Nej, ny forskning viser ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft

I slutningen af oktober kunne man flere steder på nettet læse, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft. Men forskeren bag studiet afviser, at man kan drage den konklusion.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ny undersøgelse: Økologisk kost reducerer risikoen for kræft

Kilde: Blandt andet Politiken, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening.


Undersøgelsen har ikke dokumenteret, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft, oplyser Julia Baudry, der er den ledende forsker bag studiet, der refereres til. Men studiet kan være en trædesten i videre forskning på området. 

Et nyt fransk studie viser, at man kan reducere risikoen for kræft med 25 procent, hvis man spiser økologiske fødevarer frem for konventionelt producerede fødevarer. Sådan omtales studiets konklusion i hvert fald, men det har ikke hold i virkeligheden. 

Studiet og dets konklusioner har været omtalt af Politiken og to interesseorganisationer herhjemme. Og selv om de alle i deres artikler tager forbehold for konklusionerne, lyder overskrifterne alligevel, at den økologiske kost reducerer risikoen for kræft. 

Men det er en overskrift, der sender et helt forkert signal. Studiet dokumenterer nemlig ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft, oplyser Julia Baudry, der er den ledende forsker bag studiet og ansat på Institut National de la Sante et de la Recherche Medicale i Paris i Frankrig, til TjekDet.  

“Vi observerede i vores studie, at forbrugere af økologiske fødevarer havde lavere sandsynlighed for at få særlige typer kræft. Vores studie er observerende, og vi kan derfor ikke drage konklusioner om årsagssammenhænge”, skriver Julia Baudry.  

Christina Catherine Dahm

Det samme fortæller Christina Catherine Dahm, der er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, som har nærlæst studiet for TjekDet.  

“Studiet kan ikke konkludere, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft. Og der er lang vej til, at vi kan sige noget om sammenhængen mellem økologisk kost og kræft”. 

Studiet har flere svagheder 

Vi kan altså ikke bruge det franske forskningsprojekt til at sige noget om årsagssammenhængen mellem økologisk kost og kræft. Men det gør studiet sådan set heller ikke. Studiet finder, at kræft forekommer mindre hos dem, der spiser mere økologisk.

Men selv den konklusion er usikker, fortæller Christina Catherine Dahm. Der er nemlig flere forbehold, man skal have sig for øje, når man læser studiet.

Først og fremmest er der problemer med den måde, forskerne har forsøgt at finde ud af, hvor meget økologisk kost deltagerne i undersøgelse rent faktisk har spist.  

“I dette studie er man kun blevet spurgt, om man overvejende, nogen gange eller aldrig spiser økologiske udgaver af 16 slags fødevarer. Vi aner ikke, hvor meget folk rent faktisk har indtaget. Og det gør målet fejlbehæftet, hvis det er indtag af økologi, man vil udtale sig om,” forklarer Christina Catherine Dahm.  

Hun fortæller, at man i den slags studier normalt efterprøver spørgeskemaet, for eksempel ved at udføre et pilotprojekt, hvor man i en periode vejer den mad, som en mindre gruppe deltagere spiser. Det gør man for at kontrollere, om de svar, deltagerne giver i spørgeskemaet, stemmer overens med virkeligheden. Men det har man ikke gjort i dette studie. 

Meget sjælden kræftform puster sammenhængen op 

Selv om en reduktion af risikoen for at få kræft på 25 procent umiddelbart lyder af meget, skal man huske på, at risikoen for at få kræft er forholdsvis lav, påpeger Christina Catherine Dahm.

Ser man på den absolutte risiko for at få kræft, var den i det franske studie blot 0,6 procentpoint lavere blandt dem, der spiser økologi sammenlignet med dem, der spiser konventionelle fødevarer. Det svarer til, at der for hver 1.000 økologispisende deltager i undersøgelsen var seks færre kræfttilfælde end for hver 1.000, der ikke spiste økologi. 

de økologispisende.

Samtidig skal man holde sig for øje, at studiet kun har kunnet finde en statistisk sammenhæng mellem kosten og to af de undersøgte kræfttyper. Særligt hvad angår kræfttypen Non-Hodgkin lymfom finder studiet en stærk sammenhæng med økologisk kost. 

“Non-Hodgkin lymfom er en meget sjælden kræftform, og der er kun få af deltagerne, som har fået sygdommen. Og der er større risiko for, at tilfældigheder slår ud, når der er så få syge i en analyse. Derfor bliver det for tyndt at sige noget statistisk om den sygdom. Jeg synes ikke, det er statistisk forsvarligt at undersøge Non-Hodgkin lymfom særskilt,” siger Christina Catherine Dahm. 

Men netop den kategori kommer til at påvirke sammenhængen mellem økologisk kost og den generelle risiko for kræft, mener hun.  

“Fordi der ikke er ret mange kræfttilfælde i det her studie, så kommer den stærke sammenhæng for Non-Hodgkin lymfom-kræft til at drive meget af den generelle sammenhæng. Så jeg tror, at hvis man udelukkede Non-Hodgkin lymfom, ville de overordnede resultater se anderledes ud”. 

Frygt for at folk dropper frugt og grønt 

Det er altså ikke det her studie, der skal ændre din måde at spise på, mener Christina Catherine Dahm. Hvis du vil reducere risikoen for kræft, så handler det om at spise sundt. Hun er bekymret for, at det her studie skræmmer folk til ikke at købe konventionelle varer – heller ikke de sunde.   

“Vi ved, at også konventionelt produceret frugt og grønt er sundt for dit hjerte og nogle kræftformer. Så selvom det ikke er økologisk, skal man ikke skære ned på frugt og grønt på baggrund af det her studie”. 

Selv om Christina Catherine Dahm altså slår fast, at studiet ikke kan sige noget om sammenhængen mellem økologisk kost og kræft, betyder det ikke, at studiet er ubrugeligt. Det skal bare ikke bruges til at ændre kostvaner, men som inspiration til andre forskere. 

"Jeg tror, at det er i forskningsverden, at man kan bruge det her studie. Jeg synes, at studiet er god inspiration til næste gang, man ønsker at undersøge effekten af økologiske fødevarer,” afslutter hun. 

Overskriften er ændret

Politiken har siden udgivelsen selv valgt at ændre artiklens overskrift, så man ikke længere får det indtryk, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft.

Artiklen nåede dog alligevel at få politiske konsekvenser. 

For på baggrund af deres artikel stillede Socialdemokratiets fødevareordfører, Simon Kollerup, et udvalgsspørgsmål til Miljø- og fødevareminister, Jakob Elleman-Jensen. Her beder han ministeren om en kommentar på studiet og en vurdering af, om økologisk kost virkelig reducerer risikoen for kræft. 

Ministeren har ikke besvaret spørgsmålet ved udgivelse af dette faktatjek. 

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Vasker broccoli hjernen ren for affaldsstoffer?

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Forrige artikel Er regeringens klimaudspil tal-fifleri? Er regeringens klimaudspil tal-fifleri? Næste artikel Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen? Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.