Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hvis Facebook fremover får lige så mange nye brugere som hidtil, vil antallet af døde facebookbrugere i 2100 være på hele 4,9 milliarder. 

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra det britiske University of Oxford. 

Og stopper strømmen af nye Facebookbrugere, vil der i år 2070 være flere facebookprofiler, hvor mennesket bag er død, end der vil være brugere med en levende person bag skærmen.

Så uanset om Facebook fortsætter med at tiltrække brugere eller ej, vil det sociale medie i fremtiden gemme på massevis af data om døde brugere. 

Forskerne bag tallene har brugt FN’s statistikker over den forventede dødelighed i alverdens lande. Statistikkerne er derefter sammenholdt med oplysninger om udviklingen i antallet af facebookprofiler.

Den digitale arv giver forskningen nye muligheder

Og selvfølgelig er det noget af en stramning at kalde de afdøde for ’brugere’, siden de nu ikke længere kan være aktive på det sociale medie. Men humlen er, at deres data lever videre og vil være tilgængelig. Det er for eksempel selfies, opslag om hverdagens hændelser og kommentarer til andres opslag. Og det udgør en etisk problemstilling.

”Hvem har rettighederne til alle disse data, hvordan bliver oplysningerne forvaltet med behørigt hensyn til afdødes familie og venner, når fremtidige historikere samtidig kan bruge de mange data til at forstå fortiden,” siger Carl J. Öhman fra Oxford University Institute, der er ph.d.-studerende og en af hovedforfatterne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at for netop historikere er de mange afdødes facebookkonti et unikt grundlag for at give indblik i livet gennem tiden og ændrer hele grundlaget for historieforskningen. Hidtil har historikerne ”kun haft” for eksempel dagbøger og breve at tage udgangspunkt i.

”Hidtil har vi ikke haft et så stort arkiv over menneskets adfærd og kultur samlet ét sted. Den, der har kontrollen over arkivet, har i bund og grund også kontrollen over vores historie,” siger David Watson, der er studerende på universitetet og medforfatter på studiet.

Han mener, at adgangen til de mange data ikke bør overlades til kun en enkelt, profitorienteret virksomhed som Facebook. Det bør være muligt for kommende generationer at kunne få adgang til data med henblik på forskning. Han opfordrer derfor Facebook til at gå i dialog med historikere, arkivarer, arkæologer og etikere, så data forvaltes på den rigtige måde.

Sådan tager du stilling til din digitale facebookarv

Facebookbrugere kan i dag selv tage stilling til, hvad der skal ske med deres konto, når de går hen og dør. Man kan enten bede om, at kontoen slettes, når Facebook får bekræftelse på, at brugeren er død. Brugeren kan også vælge, at kontoen omdannes til et såkaldt ”mindesmærke”, hvorefter kontoen fortsætter sit eget digitale liv, og andre kan skrive kondolencer og fortælle om deres oplevelser gennem tiden med den afdøde.

Vælger man, at ens facebookkonto skal omdannes til et mindesmærke, skal man samtidig udpege en anden facebookbruger, der får adgang til at styre visse dele af afdøde brugers konto.

Han eller hun, der får kontrol over kontoen, kaldes en ”eftermælekontakt”.

Vil du fortælle Facebook, hvad der skal ske med din facebookkonto, når du forlader denne jord, så kan det gøres under indstillingerne. Klik først på ”generelt” og derefter funktionen ”Ændr dine indstillinger for eftermælekontakt, eller deaktiver din konto”.

Forrige artikel Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Upålidelige tal fra serbisk statistikdatabase trækkes ofte frem i den offentlige debat Næste artikel Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.