Nye regler om feriepenge: Se hvad det betyder for dig

Folketinget har vedtaget en ny ferielov. Den skal give feriefolket større fleksibilitet og sørge for, at nyuddannede får mulighed for at holde ferie i deres første års ansættelse. Om du er nyuddannet eller allerede i job, så se her, hvad den betyder for dig, når de nye regler er indfaset i 2020.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Folketingets partier er blevet enige om en ny ferielov. Den træder gradvist i kraft frem mod september 2020, og loven skal give arbejdende danskere større frihed i ferieplanlægningen og forbedre nyuddannedes muligheder for at holde betalt ferie fra starten af deres arbejdsliv.

Som det er i dag, kan du som nyuddannet risikere at skulle vente i over et år på at kunne holde betalt ferie. Det skyldes, at vi i dag bruger princippet om “forskudt ferie”, hvor man optjener feriepenge det første arbejdsår, som man så kan bruge det næste år.

For hver måneds fuldtidsarbejde optjenes 2,08 feriedage. På et år løber det op i fem ferieuger. Men det er ikke længden på ferien, de nye regler ændrer ved.

Det nye i ferieloven handler mest af alt om, hvornår du kan få feriepengene udbetalt.

Allerede i job eller stadig studerende?

Uanset, om du allerede er i fast arbejde, når den nye lov implementeres, eller om du lige nu studerer og i 2020 skal ud og have dit første job, så giver feriereglerne nye muligheder for at holde ferie.

Loven betyder blandt andet, at du ikke længere skal vente op til 16 måneder på at kunne holde betalt ferie.

At bruge sine feriedage bliver med andre ord mere fleksibelt.

Helt centralt i den nye aftale er dét, som politikerne bag kalder for princippet om “samtidighedsferie”. Oversat betyder det, at du fra september 2020 kan bruge dine feriepenge allerede måneden efter, du har tjent dem.

I dag er først muligt at få feriepengene udbetalt fra 1. maj året efter.

Er du studerende eller sigter mod at skulle i dit første job fra september 2020, så kan de nye regler få stor indflydelse på særligt dit første arbejdsår.

Eksempel: Første job fra 1. september

Lad os tage et par eksempler.

Vi begynder med den nuværende lovgivning. Hvis du for eksempel færdiggør din uddannelse om sommeren og starter i job 1. september, så vil du først have ret til betalt ferie fra 1. maj det efterfølgende år. Reglerne er sådan i dag, at du optjener feriepenge fra januar indtil nytårsaften.

I den nye lovgivning er Folketingets partier blevet enige om, at det skal være muligt at få udbetalt feriepenge med det samme, man har tjent dem. I forhold til eksemplet vil det betyde, at du allerede efter en måneds arbejde vil kunne få udbetalt de første to feriedage. Derudover ændres optjeningsperioden til at løbe fra september til august året efter.

Afholdelsesperioden, som dækker over den periode, du skal afholde dine ferie, går i den nye aftale fra september og frem til december året efter. Det vil sige 16 måneder frem.

Grafikken illustrerer, hvordan de nye regler giver større fleksibilitet for den nyuddannede. En nyansat fra den 1. september vil på den nuværende lov skulle vente otte måneder på at kunne holde betalt ferie. Som det ses i grafikken, betyder den nye aftale, at vedkommende vil kunne holde to dages betalt ferie i oktober måned.

Eksempel: Første job 1. januar

Næste eksempel. Bliver du færdig med din uddannelse i december og starter i job 1. januar, så skal du med den nuværende lovgivning vente hele 16 måneder på at kunne holde betalt ferie.

Man har i dette tilfælde ikke nået at spare ferie op, som man kan få udbetalt i maj. Og næste udbetalingsdag er først i maj året efter. Og det er især dette eksempel, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sammen med forligspartnerne fremhæver som motivation for den nye aftale.

I dette eksempel kan du med den nye lovgivning allerede få dine første to feriedage udbetalt fra februar - altså bare en måned efter, du er tiltrådt. Og antallet af feriedage til rådighed stiger løbende, som månederne går én for én.

Aftalen indfases frem mod september 2020. Undervejs vil der være overgangsperiode, som skal sikre, at arbejdsgiverne ikke pludseligt skal udbetale dobbelt så meget ferie, som de er vant til, fordi de to principper skal forenes. Læs mere om den her

Herunder kan du se en video, som Regeringen har produceret i anledning af den ny lovgivning. Du kan også læse mere om den nye ferielov eller se selve aftaleteksten her.

 

LÆS OGSÅ: Vi bestiller ferie, når vi er mest deprimerede?

LÆS OGSÅ: Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

Forrige artikel Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke Næste artikel Kan Troels Lund sige Helle Thorning udhulede landdistrikterne? Ja, hvis 9 arbejdspladser er en udhuling Kan Troels Lund sige Helle Thorning udhulede landdistrikterne? Ja, hvis 9 arbejdspladser er en udhuling
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.