Langt færre har skjult diabetes end tidligere antaget

Antallet af danskere med skjult diabetes har i lang tid været anslået til omkring 200.000. Men nu konkluderer et nyt studie, at det tal er alt for højt. Der er snarere tale om cirka 60.000 personer.

Antallet af danskere, der går rundt med diabetes uden at vide det, har været kraftigt overvurderet i mange år. Det viser et netop offentliggjort studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som præsenteres i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health, skriver Videnskab.dk

Indtil nu har det bedste bud lydt, at 200.000 danskere har haft diabetes uden at vide det - også kaldt skjult eller uerkendt diabetes. Men nu viser tallet sig snarere at ligge på 60.000 danskere. 

Derudover har man anslået, at 750.000 danskere har prædiabetes, som er forstadier til type 2-diabetes. Men det tal er nærmere 300.000, konkluderer det nye studie. 

“Tidligere har vi sagt, at for hvert erkendt tilfælde af diabetes gik der én rundt derude med sygdommen uden at vide det. Det holder ikke længere,” siger Marit Eika Jørgensen, der er overlæge og hovedforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk

Grunden til, at det virkelige tal er langt lavere, er ifølge Marit Eika Jørgensen, at man med nye, grundigere undersøgelser samt registre over diabetespatienter, har kunnet lave et bedre estimat. 

Det tidligere estimat på 750.000 personer med prædiabetes har rødder helt tilbage til 1999, hvor målinger på knap 7.000 personer blev ganget op til at gælde hele befolkningen.  

De 200.000 med skjult diabetes stammer fra et overslag fra den internationale diabetesforening, IDF. Foreningen anslog, at 37 procent af alle europæiske tilfælde af diabetes er uerkendt, og det tal blev så overført direkte til danske forhold – rundt regnet 200.000 personer. 

I det nye studie har Marit Eika Jørgensen derimod set nærmere på en grundig undersøgelse fra Næstved Sygehus, der vurderede helbredet for 20.000 danskere. 

Tallene fra studiet

Hun og forskerkollegerne konkluderede, ved at sammenholde undersøgelsen med andre undersøgelser og registre over diabetespatienter, at andelen af personer med uerkendt diabetes i Danmark i 2012 var 24 procent af det samlede antal af personer med type 2-diabetes - altså 60.000 personer. 

Professor: Tallene er rigtige

Henning Beck-Nielsen, der er professor og dr.med. ved Syddansk Universitet, bakker op om studiets konklusioner. Ifølge ham er der tre grunde til, at de tidligere tal har set så markant anderledes ud.

For det første bruger man i dag en anden metode til at konstatere diabetes. Den vender vi tilbage til. For det andet er der formentlig færre personer med diabetes i dag end tidligere, fordi man er blevet mere opmærksom på at forebygge sygdommen gennem en sund livsstil.  

Og for det tredje er de praktiserende læger blevet bedre til at screene patienter, der viser tegn på diabetes, blandt andet fordi det er blevet lettere med den nye metode. 

 

Den ny målemetode

Frem til 2011 undersøgte man, om patienter havde diabetes, ved at teste kroppens reaktion på glokuse – altså sukker.

I testen faster patienten i 8 timer inden vedkommende drikker et glas sukkervand. To timer senere tager lægen en blodprøve.

Siden 2011 har man i stedet testet for diabetes med en blodprøve, der i fagkredse kaldes HbA1c.

Blodprøven giver et billede af, hvordan sukkerbalancen i blodet har ligget i de seneste par måneder.

Ifølge Marit Eika Jørgensen er HbA1c både mere enkel og mere præcis, da resultaterne kun svinger med 1 procent modsat den gamle tests udsving på op til 30 procent. 

Kilde: Videnskab.dk 

Professor: Ny målemetode er årsag til nye tal

Og netop den nye målemetode er årsagen til de ændrede, lave tal. Det mener Torsten Lauritzen, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, og tidligere ansat hos Diabetesforeningen. 

Efter at have læst det nye studie er han til gengæld ikke så sikker på, at Danmark huser færre mennesker med uerkendt diabetes eller prædiabetes end tidligere. Det er snarere den ændrede målemetode, der får antallet til at falde og ikke et udtryk for virkeligheden.

“Det undrer mig ikke, at man finder et fald, og at faldet sker samtidig med, at HbA1c bliver indført i 2011. Vi har ikke ændret ved, at folk har diabetes, vi påviser det bare ikke længere,” siger Torsten Lauritzen til Videnskab.dk.

Derfor mener han også, at antallet af danskere, der går rundt uden at vide, at de har diabetes, er dobbelt så højt, som det nye studie anslår.

Argumentet om, at målemetoden har ændret tallene, er Marit Eika Jørgensen da også enig i. Hun mener dog, at man må gå ud fra den anbefalede målemetode, når man vurderer antallet af personer med uerkendt diabetes eller prædiabetes.

“Man kan selvfølgelig stadig diskutere, om det var det rigtige at gå over til HbA1c, men det er jo ikke grebet ud af den blå luft, at man erstattede kriterierne. Det bliver en lidt mærkelig diskussion at tale om vores tal ud fra kriterier, som ikke er den anbefalede behandling i dag,” siger hun. 

Diabetes 1 og 2 - hvad er forskellen?

Type 1-diabetes: Diabetes 1 rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får sygdommen. Forskerne ved ikke, hvad der udløser diabetes 1 og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. 

Ved diabetes 1 ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden. Blodsukkeret ændrer sig nemlig efter, hvad man spiser og drikker, og hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig. 

Type 2-diabetes: Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges. 

Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Der er flere forskellige slags medicin til behandling af diabetes 2. Ofte starter behandlingen med en eller flere tabletter. Mange med diabetes 2 har på et tidspunkt brug for behandling med insulin.  

Kilde: Diabetesforeningen

LÆS OGSÅ: Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom

Forrige artikel Er video med CNN-journalist i verbalt slagsmål med Donald Trump manipuleret? Er video med CNN-journalist i verbalt slagsmål med Donald Trump manipuleret? Næste artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.