Pandemien sender bølger af global misinformation ind over Danmark

KOMMENTAR: Aldrig tidligere er Danmark blevet så voldsomt invaderet af international desinformation som under coronapandemien. Oplysningskampagner er ikke nok til at imødegå det vrøvl, folk deler på de sociale platforme.

Om Lisbeth Knudsen

Godt tre måneder inde i coronapandemien, og inden vi tror, at alting kan slippes løs igen til den hverdag, vi engang kendte, så er det rette tid at gøre status på, hvad der ramte os informationsmæssigt i den periode i Danmark.

Jeg taler ikke om Sundhedsstyrelsens oplysningskampagner og de professionelle mediers dækning. Fra en fase, der først og fremmest handlede om oplysning, er de professionelle medier nu i høj grad gået til en fase af fejlfinding og kritisk eftersyn.

Hvem gjorde hvad, hvornår og på baggrund af hvilke faglige råd? Fra en fase med alvor, få spørgsmål til nedlukningen og fællessang er vi nu i en fase af utålmodighed, mange spørgsmål til den trinvise genåbning og egne behov for ferie og frihed i højsædet.

Hvad der indtil videre er gået alt for upåagtet hen er den enorme internationale strøm af misinformation og bevidste forsøg på manipulation, der også er væltet ind over os i Danmark i de her tre måneder, og som også er blevet delt og videreformidlet af danskere på de danske sociale platforme i fordanskede udgaver.

Vi taler tit om faren for russiske troldehære under danske, europæiske og amerikanske valgkampe og fremmede magters forsøg på spredning af misinformation på de sociale medier for at skabe utryghed og destabilisering. Men vi har i Danmark næppe haft større globale angreb af det, man populært kalder fake news, end under coronakrisen.

Min baggrund for at kunne skrive det er, at vi med faktatjekmediet TjekDet, der indtil videre er drevet af Mandag Morgen, har en dyb indsigt i, hvad der foregår på de sociale platforme, da vi også varetager opgaven som uafhængig tredjepartsfaktatjekker for Facebook og Instagram. Derudover er TjekDet internationalt kvalitetscertificeret af Poynter Institute i USA og en del af et globalt netværk af over 100 faktatjekkere, International Fact-Checking Network (IFCN).

IFCN lancerede under pandemien projektet CoronaVirusFacts Alliance, der er det største samarbejdsprojekt, der nogensinde er blevet lanceret i faktatjekverdenen. Det er et samarbejde om at udgive, dele og oversætte fakta om coronavirus.

Alliancen blev lanceret i januar, da spredningen af virussen var begrænset til Kina, men allerede på det tidspunkt forårsagede voldsom misinformation globalt. Verdenssundhedsorganisationen WHO har for længst klassificeret coronaen ikke bare som pandemisk, men også som infodemisk, og alliancen er helt i frontlinjen i kampen mod det.

CoronaVirusFacts Alliancen viser, at usandheder rejser hurtigt rundt om planeten. Vi er stærke partnere i et stort internationalt nyhedsrum i sådan en situation. Vi lærer af hinanden.

En af de ting, vi blandt andet har lært, er, at vi lige nu bedriver faktatjek af en virkelighed, der hurtigt kan ændre sig, når forskerne offentliggør et nyt studie, eller der findes nye behandlinger, der kan lindre forløbet af covid-19-sygdommen hos patienterne.

Faktatjekkere har lært, at det er vigtigt at anvende datoer og tidspunkter på vores arbejde, når det handler om en så ukendt virus og så meget, der ikke er prøvet før.

Medlemmernes mange faktatjekartikler (over 6.600) fra 70 lande og på 40 sprog er løbende blevet samlet op – oversat delvist til engelsk – og præsenteres i dag af IFCN i en søgbar database på nettet og som chatbots på sociale medier (herunder på SnapChat).

Det er tilgængeligt for alle at kigge med. Her er tankevækkende grafikker om fake news-historier, topfemlister med de mest søgte konspirationsteorier og værktøjer til at opdage fake news-opslag.

Hvad har så været forløbet på de danske sociale medieplatforme? Det startede i den milde ende. Da regeringen lukkede Danmark ned 11. marts, tog debatten fart ikke mindst på de sociale medier.

Opslagene havde i første omgang karakter af velmenende sundhedsråd, der var forsøg (tolkninger) på at omsætte myndighedernes udmeldinger til tekster og grafikker. Selv om de mange opslag syntes at være forholdsvis uskadelige, indeholdt de en del sikkert ubevidst fremsat misinformation. De opnåede stor viral udbredelse. 

Alle var skræmt af den nye ukendte virus med ukendte helbredskonsekvenser. Derfor delte danskerne temmelig hurtigt og i stort omfang alle mulige udokumenterede oplysninger og gåde råd. Der blev lavet kædebreve med forvrøvlede råd om beskyttelse mod corona. Der blev delt anbefalinger om at blive smittet, så man kunne blive immun hurtigst muligt.

Næste bølge af forurening af vores informationsmiljø var mere alvorlig. Nemlig de mere bevidste vildledninger og spredning af mistro til myndighedernes anbefalinger. Her finder man i den pulje en del uvederhæftige sundhedsråd og kvaksalveri. Noget af det direkte sundhedsfarligt. Ind kommer også en strøm af kommerciel udnyttelse af situationen med salg af virkningsløs håndsprit og tvivlsomme virus-luftrensere. 

Den tredje bølge har været konspirationsteoretikerne. Dem med påstande om, at Microsoft-stifter Bill Gates nok står bag det hele for at tjene penge på at sælge vacciner til folk.

En gammel konspirationsteori fik også nyt liv med hjælp fra pandemien. ”Microsoft-stifteren Bill Gates har ikke bare forudset coronapandemien, han vil også affolke verden gennem vaccinationer,” lyder konspirationsteorierne, der oversvømmer sociale medier. 

Eller den om at coronaen er igangsat for at bortlede opmærksomheden for opsætningen af 5G-master. Eller at coronaen skyldes, at vi spiser kød. Var vi alle veganere, så var det ikke sket.

Faktisk opstod der også en trend af konspirationer om, at coronaen slet ikke eksisterede. At det var noget, myndighederne og medierne havde opfundet. Falske videoer fra tomme hospitalsstuer skulle bevise det – om end de var optaget om natten i forhaller eller på hospitaler, der slet ikke var udpeget til at tage sig af covid-19-patienter. 

Den fjerde bølge af misinformation handler om mandagstrænerne. Alle de tusindvis af kloge hoveder, der på tre måneder har slået sig selv op som amatørepidemiologer eller amatørvirologer, og som videregiver forskellige forskningsrapporter i egen fortolkning eller udsagn om nytten af malariamedicinen klorokin og andre behandlinger. 

Generelt har mange af de påstande, vi har undersøgt, udenlandsk oprindelse. I normale tider ser vi mange helt eller delvis usande påstande, der egentlig er ”vokset op” inden for landets grænser, men pandemien har vist, at når først løbet kører på verdensplan, så er danske brugere af sociale medier udsat for et bombardement af påstande, der ikke har indenlandsk oprindelse.

Læren af coronaen er, at i sådanne situationer bliver også vi i Danmark meget sårbare over for udenlandsk misinformation og desinformation. Så er nationale oplysningskampagner om, hvordan vi skal opføre os, ikke nok. Så kører der helt andre dagsordener og international spredning af fake news i en farlig strøm på nettet.

Her kan du læse en samling af de coronafaktatjek, som TjekDet har produceret indtil videre under krisen. 

Forrige artikel Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk
Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere. 

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

De danske biografer har nu fået lov til at slå dørene op. Og det fejrer de åbenbart på livet løs med konkurrencer om gratis billetter eller næste uhørte rabatter. Men selv om biografgængerne måske nok synes, der er noget at fejre, så er der en god grund til at se sig for.