Ny undersøgelse: Danskerne har sværere og sværere ved at finde rundt i sundhedsdebatten

En ny undersøgelse fastslår, at danskerne i løbet af de seneste otte år har fået markant sværere ved at skelne mellem sandt og falsk, når det gælder sundhed. Et nyt samarbejde mellem Mandag Morgen og SundhedsTV, der lanceres i dag, forsøger at komme den negative tendens til livs.

Danskerne bliver mere og mere usikre på fakta, når det drejer sig om sundhed. Næsten halvdelen af danskerne erklærer sig enige i, at det er svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt, og det er tæt på en fordobling siden 2011.  

Det viser en ny undersøgelse om holdninger til sundhedsinformation, som er udarbejdet af Mandag Morgen og SundhedsTV.  

I undersøgelsen kan man læse, at 48 procent af danskerne i 2019 synes, det er svært at blive klog på, hvad der er sundt og usundt. I 2017 var tallet 44 procent, i 2016 33 procent og i 2011 25 procent. Hvert år er der altså et stigende antal danskere, der ikke kan finde hoved og hale i sundhedsdebatten. 

Det billede kan læge og ph.d. Ida Donkin, der har været med til at udarbejde undersøgelsen, sagtens genkende fra den virkelige verden. Hun tror blandt andet, udviklingen skyldes, at vi bliver konfronteret med langt mere information fra forskellige kanaler, end det tidligere har været tilfældet.  

“Folk kan finde information rigtig mange forskellige steder. Den ene dag falder de måske over en overskrift, hvor der står, at kaffe er sundt, og den næste dag kan de så læse, at mere end fem kopper kaffe er usundt,” siger hun til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Ida Donkin er læge, sundhedsformidler på 'Læger formidler' og vært på det nye SundhedsTV. (Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix)

Nyt samarbejde skal luge ud     

Den meget modsatrettede information på sundhedsområdet er en af årsagerne til, at Ida Donkin er blevet en del af den nye tv-satsning SundhedsTV. I samarbejde med TjekDet skal SundhedsTV forsøge at luge ud i de mange faktuelle fejl og misforståelser, der florerer i sundhedsdebatten. Og det lader til, at behovet er der.

Ifølge undersøgelsen mener fire ud af ti danskere nemlig, at der i høj grad er brug for en faktatjekkende instans, som kan være med til at “kvalificere information om sundhed og sygdom på internettet”. Og det er lige præcis hensigten med det nye samarbejde.   

“I samarbejdet mellem SundhedsTV og TjekDet prøver vi at slå de uheldige misforståelser ned, inden de bider sig fast, ved netop at skubbe fagfolkene frem og bringe dem i spil i debatten,” siger Ida Donkin. 

Hun er selv involveret i ‘Læger formidler’, som er en frivillig sammenslutning af læger, der “ønsker at udbrede større forståelse omkring sygdom og sundhed”, og hun mener, at sundhedsfaglige eksperter generelt er for dårlige til at kommunikere i øjenhøjde med patienterne.  

For selvom undersøgelsen viser, at tæt på ni ud af ti danskere vurderer sundhedspersonale til at have en høj troværdighed, mener hver femte samtidig, at læger og forskere ved meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil. Desuden mener næsten to tredjedele, at man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have den rette behandling i sundhedsvæsenet.

Det tegn på mistillid vil Ida Donkin blandt andet forsøge at komme til livs gennem skarpere kommunikation til patienterne.

“På SundhedsTV forsøger vi at nå folk i øjenhøjde ved at inkludere de personlige fortællinger fra patienterne, men kuratere det med faglig viden fra eksperter,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet


Misinformation trives på sociale medier 

Sociale medier er et af de steder, hvor misinformation på sundhedsområdet florerer, og ifølge undersøgelsen mener en tredjedel af danskerne, at netop sociale medier er et godt sted at hente viden og information.  

Men man skal være varsom med at tro på alt, man læser i for eksempel facebookgrupper, advarer Ida Donkin. 

“Vi kan jo ikke vide, om den information, patienten har hentet, er hensigtsmæssig eller fagligt understøttet. Og vi oplever, at de her misforståelser trives i forskellige debatfora på sociale medier,” siger hun. 

TjekDet har i flere tilfælde påvist, hvordan tvivlsomme sundhedshistorier lever i bedste velgående på sociale medier, uden at sundhedsfaglige eksperter nødvendigvis opdager det eller reagerer på det. Og faktisk mener næsten halvdelen af danskerne, at sociale medier – eksempelvis facebookgrupper – er et godt sted at hente omsorg og støtte i forbindelse med sygdom.

Det anerkender Ida Donkin fuldt ud værdien i, men hun pointerer samtidig, at man bør forholde sig kritisk til de sundhedsfaglige påstande i facebookgrupper, der eksempelvis har til formål at dele sygdomserfaringer.

“Når vi fagfolk ikke er tilstrækkeligt synlige i debatten på sociale medier, er det klart, at andre tager den plads. Og det kan hurtigt blive alle mulige selvbestaltede eksperter, der kommer med råd uden at have et videnskabeligt fundament at bygge det på. Det kan være uhensigtsmæssigt og i nogle tilfælde direkte skadeligt for patienter, der ser det,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet


Fagfolk er ikke synlige nok 

Selvom sociale medier er et arnested for misinformation på sundhedsområdet, kan de traditionelle medier heller ikke se sig fri for selvransagelse.  

Af undersøgelsen fremgår det, at over halvdelen af danskerne mener, at medierne ikke forholder sig kritisk nok, når de formidler enkeltpersoners erfaringer med sundhed og sygdom. Og godt en tredjedel er usikre på rigtigt og forkert i sundhedsdebatten på grund af mediernes fremstilling af den.  

Der er da også flere eksempler , at traditionelle medier har formuleret sig uhensigtsmæssigt eller har misforstået et videnskabeligt studie, viser de mange faktatjek, TjekDet har foretaget på sundhedsområdet.  

“Det er selvfølgelig problematisk, hvis traditionelle medier misinformerer eller vildleder om sundhed, og det skal de selvsagt tage ansvar for,” siger Ida Donkin.

Hun pointerer samtidig, at sundhedsfagligt personale også har en del af ansvaret for, at myter og misinformation eksisterer. 

“Vi fagfolk er slet ikke synlige nok eller aktuelle nok. Mange af de her sundhedsmyter får jo lov at trives i årevis, før der er nogen fra officielt hold, som skyder det ned, og det holder ikke. Vi bliver simpelthen nødt til at være der, så snart der er en uheldig tendens, så vi kan aflive den og fortælle sandheden,” siger hun.


Metoden bag undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført som et webbaseret survey, og data er indsamlet i perioden 13.-27. august 2019. 

Dataindsamlingen er foretaget af Advice A/S via Userneeds panel.

Der er indsamlet besvarelse fra i alt 1025 nationalt repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-70 år.

Indsamlingen er foretaget efter nationalt repræsentative kvoter for at sikre, at stikprøven afspejler den danske befolkning som helhed på parametrene køn, alder, region og uddannelse.

Medtagne respondenter har alle gennemført hele undersøgelsen.  

Forrige artikel Kinas desinformation udvides med små skridt Kinas desinformation udvides med små skridt Næste artikel Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.