Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hvis Facebook fremover får lige så mange nye brugere som hidtil, vil antallet af døde facebookbrugere i 2100 være på hele 4,9 milliarder. 

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra det britiske University of Oxford. 

Og stopper strømmen af nye Facebookbrugere, vil der i år 2070 være flere facebookprofiler, hvor mennesket bag er død, end der vil være brugere med en levende person bag skærmen.

Så uanset om Facebook fortsætter med at tiltrække brugere eller ej, vil det sociale medie i fremtiden gemme på massevis af data om døde brugere. 

Forskerne bag tallene har brugt FN’s statistikker over den forventede dødelighed i alverdens lande. Statistikkerne er derefter sammenholdt med oplysninger om udviklingen i antallet af facebookprofiler.

Den digitale arv giver forskningen nye muligheder

Og selvfølgelig er det noget af en stramning at kalde de afdøde for ’brugere’, siden de nu ikke længere kan være aktive på det sociale medie. Men humlen er, at deres data lever videre og vil være tilgængelig. Det er for eksempel selfies, opslag om hverdagens hændelser og kommentarer til andres opslag. Og det udgør en etisk problemstilling.

”Hvem har rettighederne til alle disse data, hvordan bliver oplysningerne forvaltet med behørigt hensyn til afdødes familie og venner, når fremtidige historikere samtidig kan bruge de mange data til at forstå fortiden,” siger Carl J. Öhman fra Oxford University Institute, der er ph.d.-studerende og en af hovedforfatterne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at for netop historikere er de mange afdødes facebookkonti et unikt grundlag for at give indblik i livet gennem tiden og ændrer hele grundlaget for historieforskningen. Hidtil har historikerne ”kun haft” for eksempel dagbøger og breve at tage udgangspunkt i.

”Hidtil har vi ikke haft et så stort arkiv over menneskets adfærd og kultur samlet ét sted. Den, der har kontrollen over arkivet, har i bund og grund også kontrollen over vores historie,” siger David Watson, der er studerende på universitetet og medforfatter på studiet.

Han mener, at adgangen til de mange data ikke bør overlades til kun en enkelt, profitorienteret virksomhed som Facebook. Det bør være muligt for kommende generationer at kunne få adgang til data med henblik på forskning. Han opfordrer derfor Facebook til at gå i dialog med historikere, arkivarer, arkæologer og etikere, så data forvaltes på den rigtige måde.

Sådan tager du stilling til din digitale facebookarv

Facebookbrugere kan i dag selv tage stilling til, hvad der skal ske med deres konto, når de går hen og dør. Man kan enten bede om, at kontoen slettes, når Facebook får bekræftelse på, at brugeren er død. Brugeren kan også vælge, at kontoen omdannes til et såkaldt ”mindesmærke”, hvorefter kontoen fortsætter sit eget digitale liv, og andre kan skrive kondolencer og fortælle om deres oplevelser gennem tiden med den afdøde.

Vælger man, at ens facebookkonto skal omdannes til et mindesmærke, skal man samtidig udpege en anden facebookbruger, der får adgang til at styre visse dele af afdøde brugers konto.

Han eller hun, der får kontrol over kontoen, kaldes en ”eftermælekontakt”.

Vil du fortælle Facebook, hvad der skal ske med din facebookkonto, når du forlader denne jord, så kan det gøres under indstillingerne. Klik først på ”generelt” og derefter funktionen ”Ændr dine indstillinger for eftermælekontakt, eller deaktiver din konto”.

Forrige artikel Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Næste artikel Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.