig?

LÆS OGSÅ: Du kan ikke snyde dig til et stærkere immunforsvar

Forrige artikel Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København? Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København? Næste artikel Socialdemokratiet vrøvler om afgift på plastikposer Socialdemokratiet vrøvler om afgift på plastikposer
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om.