Nej, viral video viser ikke muslimer, der angriber danske politibetjente

En stor gruppe muslimer angriber politiet i København under voldsomme uroligheder, påstår en video, der i disse dage spreder sig som en steppebrand på sociale medier i flere europæiske lande. Men videoen er filmet i Algier og ikke i Danmarks hovedstad.

Rasmus Paludans demonstration og koranafbrænding på Nørrebro udløste weekenden inden påske optøjer og uroligheder. Gader blev sat i brand, og politiet måtte slå optøjerne ned med tåregas og massiv tilstedeværelse rundt om i hovedstaden.

Og nu viser en ny video, hvordan en politibus bliver angrebet af aggressive muslimer. På optagelserne kan man se, at betjentene forsøger at flygte, men flere af dem bliver forfulgt, væltet om på jorden og omringet af de vrede muslimer.

Den voldsomme video bliver delt og kommenteret på forskellige internetfora og sociale medier i flere europæiske lande. Flere af opslagene lægger vægt på, hvordan “horder af muslimer angriber politiet i København,” og at scenerne i denne video er “et glimt af fremtiden”.

Artiklen fortsætter under videoen.

En dansk facebookprofil deler også videoen på Stram Kurs’ facebookside med budskabet “her ses flere betjente blive jagtet ned af pøblen”.

Men den opmærksomme seer og folk, der bor eller færdes i København, vil hurtigt kunne se, at videoen ikke stammer fra Danmarks hovedstad.

Faktisk stammer videoen fra Algier, der er hovedstaden i Algeriet. Her har en protestbevægelse i længere tid demonstreret mod landets aldrende præsident gennem 20 år, Abdelaziz Bouteflika. Og den 8. marts i år udviklede sig deciderede optøjer på gader og stræder, hvor videoens optagelser stammer fra. Præsidenten har siden ladet forstå, at han ikke genopstiller ved det kommende valg, der angiveligt skal finde sted i slutningen af året. 

Dansk politi: Ikke vores bus

Rigspolitiet bekræfter, at det ikke er en dansk politibus, der optræder i videoen: "Køretøjet i videoen er ikke et af vore sikrede køretøjer," oplyser kommunikationsafdelingen i en mail og giver tre forklaringer:

  • Den sikrede del af vores busser er udstyret med hvidt tag. Det har det viste køretøj ikke.
  • Der er kameraer forrest på taget af vore køretøjer. Det har det viste køretøj ikke.
  • Det viste køretøj, har en form for ventilation på taget. Det har vore køretøjer ikke.

Optøjer foregår i Algier

Det algierske medie Casbah Tribune offentliggjorde 8. marts en lignende - men ikke identisk - video af optøjerne, hvor man tydeligt kan se den markante mur, der også er i videoen vi faktatjekker her, samt bænkene foran muren. På optagelserne ser man også den politibus, der bliver angrebet, og som betjentene flygter ud af.

Casbah Tribune skriver, at optøjerne foregik på Boulevard Krim Belkacem i Algier.

Og med hjælp fra Google Maps er det faktisk muligt at finde frem til præcis det hus og den mur, man kan se i videoen. Begge dele befinder sig netop i byen Algier. 

På ovenstående billede fra Google Maps er det tydeligt, at der ligger en stor, hvid bygning til højre for det lille hus. I videoen optræder den store bygning flere gange, hvor man tydeligt kan se et markant indgangsparti samt skrift på facaden.

Også disse kendetegn kan vi finde i Google Maps.

Endelig kan man få øje på nogle meget karakteristiske snoede gadelygter i videoen. Og de gadelygter findes netop i Algeriets hovedstad Algier.

Det er sågar lykkes os at finde et billede fra Algier fra den 8. marts, hvor der var voldsomme optøjer i hovedstaden. Billedet viser både optøjerne og gadelygterne.

Altså knytter billederne optøjerne i videoen til både byen Algier og til datoen 8. marts 2019. Det er længe før og flere tusinde kilometer fra Rasmus Paludans koranafbrænding, der udløste moddemonstrationer på Nørrebro i København.

Mens vi kun kan finde videoen delt i begrænset omfang af danske brugere af sociale medier, så har den vakt viralt genlyd uden for Danmarks grænser. Derfor har også andre faktatjekmedier gennemgået videoen. Det gælder blandt andet det franske nyhedsbureau AFP og det hollandske faktatjekmedie Nieuwscheckers.

Opdateret den 1. maj 2019: Artiklen er opdateret med svar fra Rigspolitiet.

Forrige artikel Nej, 500.000 danskeres job er ikke direkte afhængige af EU’s indre marked Nej, 500.000 danskeres job er ikke direkte afhængige af EU’s indre marked Næste artikel Tusindvis af facebookbrugere deler forkert grafik om politikeres pension Tusindvis af facebookbrugere deler forkert grafik om politikeres pension
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.