Ny tv-satsning med faktatjek på sundhedsområdet

Det nye Sundheds-TV med lægen Ida Donkin og Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet indgår samarbejde. Konference om sundhedskommunikation skyder satsningen i gang på tirsdag.

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet og det nye SundhedsTV indgår nu et samarbejde om at luge ud i junglen af misinformation og falske påstande på sundhedsområdet. Initiativet lanceres på tirsdag.

Samarbejdet indebærer, at TjekDet's faktatjekartikler kan blive suppleret med konkrete videoer, som giver gode råd og afliver de falske eller tvivlsomme historier.

SundhedsTV er ejet af kommunikationsbureauet Advice, der med web-tv-satsningen går nye veje.

Ida Donkin, der er læge og ph.d. og en del af initiativet 'Læger formidler', skal løbende være vært på videoerne produceret af SundhedsTV.

Artiklen fortsætter under billedet

SundhedsTV får læge Ida Donkin som vært. (Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix)

Videoerne skal hjælpe almindelige danskere til at blive bedre til at gennemskue misinformation på sundhedsområdet.

”År for år svarer danskerne i undersøgelser, som vi har medvirket til i Mandag Morgen, at de bliver mere og mere forvirrede over den sundhedsinformation, som de modtager, og vi præsenterer i forbindelse med lanceringen af det nye samarbejde endnu en analyse af problemet. Vi går faktisk rigtigt meget op i vores sundhed, men har svært ved at finde rundt i de kolossalt mange informationer, som vi møder ad alle mulige kanaler,” siger TjekDets chefredaktør, Lisbeth Knudsen.

Den nye satsning sparkes i gang med en konference om sundhedskommunikation tirsdag den 24. september.

Her er patienternes egne søgninger på nettet og generelle problemer med sundhedskommunikation på programmet. Hvordan kan vi formidle faglig information i øjenhøjde og samtidig gøre den tilgængelig dér, hvor borgere, patienter og pårørende i forvejen færdes? Hvordan kan vi luge ud i falske påstande og udokumenterede, dårlige råd? Det er nogle af spørgsmålene, der diskuteres på konferencen.

Du kan tilmelde dig konferencen her.

Forrige artikel Falsk konkurrence med biografbilletter rammer nu Kvickly Falsk konkurrence med biografbilletter rammer nu Kvickly Næste artikel Meny rammes nu også af falsk konkurrence med biografbilletter   Meny rammes nu også af falsk konkurrence med biografbilletter
Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto.