Nyt børneunivers skal lære de mindste at færdes sikkert på nettet

Google er klar med en ny interaktiv hjemmeside rettet mod børn, som skal lære den kommende generation af internetbrugere at begå sig sikkert på internettet.

 


I en tid med falske nyheder, hackere og kriminelle, der forsøger at lokke penge ud af folk, vil søgemaskinen Google hjælpe den næste generation af internetbrugere på vej.

Google har netop lanceret Be Internet Awesome - vær sej på nettet - som henvender sig til børn og skal sikre, at de mindste lærer at færdes på nettet, oplyser søgegiganten i et blogindlæg.

Men hvad er Be Internet Awesome så? Det er et internetunivers, hvor videoer og spil kan lære børn om sikkerhed og privatliv på internettet.

Men her findes der også noget til de voksne. For Google håber, at forældre og lærere kan bruge universet til at klæde børnene bedre på til at suse rundt i cyberspace.

“Forældre og lærere er dem med størst indflydelse på vores børn. Det er med til at gøre, at børn er søde ved hinanden og dygtige til at begå sig på nettet. Præcis som gør vi gør, når vi er offline,” skriver Pavni Diwanji, der er udviklingsdirektør hos Google og arbejder med initiativer rettet mod børn og familier.

I Be Internet Awesome svæver børn rundt i platformspillet Interland, hvor de møder andre børn. Og her kan de spille mindre undervisningsspil med hinanden. Ifølge Google er det en sjovere måde at lære om privatliv og sikkerhed, og så trænger det bedre ind hos børnene.

Lærere har på Be Internet Awesome adgang til undervisningmateriale til at undgå phishing-sider, altså sider der lokker kodeord og kreditkortoplysninger ud af internetbrugeren. Og på Youtube ligger der en stribe videoer til forældrene. De giver inspiration til, hvordan forældre kan tage en snak med børnene om cybersikkerhed.

Du kan prøve spillet Interland her.

 

Forrige artikel Arrangerede CNN muslimsk demonstration? Arrangerede CNN muslimsk demonstration? Næste artikel Falske nyheder sætter sit præg på Folkemødet Falske nyheder sætter sit præg på Folkemødet
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.