Nej, her lover Morten Østergaard ikke at islamisere Danmark

I en video på Facebook taler Morten Østergaard flydende arabisk og opfordrer et tilsyneladende muslimsk publikum til at stemme på Radikale Venstre, som vil islamisere Danmark. Filmen er naturligvis ren manipulation.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Danskerne vil underkaste sig Allah, islamiseringen af landet går efter planen. Stol på det,” står der i underteksterne i begyndelsen af en video, som i disse dage cirkulerer på indvandrerkritiske facebooksider.

I videoen holder Radikales leder, Morten Østergaard, angiveligt en tale på flydende arabisk foran et stort publikum, som han opfordrer til at stemme på Radikale Venstre, da det vil være en stemme for islamisering af Danmark.

Videoen blev lagt ud torsdag 19. september på facebooksiden ‘Luk de danske grænser NU’, der har 38.000 følgere. Og Morten Østergaards tale på arabisk får stribevis af facebookbrugere til at tordne mod Radikale Venstres politiske leder og partiets politik.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Uddrag af kommentarer til videoen på Facebook. 

Men videoen er helt og aldeles falsk og indeholder flere forskellige former for manipulation. Det viser TjekDets gennemgang af videoen.

Komplet manipulation

Det oprindelige videoklip af Morten Østergaard stammer fra prisuddelingen ‘Dialogpriser’ afholdt den 21. maj 2014. Her talte Radikales politiske leder om, hvad god dialog er, og ikke om at islamisere Danmark. Men i den manipulerede version har videoen altså fået helt ny – og arabisk – lyd.

Desuden er der ikke overensstemmelse mellem det, der bliver sagt på arabisk i videoen, og det, der står i de danske undertekster, slår to islamforskere fast.

“Der er ingen sammenhæng imellem lyden og tekstningen. Det, der bliver sagt, kommer fra en religiøs prædiken eller undervisning,” siger Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under videoen

Her er den manipulerede facebookvideo, hvor Morten Østergaard angiveligt skulle opfordre til islamisering af Danmark. 

Og heller ikke Martin Thomas Riexinger, lektor og islamforsker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, kan få øje på den fjerneste sammenhæng mellem tekst og lyd i videoen.

“Det er et lydklip fra en shiitisk prædiken (en særlig trosretning inden for islam, red.). Prædikanten omtaler shiitternes femte imam, Muhammad al-Baqir, som udtalte sig om profeten Muhammeds efterkommeres særstilling, hvormed shiamuslimer adskiller sig fra sunnimuslimer. Underteksterne har ingenting med talens indhold at gøre,” siger han.

Martin Thomas Riexinger tilføjer, at også lyden på arabisk er sammenklippet. Derfor er det svært at pege på, hvad det er for en prædiken, og hvad den præcise betydning er.

Det er altså opdigtet, når videoen lader facebookbrugere tro, at Morten Østergaard i talen siger, at han gør sit “bedste for at fortsætte masseindvandringen fra Mellemøsten”.

Det bekræfter også Radikale Venstre, der siger til TjekDet, at Morten Østergaard ikke kan stå inde for det, som han bliver citeret for i videoen. 

Østergaards tilhører var nogle andre

Også tilhørerne til Morten Østergaards tale har personerne bag videoen fingeret. Indledningsvis står der i den falske video, at Morten Østergaard holder tale til sine “kernevælgere”. Og i videoen kan man tydeligt se tilhørerne, fordi rummet er oplyst. Deltagerne ser umiddelbart ud til at være muslimer. 

Men det var et helt andet publikum, som Morten Østergaard holdt sin dialogtale for den 21. maj 2014. I den oprindelige video kan man nemlig ikke se tilhørerne.

En anden video fra samme arrangement viser, at tilhørerne sidder i et mørkt rum, hvor sæderne er placeret som i en biograf. Det er da også Nationalmuseets biografteater, der lægger lokaler til arrangementet. Blandt publikum sidder flere velkendte ansigter som eksempelvis EU-kommissær Margrethe Vestager (R) og folketingsmedlem for Venstre Bertel Haarder.

Artiklen fortsætter under billedet

Øverst et skærmbillede af tilhørerne man ser i videoen fra Luk de danske grænser NU. Men Morten Østergaards tale, som bruges i den manipulerede video, stammer fra uddelingen af Dialogpriser 2014, der blev afholdt i Nationalmuseets biografteater. Her er publikum et helt andet, som man kan se på skærmbilledet nederst.

TjekDet ville gerne have spurgt folkene bag facebooksiden "Luk de danske grænser NU" om, hvorfor de deler den manipulerede video. Facebooksiden oplyser ingen navne på personerne bag. Der er dog mulighed for at sende en besked til administrator af siden. Vi kan se, at vores henvendelse er blevet læst, men alligevel ikke besvaret.

Men facebooksiden indeholder en henvisning til en hjemmeside, der også hedder Luk de danske grænser NU. Her finder vi et billede af en mand, der skulle stå bag hjemmesiden. Der er dog ikke oplyst noget navn. Vi googler hans billede og finder nu frem til en anden hjemmeside, hvor der er en kontaktformular. Her har vi også rettet henvendelse. Men stadig uden at få noget svar. 

Misbrugt før

Det er slet ikke første gang, Morten Østergaard må lægge ansigt til falske opslag på sociale medier. I foråret florerede et billede af politikeren på Facebook, hvor han angiveligt skulle fremvise Islamisk Stats flag.

TjekDet undersøgte dengang billedet og kunne slå fast, at billedet var ren manipulation, da formanden for Radikale Venstre på det oprindelige billede holdt en avis og ikke Islamisk Stats flag.

Også dengang hoppede adskillige facebookbrugere i fælden og troede på, at billedet var ægte nok. 

Artiklen er opdateret 1/10 2019 - Efter artiklens udgivelse er TjekDet blevet bekendt med, at videoen også er delt på Facebook af Nicolai Sennels, der er tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Han skriver i en kommentar til videoen, at den er lavet af Søren Grinderslev, der stillede op til folketingsvalget i juni for Stram Kurs.

I dette tilfælde er videoen med deleteksten "tæt på sandheden" dog angivet som satire. 

Forrige artikel Flystriber bekymrer danskere: Sprøjter ’nogen’ giftige metaller ned over os? Flystriber bekymrer danskere: Sprøjter ’nogen’ giftige metaller ned over os? Næste artikel Er Cityringen virkelig det største byggeri siden Christian 4. anlagde voldene? Er Cityringen virkelig det største byggeri siden Christian 4. anlagde voldene?
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.