”Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som har en dom for kriminalitet, er steget.” 

Sådan skrev formand og folketingskandidat for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, i et opslag på Facebook 17. maj. Opslaget har i skrivende stund i alt knap 2.500 reaktioner, kommentarer og delinger.

Artiklen fortsætter under billedet 

Men ser man på de seneste officielle tal fra Danmarks Statistik, er det ikke helt så let at afgøre, om kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget.

Uklar udvikling i andel dømte

I en særkørsel for Berlingske har Danmarks Statistik opgjort andelen af dømte – også kaldet kriminalitetshyppigheden - for forskellige befolkningsgrupper i Danmark fra 2015 til 2017. Men opgørelsen kan ikke fortælle, om andelen af dømte ikke-vestlige indvandrere og efterkommere generelt er steget.

Det oplyser Lisbeth Lavrsen, der er chefkonsulent på Danmarks Statistiks kontor for kriminalitet og medforfatter til publikationen Indvandrere i Danmark 2018.

”Af hyppighederne kan man se, at niveauet for de 15- til 19-årige ligger højere i 2017 end det gjorde i 2015, mens det for de 20- til 24-årige ligger en smule lavere. Der er altså en større andel af de 15- til 19-årige, der har fået en dom, men for de øvrige grupper er det en mindre andel,” siger Lisbeth Lavrsen.

Opgørelsen over kriminalitetshyppighed findes kun fordelt på forskellige aldersgrupper. Danmarks Statistik laver altså ikke ét samlet tal for hyppighederne. Det gør de ikke, fordi en befolkningsgruppes samlede kriminalitet er påvirket af, hvordan gruppen er sammensat aldersmæssigt. For unge begår typisk mere kriminalitet end ældre, og det er man nødt til at korrigere for, før man kan sammenligne befolkningsgrupper med hinanden, forklarer Lisbeth Lavrsen.    

”Især indeholder gruppen af efterkommere fra de ikke-vestlige lande en meget stor andel unge mennesker, som vil vægte højt. Derfor laver vi kun aldersopdelte opgørelser for kriminalitetshyppighed,” siger hun.  

TjekDet har desuden foreholdt påstanden om den stigende kriminalitet for Lars Højsgaard Andersen, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor han forsker i kriminalitet. Ifølge ham har kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere været faldende over en årrække. 

"Der kan have været en stigning fra 2016 til 2017, men der er tale om et fænomen, der er halveret siden en gang i halvfemserne og frem til i dag," siger han. 

Vermund retter: Der skulle have stået “kriminalitetsindekset”

TjekDet har spurgt Pernille Vermund, hvordan hun i sit facebookopslag kan konkludere, at andelen af dømte indvandrere og efterkommere er steget, når man ifølge Danmarks Statistik ikke kan konkludere noget entydigt.

”Der skulle have stået kriminalitetsindeks i stedet for andel, for det er ikke en stigning inden for gruppen (af indvandrere og efterkommere, red.), det er relativt i forhold til den samlede befolkning,” siger Pernille Vermund.  

Hun har efterfølgende rettet sit facebookopslag, så man nu kan læse: ”Kriminalitetsindekset for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, som har en dom for kriminalitet, er steget.”

Selvom Pernille Vermund i opslaget fortsat ikke skriver, hvilken periode stigningen er sket over, oplyser hun til TjekDet, at der er tale om en udvikling fra 2016 til 2017. Hun henviser til en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for tænketanken Unitos.   

Stigning i indeks betyder ikke øget kriminalitet 

Men Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden understreger, at det er vigtigt at tage forbehold, når man ser på udviklingen i kriminalitetsindekset.  

”Der er rigtignok tale om en stigning i indekset fra 2016 til 2017. Men det er der kun, hvis man ikke korrigerer for den store forskel på, hvordan gruppen af danskere samt indvandrere og efterkommere er sammensat aldersmæssigt. Når tallene korrigeres for det, er indekset det samme i 2016, som det var 2017. Det fremgår også af Unitos' særkørsel,” skriver Lars Højsgaard Andersen i en mail til TjekDet.  

Ifølge Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik er en stigning i en befolkningsgruppes kriminalitetsindeks desuden ikke nødvendigvis et udtryk for, at gruppen er blevet mere kriminel.  

”Selvom der i kriminalitetsindekset for straffelovsovertrædelser ses en stigning for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra 2016 til 2017, betyder det ikke nødvendigvis, at gruppen som helhed er blevet mere kriminel. Ser man på hyppighederne kan man se, at kriminaliteten stiger for nogle aldersgrupper, mens den falder eller er uændret for andre. Generelt kan man sige, hvis andelen af dømte i en befolkningsgruppe falder, men falder mindre end gennemsnittet af befolkning, så stiger deres indekstal, selvom deres kriminalitet altså reelt er faldet,” forklarer hun.