Forfatter klandrer døde debattører for ikke at ændre holdning i flygtningedebatten

I en kronik i Jyllands-Posten beklager forfatteren Ole Hyltoft, at forfatteren Klaus Rifbjerg og chefredaktøren Tøger Seidenfaden ikke kom på "klogere tanker" omkring indvandring, da flygtninge og migranter gik på de danske motorveje i 2015. Problemet er bare Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden var afgået ved døden på daværende tidspunkt.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kan man klandre en død person for ikke at ændre holdning?

Det gør forfatteren og debattøren Ole Hyltoft i en kronik i Jyllands-Posten, hvor han langer ud efter tre kendte kulturradikale skikkelser.

“Selv ikke den muslimske folkevandring på de syddanske motorveje i 2015 bringer kulturradikale 'Besserwissener' som Klaus Rifbjerg, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen på klogere tanker,” skriver Ole Hyltoft i Jyllands-Posten i går. 

Problemet med Ole Hyltofts kritik er bare, at både Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden var afgået ved døden, da flygtninge vandrede på de danske motorveje for over to år siden. 

Ole Hyltoft omtaler i debatindlægget episoden i september 2015, hvor flygtninge og migranter ankom til blandt andet Rødby og Padborg og begav sig ud på de danske motorveje til fods - mange af dem for at komme til Sverige. Episoden medførte intens debat om flygtningepolitikken, civil ulydighed og racisme.      

Den danske forfatter Klaus Rifbjerg døde den 4. april 2015. Altså fire måneder tidligere.

Og Tøger Seidenfaden, der var chefredaktør på Politiken, døde i 2011 hele fire år før hændelsen med flygtninge på motorvejene.

Det er jo pedanteri

Ole Hyltoft er dog ikke helt klar over, hvad han gerne ville have, at Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden skulle have gjort anderledes i 2015.

“De skulle gøre…. ja, det har jeg såmænd ikke tænkt så meget over,” siger Ole Hyltoft til DR's faktatjekprogram Detektor.

Ifølge Ole Hyltoft handlede kronikken i stedet om den holdning, debattørerne havde til flygtninge og indvandrere, da de levede.

Og at det kan være svært for Klaus Rifbjerg og Tøger Seidenfaden at “komme på bedre tanker”, når de er døde, mener Ole Hyltoft er en pernittengrynet fremstilling af, hvad han egentlig forsøger at sige i kronikken.

“Ja, vi kan jo godt lave en sproganalyse i detaljer på den måde, du gør der. Men det er ikke noget, der kommer selve sagen ved. Det er jo pedanteri,” siger Ole Hyltoft til Detektor.

Internetudgaven af kronikken er efterfølgende blevet rettet. Her beklager Jyllands-Posten, at “den faktuelle fejl i kronikken ikke blev opdaget før publicering.”

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Vermund giver migranter skylden for flere sexoverfald

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

Forrige artikel Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark? Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark? Næste artikel Er der 500.000 herreløse katte i Danmark? Er der 500.000 herreløse katte i Danmark?
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.