S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd
Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.
Nikolaj Rodkjær Kristensen
Journalist
Christian Louison Vang
Researcher
“Der er ubegribeligt nok stadig en lønforskel i Danmark på mere end 15 procent, som er uforklaret."
Kilde: Pernille Rosenkrantz-Theil, folketingskandidat for Socialdemokratiet, i P4 Morgen på P4 København den 13. maj.
Der er rigtignok en lønforskel på 15 procent mellem mænd og kvinder i Danmark. Men der er tale om en bruttolønforskel, ikke en uforklaret lønforskel. Når bruttolønsforskellen korrigeres for en række målbare forhold for eksempel uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion, er den tilbageværende restforskel - den uforklarede lønforskel - "kun" på 7 procent, altså halvt så stor som Pernille Rosenkrantz-Theil hævder.
“Der er ubegribeligt nok stadig en lønforskel i Danmark på mere end 15 procent, som er uforklaret. Det vil sige, når man har skrællet uddannelsesforskelle, geografiske forskelle, alt det der væk, så er der stadigvæk en uforklaret lønforskel på mere end 15 procent.”
Sådan kunne lyttere af P4 København høre den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil ytre sig, da hun mandag den 13. maj gæstede radiokanalens morgenprogram (47:54 minutter inde).
“Ligelønsloven blev vedtaget, da jeg blev født, men alligevel er det ikke lykkedes os at få ligeløn i Danmark endnu,“ sagde Pernille Rosenkrantz-Theil videre i programmet.
Og folketingskandidaten har sådan set ret i, at der i Danmark er en lønforskel mellem mænd og kvinder på omtrent 15 procent – den er bare ikke uforklaret.
Den uforklarede lønforskel er “kun” på syv procent, oplyser forskere til TjekDet.
Lektor på institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.Roder begreberne sammen
Pernille Rosenkrantz-Theils udlægning af forskellen i mænds og kvinders løn er forkert, lyder det fra Jørgen Stamhus, der er lektor på institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.
”Den uforklarede lønforskel er ikke 15 procent,” slår han fast.
”Pernille Rozenkrantz-Theil har måske glemt at skelne mellem det uforklarede og det forklarede. Hun kan redde det med at sige, at der er en lønforskel på 15 procent, men cirka halvdelen af den lønforskel er forklaret,” siger Jørgen Stamhus.
Jørgen Stamhus bakkes op af Mona Larsen, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og forfatter til rapporten ‘Forskelle mellem kvinders og mænds timeløn’. Ifølge Mona Larsen er der rigtignok en lønforskel på 15 procent mellem mænd og kvinder. Men der er tale om en bruttolønforskel, ikke en uforklaret lønforskel, sådan som Pernille Rosenkrantz-Theil hævder (se faktaboks).
"Hun (Pernille Rosenkrantz-Theil, red.) får rodet rundt i begreberne. Hun har ret i at bruttolønforskellen er i den her størrelsesorden på 15 procent, men hun kommer til at kalde den noget andet,” siger Mona Larsen.
Mona Larsen oplyser, at den uforklarede restforskel mellem mænds og kvinders løn - altså efter at bruttolønforskellen er korrigeret for blandt andet uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion - er på 7 procent.
- Bruttolønforskellen er den ’rå’ forskel mellem kvinders og mænds løn, altså lønforskellen mellem de to køn, når der ikke tages højde for, at kvinder og mænd er forskelligt fordelt på en række målbare forhold. Det kan for eksempel være forhold, som at kvinder oftere end mænd finder job i sundhedssektoren. Bruttolønforskellen beregnes her som forskellen mellem kvinders og mænds gennemsnitsløn i procent af gennemsnitslønnen for alle. Her putter man alle kvinder i en hat, og alle mænd i en anden hat, og så - uanset hvad de kvinder og mænd laver - sammenligner man hvad de to grupper får i løn.
- Uforklaret ’rest’ er derimod den forskel mellem kvinders og mænds løn, der er tilbage, når der tages højde for, at kvinder og mænd er forskellige på en række målbare forhold, for eksempel hvad angår uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. Når man tager højde for de karakteristika mellem kvinde og mand, så har man en rest, man ikke statistisk kan forklare.
Kilde: Mona Larsen og VIVE
Forskel skyldes ikke nødvendigvis diskrimination
Selvom der er en uforklaret lønforskel på 7 procent, kan man ifølge Mona Larsen ikke konkludere, at lønforskellen skyldes diskrimination. Mænd og kvinder med samme stillingsbetegnelse kan nemlig godt udføre forskellige jobfunktioner, og det kan man ikke tage højde for i beregningerne af lønforskelle.
“Rest-lønforskellen består af karakteristika, man ikke kan tage højde for. Her kan det godt være, at der er tale om kvinder og mænd med samme uddannelse eller arbejdsfunktion, der får forskellig løn, og det vil man i teorien kalde diskrimination. Men for at der kan være tale om diskrimination, kræver det i praksis at grupperne er ens på rigtig mange karakteristika. Og her skal man være opmærksom på, at arbejdsindholdet godt kan være forskelligt, selvom man i statistikken har den samme arbejdsfunktion,“ forklarer Mona Larsen.
Den samme forklaring lyder fra Jørgen Stamhus.
Seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).”Problemet er, at det er svært at kontrollere for alting. Man kan nok kontrollere for uddannelse og år på arbejdsmarkedet og andre ting. Men det kan være svært at kontrollere for alle detaljer i en jobmæssig sammenhæng, for eksempel hvad det præcist er den enkelte laver,” siger han.
Ifølge Jørgen Stamhus er der mere håndgribelige områder at sætte ind på, hvis man ønsker at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder.
“Lønkommissionen pegede i sin tid på, at noget af det væsentligste for den generelle lønforskel er, at kvinder tager hovedparten af barsel. Og så kan man jo godt fokusere på diskriminationen eller den uforklarede lønforskel, men hvis man vil gribe fat i noget, der minimerer løngabet her og nu, så kunne man få mænd til at tage deres del af barslen,“ siger Jørgen Stamhus.
Lønforskel både faldet og stagneret
Ligelønsloven blev vedtaget af Folketinget i 1976, og ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det ‘ubegribeligt’ at der stadig er forskel på mænd og kvinders løn her godt 40 år efter. Og her kan hun have en pointe, vurderer Jørgen Stamhus.
”Man kan i hvert fald konkludere, at lønforskellen ikke er forsvundet, efter ligelønsloven blev indført. Men det hænger også sammen med kvinders og mænds beslutninger, for eksempel i forhold til barsel,” siger han.
Ifølge Mona Larsen var det for fem år siden en udbredt fortælling, at ligeløn var et område, der ikke rigtig kom nogle vegne. Bruttolønforskellen ændrede sig nemlig ikke nævneværdigt i årtier frem til 2007. Siden er den dog faldet med cirka fem procentpoint, hvilket svarer til et fald på omtrent en fjerdedel over de seneste 10 år.
“Jeg vil ikke sige, at det går hurtigt, men i mange år har man sagt, at det går for langsomt. Nu går det altså lidt hurtigere,” siger Mona Larsen.
Årsagen til faldet er dog udelukkende ændringer i de forklarlige forskelle mellem kønnene. Eller som Mona Larsen skriver i den seneste VIVE-rapport om lønforskelle:
“Arbejdsmarkedet er blevet mindre kønsopdelt, mænds forspring med hensyn til erhvervserfaring er blevet mindre, og kvinders forspring med hensyn til uddannelseslængde er blevet større.”
Ser man på den uforklarede forskel, har den stort set ikke ændret sig siden 2007.
Pernille Rosenkrantz-Theil, folketingskandidat for Socialdemokratiet. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
PRT: 7 procents forskel er også 'ubegribelig'
Pernille Rosenkratz-Theil medgiver, at hun fik rodet rundt i lønforskelsbegreberne i interviewet på P4. Det skriver hun i en mail til TjekDet.
”Der er jeg kommet til at bytte om på tallene (for bruttolønforskel og uforklaret lønforskel, red.),” skriver hun.
Selvom den uforklarede lønforskel ”kun” er på 7 procent og ikke 15, som hun fik sagt på P4, mener Pernille Rosenkratz-Theil fortsat at lønforskellen er ”ubegribelig”. Hun mener desuden, at ligelønsloven ikke har virket efter hensigten.
”Selvfølgelig har den haft en virkning, men den har ikke fået gennemført ligeløn, som jo var meningen med loven og har derfor ikke virket efter hensigten, når vi 40 år efter stadig ikke er i mål,” skriver hun.
Pernille Rosenkrantz-Theil
