Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hvis Facebook fremover får lige så mange nye brugere som hidtil, vil antallet af døde facebookbrugere i 2100 være på hele 4,9 milliarder. 

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra det britiske University of Oxford. 

Og stopper strømmen af nye Facebookbrugere, vil der i år 2070 være flere facebookprofiler, hvor mennesket bag er død, end der vil være brugere med en levende person bag skærmen.

Så uanset om Facebook fortsætter med at tiltrække brugere eller ej, vil det sociale medie i fremtiden gemme på massevis af data om døde brugere. 

Forskerne bag tallene har brugt FN’s statistikker over den forventede dødelighed i alverdens lande. Statistikkerne er derefter sammenholdt med oplysninger om udviklingen i antallet af facebookprofiler.

Den digitale arv giver forskningen nye muligheder

Og selvfølgelig er det noget af en stramning at kalde de afdøde for ’brugere’, siden de nu ikke længere kan være aktive på det sociale medie. Men humlen er, at deres data lever videre og vil være tilgængelig. Det er for eksempel selfies, opslag om hverdagens hændelser og kommentarer til andres opslag. Og det udgør en etisk problemstilling.

”Hvem har rettighederne til alle disse data, hvordan bliver oplysningerne forvaltet med behørigt hensyn til afdødes familie og venner, når fremtidige historikere samtidig kan bruge de mange data til at forstå fortiden,” siger Carl J. Öhman fra Oxford University Institute, der er ph.d.-studerende og en af hovedforfatterne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at for netop historikere er de mange afdødes facebookkonti et unikt grundlag for at give indblik i livet gennem tiden og ændrer hele grundlaget for historieforskningen. Hidtil har historikerne ”kun haft” for eksempel dagbøger og breve at tage udgangspunkt i.

”Hidtil har vi ikke haft et så stort arkiv over menneskets adfærd og kultur samlet ét sted. Den, der har kontrollen over arkivet, har i bund og grund også kontrollen over vores historie,” siger David Watson, der er studerende på universitetet og medforfatter på studiet.

Han mener, at adgangen til de mange data ikke bør overlades til kun en enkelt, profitorienteret virksomhed som Facebook. Det bør være muligt for kommende generationer at kunne få adgang til data med henblik på forskning. Han opfordrer derfor Facebook til at gå i dialog med historikere, arkivarer, arkæologer og etikere, så data forvaltes på den rigtige måde.

Sådan tager du stilling til din digitale facebookarv

Facebookbrugere kan i dag selv tage stilling til, hvad der skal ske med deres konto, når de går hen og dør. Man kan enten bede om, at kontoen slettes, når Facebook får bekræftelse på, at brugeren er død. Brugeren kan også vælge, at kontoen omdannes til et såkaldt ”mindesmærke”, hvorefter kontoen fortsætter sit eget digitale liv, og andre kan skrive kondolencer og fortælle om deres oplevelser gennem tiden med den afdøde.

Vælger man, at ens facebookkonto skal omdannes til et mindesmærke, skal man samtidig udpege en anden facebookbruger, der får adgang til at styre visse dele af afdøde brugers konto.

Han eller hun, der får kontrol over kontoen, kaldes en ”eftermælekontakt”.

Vil du fortælle Facebook, hvad der skal ske med din facebookkonto, når du forlader denne jord, så kan det gøres under indstillingerne. Klik først på ”generelt” og derefter funktionen ”Ændr dine indstillinger for eftermælekontakt, eller deaktiver din konto”.

Forrige artikel Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Næste artikel Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.