Langt færre har skjult diabetes end tidligere antaget

Antallet af danskere med skjult diabetes har i lang tid været anslået til omkring 200.000. Men nu konkluderer et nyt studie, at det tal er alt for højt. Der er snarere tale om cirka 60.000 personer.

Antallet af danskere, der går rundt med diabetes uden at vide det, har været kraftigt overvurderet i mange år. Det viser et netop offentliggjort studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som præsenteres i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health, skriver Videnskab.dk

Indtil nu har det bedste bud lydt, at 200.000 danskere har haft diabetes uden at vide det - også kaldt skjult eller uerkendt diabetes. Men nu viser tallet sig snarere at ligge på 60.000 danskere. 

Derudover har man anslået, at 750.000 danskere har prædiabetes, som er forstadier til type 2-diabetes. Men det tal er nærmere 300.000, konkluderer det nye studie. 

“Tidligere har vi sagt, at for hvert erkendt tilfælde af diabetes gik der én rundt derude med sygdommen uden at vide det. Det holder ikke længere,” siger Marit Eika Jørgensen, der er overlæge og hovedforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk

Grunden til, at det virkelige tal er langt lavere, er ifølge Marit Eika Jørgensen, at man med nye, grundigere undersøgelser samt registre over diabetespatienter, har kunnet lave et bedre estimat. 

Det tidligere estimat på 750.000 personer med prædiabetes har rødder helt tilbage til 1999, hvor målinger på knap 7.000 personer blev ganget op til at gælde hele befolkningen.  

De 200.000 med skjult diabetes stammer fra et overslag fra den internationale diabetesforening, IDF. Foreningen anslog, at 37 procent af alle europæiske tilfælde af diabetes er uerkendt, og det tal blev så overført direkte til danske forhold – rundt regnet 200.000 personer. 

I det nye studie har Marit Eika Jørgensen derimod set nærmere på en grundig undersøgelse fra Næstved Sygehus, der vurderede helbredet for 20.000 danskere. 

Tallene fra studiet

Hun og forskerkollegerne konkluderede, ved at sammenholde undersøgelsen med andre undersøgelser og registre over diabetespatienter, at andelen af personer med uerkendt diabetes i Danmark i 2012 var 24 procent af det samlede antal af personer med type 2-diabetes - altså 60.000 personer. 

Professor: Tallene er rigtige

Henning Beck-Nielsen, der er professor og dr.med. ved Syddansk Universitet, bakker op om studiets konklusioner. Ifølge ham er der tre grunde til, at de tidligere tal har set så markant anderledes ud.

For det første bruger man i dag en anden metode til at konstatere diabetes. Den vender vi tilbage til. For det andet er der formentlig færre personer med diabetes i dag end tidligere, fordi man er blevet mere opmærksom på at forebygge sygdommen gennem en sund livsstil.  

Og for det tredje er de praktiserende læger blevet bedre til at screene patienter, der viser tegn på diabetes, blandt andet fordi det er blevet lettere med den nye metode. 

 

Den ny målemetode

Frem til 2011 undersøgte man, om patienter havde diabetes, ved at teste kroppens reaktion på glokuse – altså sukker.

I testen faster patienten i 8 timer inden vedkommende drikker et glas sukkervand. To timer senere tager lægen en blodprøve.

Siden 2011 har man i stedet testet for diabetes med en blodprøve, der i fagkredse kaldes HbA1c.

Blodprøven giver et billede af, hvordan sukkerbalancen i blodet har ligget i de seneste par måneder.

Ifølge Marit Eika Jørgensen er HbA1c både mere enkel og mere præcis, da resultaterne kun svinger med 1 procent modsat den gamle tests udsving på op til 30 procent. 

Kilde: Videnskab.dk 

Professor: Ny målemetode er årsag til nye tal

Og netop den nye målemetode er årsagen til de ændrede, lave tal. Det mener Torsten Lauritzen, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, og tidligere ansat hos Diabetesforeningen. 

Efter at have læst det nye studie er han til gengæld ikke så sikker på, at Danmark huser færre mennesker med uerkendt diabetes eller prædiabetes end tidligere. Det er snarere den ændrede målemetode, der får antallet til at falde og ikke et udtryk for virkeligheden.

“Det undrer mig ikke, at man finder et fald, og at faldet sker samtidig med, at HbA1c bliver indført i 2011. Vi har ikke ændret ved, at folk har diabetes, vi påviser det bare ikke længere,” siger Torsten Lauritzen til Videnskab.dk.

Derfor mener han også, at antallet af danskere, der går rundt uden at vide, at de har diabetes, er dobbelt så højt, som det nye studie anslår.

Argumentet om, at målemetoden har ændret tallene, er Marit Eika Jørgensen da også enig i. Hun mener dog, at man må gå ud fra den anbefalede målemetode, når man vurderer antallet af personer med uerkendt diabetes eller prædiabetes.

“Man kan selvfølgelig stadig diskutere, om det var det rigtige at gå over til HbA1c, men det er jo ikke grebet ud af den blå luft, at man erstattede kriterierne. Det bliver en lidt mærkelig diskussion at tale om vores tal ud fra kriterier, som ikke er den anbefalede behandling i dag,” siger hun. 

Diabetes 1 og 2 - hvad er forskellen?

Type 1-diabetes: Diabetes 1 rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får sygdommen. Forskerne ved ikke, hvad der udløser diabetes 1 og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. 

Ved diabetes 1 ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden. Blodsukkeret ændrer sig nemlig efter, hvad man spiser og drikker, og hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig. 

Type 2-diabetes: Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges. 

Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Der er flere forskellige slags medicin til behandling af diabetes 2. Ofte starter behandlingen med en eller flere tabletter. Mange med diabetes 2 har på et tidspunkt brug for behandling med insulin.  

Kilde: Diabetesforeningen

LÆS OGSÅ: Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom

Forrige artikel Er video med CNN-journalist i verbalt slagsmål med Donald Trump manipuleret? Er video med CNN-journalist i verbalt slagsmål med Donald Trump manipuleret? Næste artikel Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger Fake news-konference: Vi stiller skarpt på omfang og løsninger
Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.