OL 2016: Danmark klarede sig både rigtig godt og lidt skidt

Danmark blev 5., 6., 18., 23., 28. og 34. bedste nation ved OL i Rio. Alt efter, hvordan man vender, drejer og vrider tallene.

Den danske medaljehøst ved de olympiske lege 2016 blev den bedste i 68 år. Da finalen i herrehåndbold blev fløjtet af søndag aften (dansk tid), kunne det danske hold rejse hjem med i alt 15 medaljer - to guldmedaljer, seks af sølv og syv af bronze. På den officielle OL-rangliste giver det Danmark en placering som nr. 28 af 87 lande, der nåede sejrsskamlen ved de forskellige OL-discipliner. Over 200 lande stillede med atleter ved årets lege.

De fleste medier herhjemme har opgjort det danske resultat efter den olympiske komités rangliste, der tager udgangspunkt i det mest ædle metal, nemlig guldet. Først rangeres efter, hvor mange guldmedaljer et land har fået. Dernæst rangeres efter højeste antal sølvmedaljer og til sidst antallet af bronze. Danmark og Sverige har vundet lige mange guld- og sølvmedaljer - henholdsvis to og seks - men de danske atleter opnåede dobbelt så mange bronzemedaljer som Sverige, og dermed løber Danmark af med sejren som den mest vindende nation i Norden.

Men man kan opgøre OL-resultaterne på mange måder. Ser vi først på det faktiske antal medaljer, bliver det danske resultat endnu mere imponerende. Med en samlet medaljehøst på de 15 havner Danmark på en 18. plads, som vi deler med Ungarn, mens svenskerne indtager en delt 22. plads. Top fem domineres af USA, Storbritannien, Kina, Rusland og Tyskland på den officielle OL-liste. Det samme gør sig gældende, når vi rangerer efter totale antal medaljer - bortset fra, at kineserne forviser briterne fra andenpladsen.

Amerikanerne kan glæde sig over at holde godt fast på førstepladsen uanset medaljemetallet. Landet er den mest vindende nation i ranglisterne, der fordeler de tre typer af medaljer.

LÆS OGSÅ: Den olympiske opskrift på ny vækst

Indbyggertal vender alt på hovedet

Men situationen ændrer sig nærmest dramatisk, når vi opgør medaljefordelingen i forhold til befolkningernes størrelse i de enkelte lande. Her forudsætter vi, at jo mindre den potentielle talentpulje er i et land, jo mere imponerende er det, at det lykkedes et land at vinde medaljer. Og her opnår Danmark pludselig en femte plads og bliver dermed den suverænt bedste nation i Europa.

Hele tre ø-samfund indtager de tre første pladser på ranglisten, nemlig henholdsvis Grenada, Bahamas og Jamaica. Og med et befolkningsantal på 320 mio. rykker USA fra førstepladsen til en 43. plads.

Ser vi alene på guldmedaljerne i forhold til antallet af indbyggere, bliver den bedste nation Taiwan efterfulgt af Italien og Hviderusland.

En vægtet medaljehøst kan være mere fair

Bortset fra den olympiske komités egen opgørelse, har vi indtil videre baseret ranglisterne herover på baggrund af det faktiske antal medaljer, som de enkelte nationer har kunne slæbe med hjem fra årets OL. Men strengt taget er det ikke i den olympiske ånd overhovedet at lave "nationernes hitliste." Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal var briterne blandt de første, der udarbejdede en rangliste efter OL i London i 1908. Det skete efter en vægtet medaljefordeling, hvor en guldmedalje gav flest point, mens sølv og bronze gav færre.

Den britiske rangliste var ikke uden problemer. Arrangørerne frasorterede nemlig også atleter, som stillede op for mere end ét land, hvilket var tilladt dengang. Dermed skvattede nogle lande ned ad ranglisten, og 1908-listen endte meget bekvemt med at erklære Storbritannien som den helt store vinder af legene.

LÆS OGSÅ: Mads Lebech: At leve smart er at leve godt

I 1924 opdaterede den olympiske komité det olympiske charter med en hensigtserklæring om, at hverken Den Internationale Olympiske Komité (IOC) eller de nationale komitéer skulle udarbejde ranglister. I stedet skulle det være en ære overhovedet at deltage - og vinde - medaljer. Hvad IOC ikke selv ville gøre, gjorde dog alle andre. De enkelte lande lavede ranglister, der ligefrem blev et hidsigt element i nationers slagsmål under den Kolde Krig. Nu gjaldt det om at lave en opgørelse, der bragte ens egen nation helt i front.

I 1992 valgte IOC dog selv at bryde med det element af den olympiske ånd og begyndte at udarbejde en rangliste. Det satte dog ikke en stopper for de enkelte landes kreative udføjelser med ranglister baseret på forskellige regnemetoder.

En måde at vægte medaljerne på, er ved at bruge et 4-2-1-pointsystem, det vil sige en guldmedalje giver fire point, en medalje af sølv udløser to point, mens bronze "kun" giver ét point. Ved at vægte medaljerne kan man få en - måske - mere fair rangering.

Den vægtede metode ændrer ikke noget i top fem, men Danmark får sig nu en ny placering, nemlig som nr. 23. En placering vi i øvrigt deler med Uzbekistan.

Når vi stiller det vægtede resultat i forhold til indbyggertal, er Danmark stadig med helt i toppen, nemlig på sjettepladsen, mens de øvrige nordiske lande nu ryger meget længere ned af ranglisten.

Landenes hitliste i nationaløkonomisk perspektiv

Skal en atlet klare sig godt, skal der penge i kassen. Det giver atleten ro til at koncentrere sig om sin træning - uden samtidig at skulle passe et 8-til-16-job for at skaffe penge til dagen og vejen. Men der er bestemt undtagelser fra den regel.

Hvis vi stiller de enkelte nationers økonomi i forhold til medaljehøst - og dermed forudsætter, at det er en imponerende bedrift at vinde medaljer, hvis et land har en lille nationaløkonomi - dukker der nye nationer op i toppen. Grenada og Jamaica holder sig på de første pladser, mens for eksempel Kenya og Fiji rykker op i top fem.

I den vægtede rangliste over det totale antal medaljer ligger Nordkorea på en delt 33. plads og målt i forhold til indbyggertal endnu længere nede. Men nordkoreanernes svære økonomiske situation (målt i BNP) trækker landet helt op på en syvende plads.

Det danske BNP sender os ned på en 33. plads, mens den ellers førende nation, USA, må bide i det sure æble og nøjes med en 65. plads.

Forsøger vi at bruge 4-2-1-pointsystemet i forhold til de enkelte nationers antal deltagere, tegner sig et nyt billede. Tadjikistan indtager topplaceringen, mens amerikanerne vender tilbage til toppen af listen og lægger sig på andenpladsen. I princippet er der altså mange amerikanske deltagere, der vinder medaljer. Med til den historie hører dog, at en del af den amerikanske medaljestatistik trækkes fremad af atleter, der vinder flere medaljer. Svømmeren Michael Phelps havde for eksempel endnu et godt OL. Han kunne rejse hjem med hele seks medaljer om halsen - fem af guld og en af sølv.

Næste artikel Uffe Elbæk forsimpler jobtab til robotter Uffe Elbæk forsimpler jobtab til robotter
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.