Kan man klandre en død person for ikke at ændre holdning?

Det gør forfatteren og debattøren Ole Hyltoft i en kronik i Jyllands-Posten, hvor han langer ud efter tre kendte kulturradikale skikkelser.

“Selv ikke den muslimske folkevandring på de syddanske motorveje i 2015 bringer kulturradikale 'Besserwissener' som Klaus Rifbjerg, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen på klogere tanker,” skriver Ole Hyltoft i Jyllands-Posten i går. 

Problemet med Ole Hyltofts kritik er bare, at både Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden var afgået ved døden, da flygtninge vandrede på de danske motorveje for over to år siden. 

Ole Hyltoft omtaler i debatindlægget episoden i september 2015, hvor flygtninge og migranter ankom til blandt andet Rødby og Padborg og begav sig ud på de danske motorveje til fods - mange af dem for at komme til Sverige. Episoden medførte intens debat om flygtningepolitikken, civil ulydighed og racisme.      

Den danske forfatter Klaus Rifbjerg døde den 4. april 2015. Altså fire måneder tidligere.

Og Tøger Seidenfaden, der var chefredaktør på Politiken, døde i 2011 hele fire år før hændelsen med flygtninge på motorvejene.

Det er jo pedanteri

Ole Hyltoft er dog ikke helt klar over, hvad han gerne ville have, at Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden skulle have gjort anderledes i 2015.

“De skulle gøre…. ja, det har jeg såmænd ikke tænkt så meget over,” siger Ole Hyltoft til DR's faktatjekprogram Detektor.

Ifølge Ole Hyltoft handlede kronikken i stedet om den holdning, debattørerne havde til flygtninge og indvandrere, da de levede.

Og at det kan være svært for Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden at “komme på bedre tanker”, når de er døde, mener Ole Hyltoft er en pernittengrynet fremstilling af, hvad han egentlig forsøger at sige i kronikken.

“Ja, vi kan jo godt lave en sproganalyse i detaljer på den måde, du gør der. Men det er ikke noget, der kommer selve sagen ved. Det er jo pedanteri,” siger Ole Hyltoft til Detektor.

Internetudgaven af kronikken er efterfølgende blevet rettet. Her beklager Jyllands-Posten, at “den faktuelle fejl i kronikken ikke blev opdaget før publicering.”