Den danske medaljehøst ved de olympiske lege 2016 blev den bedste i 68 år. Da finalen i herrehåndbold blev fløjtet af søndag aften (dansk tid), kunne det danske hold rejse hjem med i alt 15 medaljer - to guldmedaljer, seks af sølv og syv af bronze. På den officielle OL-rangliste giver det Danmark en placering som nr. 28 af 87 lande, der nåede sejrsskamlen ved de forskellige OL-discipliner. Over 200 lande stillede med atleter ved årets lege.

De fleste medier herhjemme har opgjort det danske resultat efter den olympiske komités rangliste, der tager udgangspunkt i det mest ædle metal, nemlig guldet. Først rangeres efter, hvor mange guldmedaljer et land har fået. Dernæst rangeres efter højeste antal sølvmedaljer og til sidst antallet af bronze. Danmark og Sverige har vundet lige mange guld- og sølvmedaljer - henholdsvis to og seks - men de danske atleter opnåede dobbelt så mange bronzemedaljer som Sverige, og dermed løber Danmark af med sejren som den mest vindende nation i Norden.

Men man kan opgøre OL-resultaterne på mange måder. Ser vi først på det faktiske antal medaljer, bliver det danske resultat endnu mere imponerende. Med en samlet medaljehøst på de 15 havner Danmark på en 18. plads, som vi deler med Ungarn, mens svenskerne indtager en delt 22. plads. Top fem domineres af USA, Storbritannien, Kina, Rusland og Tyskland på den officielle OL-liste. Det samme gør sig gældende, når vi rangerer efter totale antal medaljer - bortset fra, at kineserne forviser briterne fra andenpladsen.

Amerikanerne kan glæde sig over at holde godt fast på førstepladsen uanset medaljemetallet. Landet er den mest vindende nation i ranglisterne, der fordeler de tre typer af medaljer.

LÆS OGSÅ: Den olympiske opskrift på ny vækst

Indbyggertal vender alt på hovedet

Men situationen ændrer sig nærmest dramatisk, når vi opgør medaljefordelingen i forhold til befolkningernes størrelse i de enkelte lande. Her forudsætter vi, at jo mindre den potentielle talentpulje er i et land, jo mere imponerende er det, at det lykkedes et land at vinde medaljer. Og her opnår Danmark pludselig en femte plads og bliver dermed den suverænt bedste nation i Europa.

Hele tre ø-samfund indtager de tre første pladser på ranglisten, nemlig henholdsvis Grenada, Bahamas og Jamaica. Og med et befolkningsantal på 320 mio. rykker USA fra førstepladsen til en 43. plads.

Ser vi alene på guldmedaljerne i forhold til antallet af indbyggere, bliver den bedste nation Taiwan efterfulgt af Italien og Hviderusland.

En vægtet medaljehøst kan være mere fair

Bortset fra den olympiske komités egen opgørelse, har vi indtil videre baseret ranglisterne herover på baggrund af det faktiske antal medaljer, som de enkelte nationer har kunne slæbe med hjem fra årets OL. Men strengt taget er det ikke i den olympiske ånd overhovedet at lave "nationernes hitliste." Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal var briterne blandt de første, der udarbejdede en rangliste efter OL i London i 1908. Det skete efter en vægtet medaljefordeling, hvor en guldmedalje gav flest point, mens sølv og bronze gav færre.

Den britiske rangliste var ikke uden problemer. Arrangørerne frasorterede nemlig også atleter, som stillede op for mere end ét land, hvilket var tilladt dengang. Dermed skvattede nogle lande ned ad ranglisten, og 1908-listen endte meget bekvemt med at erklære Storbritannien som den helt store vinder af legene.

LÆS OGSÅ: Mads Lebech: At leve smart er at leve godt

I 1924 opdaterede den olympiske komité det olympiske charter med en hensigtserklæring om, at hverken Den Internationale Olympiske Komité (IOC) eller de nationale komitéer skulle udarbejde ranglister. I stedet skulle det være en ære overhovedet at deltage - og vinde - medaljer. Hvad IOC ikke selv ville gøre, gjorde dog alle andre. De enkelte lande lavede ranglister, der ligefrem blev et hidsigt element i nationers slagsmål under den Kolde Krig. Nu gjaldt det om at lave en opgørelse, der bragte ens egen nation helt i front.

I 1992 valgte IOC dog selv at bryde med det element af den olympiske ånd og begyndte at udarbejde en rangliste. Det satte dog ikke en stopper for de enkelte landes kreative udføjelser med ranglister baseret på forskellige regnemetoder.

En måde at vægte medaljerne på, er ved at bruge et 4-2-1-pointsystem, det vil sige en guldmedalje giver fire point, en medalje af sølv udløser to point, mens bronze "kun" giver ét point. Ved at vægte medaljerne kan man få en - måske - mere fair rangering.

Den vægtede metode ændrer ikke noget i top fem, men Danmark får sig nu en ny placering, nemlig som nr. 23. En placering vi i øvrigt deler med Uzbekistan.

Når vi stiller det vægtede resultat i forhold til indbyggertal, er Danmark stadig med helt i toppen, nemlig på sjettepladsen, mens de øvrige nordiske lande nu ryger meget længere ned af ranglisten.

Landenes hitliste i nationaløkonomisk perspektiv

Skal en atlet klare sig godt, skal der penge i kassen. Det giver atleten ro til at koncentrere sig om sin træning - uden samtidig at skulle passe et 8-til-16-job for at skaffe penge til dagen og vejen. Men der er bestemt undtagelser fra den regel.

Hvis vi stiller de enkelte nationers økonomi i forhold til medaljehøst - og dermed forudsætter, at det er en imponerende bedrift at vinde medaljer, hvis et land har en lille nationaløkonomi - dukker der nye nationer op i toppen. Grenada og Jamaica holder sig på de første pladser, mens for eksempel Kenya og Fiji rykker op i top fem.

I den vægtede rangliste over det totale antal medaljer ligger Nordkorea på en delt 33. plads og målt i forhold til indbyggertal endnu længere nede. Men nordkoreanernes svære økonomiske situation (målt i BNP) trækker landet helt op på en syvende plads.

Det danske BNP sender os ned på en 33. plads, mens den ellers førende nation, USA, må bide i det sure æble og nøjes med en 65. plads.

Forsøger vi at bruge 4-2-1-pointsystemet i forhold til de enkelte nationers antal deltagere, tegner sig et nyt billede. Tadjikistan indtager topplaceringen, mens amerikanerne vender tilbage til toppen af listen og lægger sig på andenpladsen. I princippet er der altså mange amerikanske deltagere, der vinder medaljer. Med til den historie hører dog, at en del af den amerikanske medaljestatistik trækkes fremad af atleter, der vinder flere medaljer. Svømmeren Michael Phelps havde for eksempel endnu et godt OL. Han kunne rejse hjem med hele seks medaljer om halsen - fem af guld og en af sølv.