Nej, stort flertal i Folketinget har ikke tilladt 7,5 gange mere gift i dit drikkevand

Et stort flertal i Folketinget besluttede i 2017 at tillade 7,5 gange mere sprøjtegift i danskernes drikkevand, lyder budskabet i et facebookopslag, der er delt flere tusinde gange. Men påstanden er vildledende, viser faktatjek. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"DF, SF, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance har tilladt 7,5 gange mere sprøjtegift i drikkevandet."

Kilde: Opslag på facebooksiden Folketinget på overarbejde den 25. april 2017. 


En aftale fra 2017 giver rigtig nok mulighed for at hæve den maksimale grænse for mængden af det, der bliver kaldt nedbrydningsprodukter fra sprøjtegift i drikkevandet. Men der er altså ikke tale om sprøjtegift, og reglerne gælder kun de nedbrydningsprodukter, der hverken er sundhedsskadelige eller negative for miljøet. Siden aftalen blev indgået, har Miljøstyrelsen heller ikke benyttet de nye regler og tilladt større koncentrationer af nedbrydningsprodukter. 

Syv af Folketingets partier har aftalt, at det tilladte indhold af sprøjtegift i dit drikkevand nu må være 7,5 gange højere end hidtil, lyder det urovækkende budskab i et facebookopslag, der er delt næsten 9.000 gange. Og lægger man kommentarer og reaktioner oveni, løber det op i over 11.000 interaktioner i alt.

Men du behøver ikke frygte, at dit drikkevand fremover vil være fyldt med sprøjtegift. Opslaget er nemlig en vildledende udlægning af pesticidstrategien 2017-2021, slår Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i drikkevandsforurening ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), fast.

“Aftalen betyder, at drikkevandet kan komme til at indeholde højere koncentrationer af et nedbrydningsprodukt, som kommer fra et sprøjtemiddel. Men at kalde det et giftstof er at stramme den. Det er jo ikke pesticider (sprøjtegift, red.), der bliver tilladt mere af i drikkevandet,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø til TjekDet.

Og i selve aftalen bliver det slået helt utvetydigt fast, at den nye grænse kun kan komme på tale for stoffer, der er ufarlige for mennesker og natur:

“Grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt kan sættes op fra 0,1 mikrogram/liter til 0,75 mikrogram/liter, hvis en konkret vurdering af stoffet viser, at der ikke er en sundhedseffekt eller miljørisiko,” står der i aftalen.

Artiklen fortsætter under billedet
Det vildledende opslag på Facebook

Ny grænse har aldrig været brugt

Facebookopslaget med den vildledende påstand henviser til en artikel fra fagbladet Ingeniøren med titlen “Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet” som dokumentation.

Af artiklen fremgår det tydeligt, at grænseværdien kun hæves, hvis de omtalte “kemi-rester” ikke udgør en miljørisiko og ikke er sundhedsskadelige.

Det er altså rigtigt nok, at de syv partier har vedtaget, at grænsen kan hæves for rester fra sprøjtegift, men det gælder udelukkende såkaldte nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt, der hverken er sundhedsskadelige eller påvirker miljøet negativt. De nye regler betyder ikke, at drikkevandet i din vandhane nu må indeholde mere sprøjtegift.

Hans-Jørgen Albrechtsen

Miljøstyrelsen oplyser desuden, at det endnu ikke har været relevant at hæve de tilladte grænseværdier for nedbrydningsprodukter. Der er nemlig ingen producenter af pesticider, der har forsøgt at få ændret grænseværdien for deres stof.

Derfor er grænseværdien for pesticider og nedbrydningsprodukter i praksis stadig på 0,1 mikrogram per liter drikkevand, hvilket også gjaldt før 2017 og er fastsat i drikkevandsbekendtgørelsen.

Ikke giftigt efter nedbrydning

Men kan det passe, at der er rester fra sprøjtegift, som ikke er sundhedsskadelige?

Ja, det kan det faktisk godt, forklarer Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Der er nemlig stor forskel på pesticider, som findes i sprøjtegift og nedbrydningsprodukter fra pesticiderne.

“Efter landmændene har sprøjtet deres marker, bliver pesticiderne (sprøjtegiften, red.) omdannet mikrobiologisk og kemisk i jorden, og bliver til nedbrydningsprodukter. Det er ofte nedbrydningsprodukterne vi finder i grundvandet. Nogle af disse nedbrydningsprodukter har ikke længere pesticideffekt, og er derfor ikke længere giftige for de organismer, pesticidet var rettet imod. Og det er altså for de stoffer, at grænseværdierne kan hæves,” siger han og fortsætter:

“Og som aftalen fastslår, så gælder det kun, hvis nedbrydningsproduktet ikke har en sundhedseffekt eller miljørisiko.”

Anders Risbjerg Johnsen

Anders Risbjerg Johnsen bakkes op af DTU-professor Hans-Jørgen Albrecthsen, der tilføjer, at selv nedbrydningsstoffer, der ikke længere er farlige, stadig stammer fra et sprøjtemiddel. Og det kan forvirre i debatten om grænseværdierne, hvis man ikke har for øje, at nedbrydningsstoffer er noget helt andet end den gift, som blev udledt til at begynde med.

“Det er virkelig en diskussion om ord, for sprøjtemidlet, som laves til at slå insekter eller ukrudt ihjel, kan nedbrydes til et andet molekyle i eller på vej til grundvandet. De øgede grænseværdier gælder for stoffer, der ikke alene er nedbrudt til et andet stof end sprøjtemidlet, men heller ikke har den samme virkning, så der er jo ikke tale om et giftstof,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Grænseværdier følger et forsigtighedsprincip

Anders Risbjerg Johnsen fra GEUS vurderer desuden, at grænseværdierne i nogle tilfælde kunne være meget højere, uden at det ville have skadelige effekter. Når man alligevel fastsætter en lavere grænseværdi fra politisk hånd, er det ud fra et forsigtighedsprincip.

"Indimellem får vi ny viden, der ændrer på vurderingerne, og så kan det være godt ikke at have tilladt et nedbrydningsprodukt helt op til den sundhedsbaserede vurdering, hvis stoffet senere viser sig at være mere skadeligt end antaget,” siger han.

Vi ville gerne have spurgt folkene bag facebooksiden Folketinget på overarbejde, hvorfor de deler et budskab, der fejlagtigt hænger syv af Folketingets partier ud. Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

FAKTABOKS: Hvad er et nedbrydningsprodukt?

Når et sprøjtemiddel (pesticider), spredes på marken er det typisk med det formål at bekæmpe ukrudt eller insekter. I jorden eller grundvandet kan sprøjtemidlet nedbrydes, og blive til det, man kalder nedbrydningsprodukter.

Under nedbrydningen mister mange nedbrydningsprodukter den fuktion, som sprøjtemidlet har.

Nedbrydningsproduktet er oftest mindre giftigt end det originale sprøjtemiddel, men der findes også eksempler på nedbrydningsprodukter som er værre for mennesker eller miljø, end deres oprindelige stof.

Derfor er det vigtigt, at man laver en konkret risikovurdering af nedbrydningsstofferne, før de tillades i drikkevandet. Og det er præcis, hvad pesticidstrategien 2017-2021 kræver.

Kilde: Hans-Jørgen Albrecthsen, professor ved DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Forrige artikel Nej, 12-årig pige har ikke skrevet til BørneTelefonen om frygt for indvandrere Nej, 12-årig pige har ikke skrevet til BørneTelefonen om frygt for indvandrere Næste artikel Zenia Stampe udsat for Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.