De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Om skribenten

Desinformation, falske nyheder og online propaganda har også ramt den italienske dagsorden. Sågar selveste Pave Frans har sammenlignet falske nyheder med ”slangens desinformationskampagne i Edens have”. Paven følte i 2016 på egen krop effekten af falske nyheder, da en opdigtet nyhed om hans støtte til Trump gik viralt. Han har sidenhen opfordret til, at nyheder ”kommunikeres med sindsro, præcision og fuldstændighed med brug af et roligt sprog, som fremmer frugtbar refleksion”.

Det er dog ikke kun paven, som har ytret bekymring over falske nyheder. Flere fremstående italienske politikere har adresseret problemerne.

Blandt andet har den tidligere premierminister, Matteo Renzi, rejst bekymringen for falske nyheder. Han blev selv udsat for en regulær smædekampagne på Twitter fra en falsk twitterprofil. Den gådefulde profil viste sig at tilhøre Tommasa Giovannoni Ottaviani, som er gift med den berømte Forza Italia-politiker Renato Brunetto.

Også formanden for underhuset i det italienske parlament, Laura Boldrini, har været offer for falske anklager. I hendes tilfælde var ophavsmanden til et opslag med en falsk påstand den tidligere senator Gian Marco Centinaio fra partiet Lega Nord, der i dag tjener som Italiens nuværende minister for fødevarer og landbrug. I september 2017 offentliggjorde Centinaio et opslag på sin Facebook-profil, hvor han hævdede, at Laura Boldrini havde givet jobbet som chef for de Italienske regioner til sin bror, og at broren inkasserede en månedsløn på 47.000 euro om måneden - svarende til 350.000 kroner. Intet i den historie var sandt, men historien – og det tilhørende billede af en champagnedrikkende mand som ikke var Boldrinis bror – gik viralt.

#Nok-af-fup

Det er måske netop med denne historie i frisk erfaring, at Laura Boldrini en måneds tid senere stillede sig i spidsen for et markant initiativ kaldet ”Nok af fup” (”Basta Bufale”). Initiativet, der er lanceret af det italienske uddannelsesministerium i samarbejde med blandt andre Facebook, Google og den italienske public-service TV-kanal Rai (Radiotelevisione Italiana), har til formål at uddanne unge i at spotte falske nyheder og udvikle deres kildekritiske sans. Mere end fire millioner elever på de højeste skoleklassetrin samt gymnasier over hele landet har siden oktober 2017 haft falske nyheder på skoleskemaet.

Pensum inkluderer blandt andet en manual mod falske nyheder med otte punkter, der fastsætter god skik for brugen af nyheder. Blandt andet reciterer manualen:

”Del kun nyheder, du har verificeret”, ”Brug internettets redskaber til at verificere nyheder” samt ”husk at også internettet og sociale medier kan manipuleres”.

Eleverne får også vejledning i, hvordan de selv kan lave en blog, der udstiller falske nyheder – en måde som de kan bruge til leve op til manualens sidste bud:

”Vær et godt eksempel; beklag dig ikke over mørket, men tænd lyset.”

En rød knap hos Online-politiet

Et lidt mindre præventivt (og nok mere kortsigtet) initiativ rettet mod falske nyhedskampagner kom på tapetet forud for det seneste parlamentsvalg i marts 2018. En særlig online-politi-enhed i det italienske statspoliti – der til forskel fra det danske politi sorterer under det italienske indenrigsministerium – præsenterede i januar 2018 en protokol for bekæmpelse af falske nyheder.

I denne protokol fremgår det, hvordan den omtalte online-politi-enhed arbejder med at bekæmpe falske nyheder, herunder hvordan enheden indsamler, analyserer, og modsvarer falske nyheder. Mest bemærkelsesværdigt er indsamlingsprocessen, der blandt andet inkluderer en såkaldt ’rød-knap-tjeneste’, hvor borgere kan rapportere eventuelle falske nyheder direkte til politiet. Såfremt den særlige online-enhed finder, at nyheden er falsk, sendes der meddelelser ud herom via enhedens informationskanaler og websites. Enheden hjælper også borgere med at anmode den sociale platform om at fjerne nyheden. Og hvis opslaget er decideret ulovligt – for eksempel injurierende - vil enheden gå rettens vej.

Lovforslag om falske online-opslag

Efter italiensk lovgivning er det imidlertid ikke ulovligt at forfatte eller sprede falske nyheder. Dette var ellers tanken bag et lovforslag mod falske nyheder, som blev fremsat i februar 2017 af en række senatorer fra forskellige politiske partier.

Efter lovforslaget må enhver, der via IT-platforme publicerer eller formidler ”falske, overdrevne eller tendentiøse artikler” betale en bøde på 5.000 euro, hvis man ikke fjerner opslaget inden for 24 timer efter første advarsel. Er opslaget ligefrem skadeligt for den offentlige interesse, eller kan det virke alarmerende for befolkningen, risikerer den ansvarlige fængselstraf på op til et år. Er der tale om et opslag, der sigter mod at underminere demokratiet i Italien, eller et opslag som indgår i en hade-kampagne mod et individ, er straffen to års fængsel og op til 10.000 euro i bøde.

Udover straffe og bøder indeholder lovforslaget en kontroversiel bestemmelse, der forpligtede enhver person, som ønsker at starte en blog, en hjemmeside eller et diskussionsforum, til at søge officiel godkendelse hertil fra de italienske myndigheder. Sidstnævnte har været genstand for kritik fra flere eksperter, da en sådan godkendelsesforpligtelse bryder med retten til at ytre sig frit – en rettighed som både er beskyttet af den italienske forfatning og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Selvregulering

Mens loven mod falske nyheder endnu venter på komme fra en parlamentarisk komité videre til senatet, blev et initiativ om frivillig selvregulering imidlertid realiseret i februar 2018. Bag initiativet står en arbejdsgruppe nedsat af den italienske kommunikationsmyndighed (AGCOM), der tæller repræsentanter fra både sociale platforme og italienske aviser. Initiativet består af en række retningslinjer, som digitale platforme frivilligt kan tilslutte sig for at sikre ligelig behandling af alle politiske partier. Initiativet blev lanceret forud for det italienske valg i marts 2018.

Konkret er der tale om seks indsatsområder, der dækker emner som lige adgang for alle partier til eksponering via platformene, transparens omkring valgannoncer, aktiv indberetning af ulovlige opslag fra platformenes side, offentlige myndigheders afholdelse fra brug af sociale medier under valgkampe, forbud mod politisk propaganda på valgdagen, og online faktatjek-redskaber, der udbydes af platformene.

Deltagelse i internationale initiativer

Der har ikke ligefrem været fuld opbakning til de nationale anti-desinformationsinitiativer. Det er måske årsagen til, at chefen for den italienske konkurrencestyrelse, Giovanni Pitruzzella, har opfordret EU til at indføre en europæisk anti-trust enhed, der kan bekæmpe spredningen af falske nyheder på internettet. Han har desuden argumenteret for fordelene ved at indføre en form for regulering til at sikre ’det frie marked for ideer’ - et forslag, der er blevet kritiseret af direktøren for den danske tænketank Justitia Jacob McChangama og forfatter, journalist og nu seniorforsker ved den amerikanske tænketank Cato Institute Flemming Rose i et debatindlæg i The Washington Post.

Selvom en anti-trust myndighed ikke - i hvert fald ikke endnu - har været på tegnebrættet i EU, er Italien gennem landets EU-medlemskab imidlertid med i mange andre initiativer mod fake news og desinformation, som EU har lanceret.

Italien er også medlem af det Helsinki-baserede initiativ kaldet European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats. Dette internationale videnscenter er specialiseret i at modvirke såkaldte ’hybride trusler’, herunder trusler som desinformation, indflydelseskampagner og andre udefrakommende forsøg på at påvirke den offentlige opinion.

Endelig var Italien allerede i 2007 med til at bakke op om NATOs dengang nystiftede særlige Center for Strategisk Kommunikation. Dette center arbejder dagligt med at monitorere og analysere både smædekampagner og decideret desinformation, men har også en aktiv dagsorden og udfører selv såkaldte ’informationsoperationer’. 

LÆS OGSÅ: Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda

Forrige artikel Sådan har techgiganterne håndteret fake news Sådan har techgiganterne håndteret fake news Næste artikel Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.