Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Fjendtlige og hadefulde ytringer er i dag et stort problem på især sociale medier, hvor ikke mindst politikere er hyppige mål for trusler og chikane. Det er så stor en udfordring for demokratiet og den offentlige demokratiske debat, at en række sociale medier, foreninger og organisationer er gået sammen om at oprette Center for Forskning i Online Politisk Fjendtlighed (ROPH). Og med en bevilling på 15,7 millioner kroner fra Carlsbergfondet er vejen banet for at søsætte projektet.

Med Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, i spidsen skal centret undersøge, hvorfor offline politiske frustrationer udvikler sig til hadefulde og fjendtlige angreb, når debatten flytter sig til onlineplatforme, og hvad konsekvenserne er for ofrene og demokratiet.

På sigt skal analyserne munde ud i anbefalinger til, hvordan blandt andet uddannelsessektoren og tech-industrien, der blandt andet tæller Facebook, kan lægge låg på hadtalen.

Og der er rigeligt at lægge låg på. En række politikere har fremlagt hadefulde kommentarer på stribe, som de har modtaget i facebook-beskeder, e-mails og breve. Det gælder blandt andet Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som i et facebookopslag fra 2014 fremlægger en række af de beskeder, hun har modtaget:

”Skam dig snottøs.” ”Glæder du dig til de kræver, at du skal have kønsdelene skåret af?” ”Må du dø af brystkræft og fissekræft.” ”Bid i puden skat, jeg kommer tørt ind.” ”Du har ikke rigtig styr på det, det er nok fordi du vil giftes med en kvinde.” ”Hold din kæft islam-kælne kælling.” ”Hvad vil det koste at leje dig en weekend?”.  

For at kunne identificere årsagerne og konsekvenserne af hadefulde debatter, skal centret indsamle store mængder af data fra for eksempel sociale medier og registerbaserede data.

Materialet skal give et indblik i, hvilke psykologiske, sociologiske og politiske forudsætninger der kan ligge til grund for, at en behersket offlinedebat kan udvikle sig til skarpe verbale overfald på sociale medier. På den måde er det håbet at kunne skabe nogle modeller for, hvordan man kan intervenere i en debat, der er kørt helt af sporet i had.

Bag Center for Forskning i Online Politisk Fjendtlighed står et advisory board med repræsentanter fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danske Medier, Facebook Danmark, Google Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Medierådet for Børn og Unge, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme samt Ugebrevet Mandag Morgen og TjekDet. De vil tilsammen udgøre et ekspertpanel, som forskningscentret kan trække på.

Centret tager for alvor fat på arbejde til næste år.

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet 

LÆS OGSÅ: Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere?

LÆS OGSÅ: Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Forrige artikel Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere Næste artikel Sådan har techgiganterne håndteret fake news Sådan har techgiganterne håndteret fake news
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.