Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op

Ifølge en sejlivet myte forbyder et EU-direktiv om sikkerhed i legetøj børn under otte år at puste balloner op. Det er ikke rigtigt, men EU skærpede i 2011 sikkerhedskravene til en række legetøj.

Det trak overskrifter i såvel dansk som international presse, da EU-Kommissionen i 2011 opdaterede et mere end 20 år gammelt direktiv om sikkerhed i legetøj. Direktivet indeholdt ifølge Kommissionen skærpede regler, der skulle forhindre børn i at kvæles som følge af, at de sluger eller indånder legetøj eller dele af legetøj. 

I forbindelse med vedtagelsen af direktivet udtalte Kommissionens daværende næstformand Antonio Tajani, ansvarlig for industri og iværksætteri, i en pressemeddelelse følgende:

"Sikkerhed for vores børn er vores første prioritet. Vi har den bedste lovgivning om legetøj i verden med de højeste sikkerhedskrav."

Reglerne indeholdt blandt andet nye grænseværdier for kemiske stoffer såsom ftalater i legetøj. Dertil at alt legetøj, der markedsføres i EU, skal have CE-mærkning, hvilket er fabrikantens erklæring om, at legetøjet opfylder alle væsentlige sikkerhedskrav. Legetøj, der er CE-mærket, har herefter fri adgang til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 

”Et tåbeligt forslag” 

Men direktivet forbød også børn under otte år at puste latex-balloner op, ligesom det også blev forbudt for unge under 14 år at blæse i ryslere. En rysler kendes bedst fra nytår og er et lille plasticrør med en papir-hale, der ruller sig ud og udsender en høj trutlyd, når man puster i den. 

Disse forbud var i hvert fald en gængs tolkning af reglerne, der blev fremlagt i medierne.

Dansk Folkepartis daværende medlem af Europa-Udvalget, Pia Adelsteen, bad derfor daværende europaminister, Nikolaj Wammen (S), om at redegøre for indholdet af direktivet. Specifikt udbad Pia Adelsteen sig svar på, ”om ministeren ikke finder, at der er tale om et tåbeligt forslag, som er udtryk for, at EU går for langt i forhold til at detailregulere borgernes hverdag.”

Nikolaj Wammen henviste til et svar fra Erhvervs- og vækstministeriet, hvoraf det fremgår, at ”der ikke eksisterer et direktiv, som forbyder børn at puste balloner op.”  

"Latexballoner skal være påført et advarselsmærkat, der fortæller, at børn under otte år skal være under opsyn, når de puster latexballoner op," fortsætter svaret. 

Advarsel! 

Også Kommissionen udgav en ekstra pressemeddelelse, der med versaler slog fast, at EU ”IKKE” forbød børn under otte at puste balloner op eller unge under 14 at blæse i ryslere. Det var derimod tale om ”anbefaling”, om at voksne skulle føre tilsyn eller være tilstede, når børn under otte år pustede balloner op: 

"Årsagen til, at advarslen blev indført og er opretholdt i det nye direktiv, er dødsfald i forbindelse med balloner. Formålet er at henlede forældrenes opmærksomhed på den risiko for kvælning, der eksisterer," lyder det i pressemeddelelsen. 

Erhvervsdrivende kan vælge mellem en advarsel, der står med skrift, og eller et piktogram. Advarslen, der efter direktivets vedtagelse skal følge latex-balloner, lyder:  

"Advarsel! Børn under otte år kan kvæles på ikke-opblæste eller ødelagt balloner. Voksent tilsyn er anbefalet. Opbevar ikke-opblæste balloner væk fra børn. Kassér ødelagte balloner med det samme." 

Nikolaj Wammen forklarer i sit svar til Europa-Udvalget, at den konkrete bestemmelse om advarselsmærkat fremgår af sikkerhedsstandarden EN-71-1.  

"Denne sikkerhedsstandard er igennem årene blevet opdateret flere gange, og advarselsmærkningen har været med siden de første udgaver af standarden tilbage fra 1988," lød det i svaret fra europaministeren. 

I direktivets nuværende version er der tilføjet et bilag, der udspecificerer, at der med legetøj ikke menes fest- eller pyntegenstande. 

Forrige artikel Fake news er ’old news’ i Estland Fake news er ’old news’ i Estland Næste artikel Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning? Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning?
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.