Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

“Natcreme af Sofie.”

Så enkel lyder annoncen for en ny natcreme, som tv-værten Sofie Linde, der blandt andet står i spidsen for det populære underholdningsprogram X-factor, angiveligt skulle være ophavsmand til.

I et – lad os bare kalde det halvhjertet – forsøg på at øge fupnummerets troværdighed, har svindlerne pyntet den falske annonceside med yderligere billeder af både Sofie Linde, hendes mand Joakim Ingversen og sågar et billede af en natcreme af mærket Lancôme.

Men annoncen, der spreder sig på Facebook, er fup og svindel.

Sofie Linde står nemlig ikke bag natcremen, og hun fraråder selvfølgelig enhver at købe produkterne, oplyser hendes manager i en mail. Sofie Linde ønsker ikke selv stille op til interview, men hun opfordrer Facebook til at gøre noget ved problemet.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Sofie Linde misbruges i den slags falske annoncer på nettet. Tidligere på sommeren skulle den kendte tv-vært angiveligt have talt særdeles varmt om nogle meget effektive slankepiller.

Også den historie afviste hovedpersonen selv og kaldte den for et svindelnummer.

"Det er falsk markedsføring. Jeg aner ikke, hvad det er for noget," sagde den virkelige Sofie Linde om artiklen i en videobid på Instagram, da den falske historie dukkede op på internettet.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde har ikke taget ny slankepille - hun var bare gravid

Mærkværdig svindel

Det nyeste svindelnummer, som tv-værten ufrivilligt må lægge navn til, ligner ved første øjekast en lang række af de tidligere fuphistorier, som TjekDet har skrevet om. Men én ting er markant anderledes. I stedet for en tekst, der anpriser natcremen, er teksten kopieret direkte fra en B.T.-artikel.

Den pågældende B.T.-artikel handler om, hvordan Sofie Linde bliver misbrugt i falske annoncer for slankepiller. Teksten, der skal lokke folk til at falde i svindelfælden, er altså en beskrivelse af et lignende svindelnummer.

Ikke desto mindre er der et ur, der tæller ned til det gode tilbud på natcremen udløber samt en tæller for, hvor mange creme der er på lager. Begge dele skal stresse en potentiel køber til at handle hurtigt uden at tænke sig om.

Artiklen fortsætter under billedet

Internetadressen afslører, at fuptilbuddet i virkeligheden er placeret på hjemmesiden myshopify.com.

Hjemmesiden minder om anden svindel

Ser vi bort fra den mærkværdige tekst, ligner svindelhjemmesiden i udførsel en række tidligere svindelnumre. Og der er en række klare tegn på, at der er tale om svindel har Ulla Malling, der er projektchef i Danskernes digitale selvforsvar under Forbrugerrådet Tænk, tidligere fortalt til TjekDet.

"Det er altså ikke det her, man bør smide sine penge efter. Der er adskillige advarselstegn til stede på de her hjemmesider, så jeg vil opfordre til, at man holder sig langt væk," siger hun og fremhæver følgende som klare tegn på, at hjemmesiden er fup:

  1. Siden blander sprog sammen. Eksempelvis er teksten om produktet dansk, mens tidsangivelsen er engelsk. Andre steder på siden finder man både spansk og tysk.
  2. Der bliver ikke reklameret for produkter i danske nyhedsudsendelser.
  3. Bagmændene har klistret logoer fra antivirus på siden, hvor man betaler. Antivirus er virksomt mod virus, men en skidt garanti for sikker betaling.
  4. Hjemmesiden lader en tro, at de kun har få produkter tilbage, og at tilbuddet kun gælder i et par minutter. Og det vækker bestemt ikke tillid.

Kigger vi nærmere på www-adresserne (URL’en) på de hjemmesider, hvor de falske annoncer befinder sig, så står det klart, at fuptilbuddet er placeret hos den canadiske e-handelsvirksomhed Shopify, hvor man mod betaling hurtigt og enkelt selv kan oprette en netbutik, også selv om butikken slet ikke har de varer på hylderne, som der skiltes med.

Artiklen fortsætter under billedet

Internetadressen afslører, at fuptilbuddet i virkeligheden er placeret på hjemmesiden myshopify.com.

Shopify er derfor særligt oplagt til at oprette en fupbutik på nettet. For har man først lagt betalingen, får man mulighed for at designe sin hjemmeside med logo, baggrundsfarver og tekst - og man får samtidig adgang til et betalingssystem, der sørger for at håndtere betalinger med kreditkort.

Forrige artikel Overrasket Bjarne Riis kender intet til investering i bitcoin-platform Overrasket Bjarne Riis kender intet til investering i bitcoin-platform Næste artikel Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.