Nej, stort flertal i Folketinget har ikke tilladt 7,5 gange mere gift i dit drikkevand

Et stort flertal i Folketinget besluttede i 2017 at tillade 7,5 gange mere sprøjtegift i danskernes drikkevand, lyder budskabet i et facebookopslag, der er delt flere tusinde gange. Men påstanden er vildledende, viser faktatjek. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"DF, SF, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance har tilladt 7,5 gange mere sprøjtegift i drikkevandet."

Kilde: Opslag på facebooksiden Folketinget på overarbejde den 25. april 2017. 


En aftale fra 2017 giver rigtig nok mulighed for at hæve den maksimale grænse for mængden af det, der bliver kaldt nedbrydningsprodukter fra sprøjtegift i drikkevandet. Men der er altså ikke tale om sprøjtegift, og reglerne gælder kun de nedbrydningsprodukter, der hverken er sundhedsskadelige eller negative for miljøet. Siden aftalen blev indgået, har Miljøstyrelsen heller ikke benyttet de nye regler og tilladt større koncentrationer af nedbrydningsprodukter. 

Syv af Folketingets partier har aftalt, at det tilladte indhold af sprøjtegift i dit drikkevand nu må være 7,5 gange højere end hidtil, lyder det urovækkende budskab i et facebookopslag, der er delt næsten 9.000 gange. Og lægger man kommentarer og reaktioner oveni, løber det op i over 11.000 interaktioner i alt.

Men du behøver ikke frygte, at dit drikkevand fremover vil være fyldt med sprøjtegift. Opslaget er nemlig en vildledende udlægning af pesticidstrategien 2017-2021, slår Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i drikkevandsforurening ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), fast.

“Aftalen betyder, at drikkevandet kan komme til at indeholde højere koncentrationer af et nedbrydningsprodukt, som kommer fra et sprøjtemiddel. Men at kalde det et giftstof er at stramme den. Det er jo ikke pesticider (sprøjtegift, red.), der bliver tilladt mere af i drikkevandet,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø til TjekDet.

Og i selve aftalen bliver det slået helt utvetydigt fast, at den nye grænse kun kan komme på tale for stoffer, der er ufarlige for mennesker og natur:

“Grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt kan sættes op fra 0,1 mikrogram/liter til 0,75 mikrogram/liter, hvis en konkret vurdering af stoffet viser, at der ikke er en sundhedseffekt eller miljørisiko,” står der i aftalen.

Artiklen fortsætter under billedet
Det vildledende opslag på Facebook

Ny grænse har aldrig været brugt

Facebookopslaget med den vildledende påstand henviser til en artikel fra fagbladet Ingeniøren med titlen “Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet” som dokumentation.

Af artiklen fremgår det tydeligt, at grænseværdien kun hæves, hvis de omtalte “kemi-rester” ikke udgør en miljørisiko og ikke er sundhedsskadelige.

Det er altså rigtigt nok, at de syv partier har vedtaget, at grænsen kan hæves for rester fra sprøjtegift, men det gælder udelukkende såkaldte nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt, der hverken er sundhedsskadelige eller påvirker miljøet negativt. De nye regler betyder ikke, at drikkevandet i din vandhane nu må indeholde mere sprøjtegift.

Hans-Jørgen Albrechtsen

Miljøstyrelsen oplyser desuden, at det endnu ikke har været relevant at hæve de tilladte grænseværdier for nedbrydningsprodukter. Der er nemlig ingen producenter af pesticider, der har forsøgt at få ændret grænseværdien for deres stof.

Derfor er grænseværdien for pesticider og nedbrydningsprodukter i praksis stadig på 0,1 mikrogram per liter drikkevand, hvilket også gjaldt før 2017 og er fastsat i drikkevandsbekendtgørelsen.

Ikke giftigt efter nedbrydning

Men kan det passe, at der er rester fra sprøjtegift, som ikke er sundhedsskadelige?

Ja, det kan det faktisk godt, forklarer Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Der er nemlig stor forskel på pesticider, som findes i sprøjtegift og nedbrydningsprodukter fra pesticiderne.

“Efter landmændene har sprøjtet deres marker, bliver pesticiderne (sprøjtegiften, red.) omdannet mikrobiologisk og kemisk i jorden, og bliver til nedbrydningsprodukter. Det er ofte nedbrydningsprodukterne vi finder i grundvandet. Nogle af disse nedbrydningsprodukter har ikke længere pesticideffekt, og er derfor ikke længere giftige for de organismer, pesticidet var rettet imod. Og det er altså for de stoffer, at grænseværdierne kan hæves,” siger han og fortsætter:

“Og som aftalen fastslår, så gælder det kun, hvis nedbrydningsproduktet ikke har en sundhedseffekt eller miljørisiko.”

Anders Risbjerg Johnsen

Anders Risbjerg Johnsen bakkes op af DTU-professor Hans-Jørgen Albrecthsen, der tilføjer, at selv nedbrydningsstoffer, der ikke længere er farlige, stadig stammer fra et sprøjtemiddel. Og det kan forvirre i debatten om grænseværdierne, hvis man ikke har for øje, at nedbrydningsstoffer er noget helt andet end den gift, som blev udledt til at begynde med.

“Det er virkelig en diskussion om ord, for sprøjtemidlet, som laves til at slå insekter eller ukrudt ihjel, kan nedbrydes til et andet molekyle i eller på vej til grundvandet. De øgede grænseværdier gælder for stoffer, der ikke alene er nedbrudt til et andet stof end sprøjtemidlet, men heller ikke har den samme virkning, så der er jo ikke tale om et giftstof,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Grænseværdier følger et forsigtighedsprincip

Anders Risbjerg Johnsen fra GEUS vurderer desuden, at grænseværdierne i nogle tilfælde kunne være meget højere, uden at det ville have skadelige effekter. Når man alligevel fastsætter en lavere grænseværdi fra politisk hånd, er det ud fra et forsigtighedsprincip.

"Indimellem får vi ny viden, der ændrer på vurderingerne, og så kan det være godt ikke at have tilladt et nedbrydningsprodukt helt op til den sundhedsbaserede vurdering, hvis stoffet senere viser sig at være mere skadeligt end antaget,” siger han.

Vi ville gerne have spurgt folkene bag facebooksiden Folketinget på overarbejde, hvorfor de deler et budskab, der fejlagtigt hænger syv af Folketingets partier ud. Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

FAKTABOKS: Hvad er et nedbrydningsprodukt?

Når et sprøjtemiddel (pesticider), spredes på marken er det typisk med det formål at bekæmpe ukrudt eller insekter. I jorden eller grundvandet kan sprøjtemidlet nedbrydes, og blive til det, man kalder nedbrydningsprodukter.

Under nedbrydningen mister mange nedbrydningsprodukter den fuktion, som sprøjtemidlet har.

Nedbrydningsproduktet er oftest mindre giftigt end det originale sprøjtemiddel, men der findes også eksempler på nedbrydningsprodukter som er værre for mennesker eller miljø, end deres oprindelige stof.

Derfor er det vigtigt, at man laver en konkret risikovurdering af nedbrydningsstofferne, før de tillades i drikkevandet. Og det er præcis, hvad pesticidstrategien 2017-2021 kræver.

Kilde: Hans-Jørgen Albrecthsen, professor ved DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Forrige artikel Nej, 12-årig pige har ikke skrevet til BørneTelefonen om frygt for indvandrere Nej, 12-årig pige har ikke skrevet til BørneTelefonen om frygt for indvandrere Næste artikel Zenia Stampe udsat for Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.