Nej, rapperen ‘will.i.am’ kom ikke til at hedde ‘will.je.suis’ på fransk tv

Brugere på sociale medier får sig et godt grin over, at fransk tv har oversat navnet på den amerikanske rapper 'will.i.am' til 'will.je.suis'. Men oversættelsen har aldrig fundet sted. Billedet er nemlig manipuleret.

Andreas Oved Askjær Rasmussen

Rundt på sociale medier suser et billede af den amerikanske rapper med kunstnernavnet will.i.am, der er en del af hitgruppen The Black Eyed Peas. Og billedet har fået folk verden over til at klaske sig på lårene af grin.

Det skyldes ikke, at rapperen ser sjov ud på billedet. Nej, det er derimod franskmændene, der bliver grint ad.

For billedet, der angiveligt stammer fra det franske morgentalkshow Show! Le Matin, viser, hvor rigide franskmændene er, når det kommer til sprog, og hvor ivrige fransk tv er for at oversætte hvad som helst til fransk.

will.i.am er nemlig kommet til at hedde will.je.suis på fransk tv. I am - som på dansk betyder jeg er - hedder nemlig je suis på fransk.

Opslag på Twitter

Men det passer bare ikke, at rapperens navn er blevet oversat sådan i det franske morgentalkshow. Billedet er nemlig helt og aldeles manipuleret - og oven i købet er der på billedet tilføjet en alpehue på rapperens hoved for at gøre det hele lidt mere fransk.

Faktisk stammer billedet slet ikke fra fransk tv, men fra will.i.am’s medvirken i det britiske talkshow Alan Carr: Chatty Man, der blev sendt i april 2014, hvor rapperen gør reklame for sit nye smartwatch.

Et par uger efter blev billedet så manipuleret og herefter spredt vidt og bredt på sociale medier. Men vi kan ikke slå fast, hvem synderen bag billedet er, og om vedkommende har set sig sur på fransk sprogpolitik.

Det er dog ikke kun brugere af sociale medier, der er hoppet i fælden. Også det britiske netmedie Metro har kunnet fortælle, at den amerikanske rapper måtte finde sig i at få sit navn oversat på fransk tv. 

LÆS OGSÅ: Nej, skuespilleren Morgan Freeman er ikke død

LÆS OGSÅ: Kommer politiet og redder dig, hvis du indtaster din PIN-kode bagfra på hæveautomaten?

LÆS OGSÅ: Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike?

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ: Nej, Mr. Bean er ikke død

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu