Oxford-professor afvæbner truslen fra falske nyheder

Overalt blæses der til kamp mod falske nyheder. Men måske er problemet mindre, end vi gør det til, forklarer professor i et interview med Politiken.

Udfordringen med falske nyheder er efterhånden blevet en fast del af nyhedsbilledet. Senest efter at det kom frem, at falske russiske Facebook-profiler har brugt tusindvis af dollars på at sprede misinformation under den amerikanske valgkamp. Det forstærkede hos mange frygten for, at de falske nyheder var med til at påvirke valgets udfald.

Men måske er problemet mindre, end man gør det til. Det fortæller Rasmus Kleis Nielsen, professor i politisk kommunikation ved Oxford University i et interview med dagbladet Politiken.

“Man skal passe på med at tale om et stort problem. Der er en afgørende forskel på, om folk har set en annonce én gang op til valget, eller om russiske annoncer har været en meget stor del af den information, de har fået. Og det ved vi stadig ikke rigtig. Ud fra den bedste evidens, jeg kan se, er der tale om et begrænset antal amerikanere, som har været meget engagerede i indholdet, mens der er væsentligt flere amerikanere, der kun indimellem har set en smule,” siger han.

Det sociale medier bliver ikke kun anklaget for at facilitere spredningen af falske nyheder. Der findes nemlig en udbredt frygt for, at sociale medier fungerer som såkaldte ekkokamre. Altså steder, hvor brugerne kun ser og hører udsagn, der stemmer overens med det, man mener i forvejen, og hvor man derfor ikke bliver udfordret på sine holdninger. Men den frygt skyder Rasmus Kleis Nielsen også i jorden.

“For de fleste brugere sker der det modsatte af, hvad mange frygter. Folk får flere nyheder og flere nyheder fra forskellige kilder og af forskellig politisk observans via sociale medier og lignende platforme, end de gør uden,” siger han til Politiken.

Det var også hovedpointerne i et studie, som Rasmus Kleis Nielsen skrev sammen med forskeren Richard Fletcher tilbage i september, og som vi også beskrev her på TjekDet.

Også herhjemme er der fokus på de falske nyheder. I juni foreslog Radikale Venstre at bruge 10 millioner kroner på at bekæmpe falske nyheder, mens Danmarks Radio siden 2015 har undervist folkeskoleelever i kildekritik og falske nyheder.

Forrige artikel En tur med S-toget lægger otte år til levetiden En tur med S-toget lægger otte år til levetiden Næste artikel Svindlere snød annoncører med falske hjemmesider - nu er de afsløret Svindlere snød annoncører med falske hjemmesider - nu er de afsløret
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.