Politiken hævder fejlagtigt, at særligt rige bilister diskriminerer mænd og sorte

Bilister i dyre biler undlader at holde tilbage for sorte og mandlige fodgængere, skriver Politiken på baggrund af en amerikansk undersøgelse. Men det når undersøgelsen slet ikke frem til.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Særligt rige bilister bremser sjældnere for sorte og mandlige fodgængere

Kilde: Artikel på politiken.dk 1. marts 2020.

 

Undersøgelsen bag Politikens artikel har slet ikke undersøgt, om særligt rige bilister undlader at holde tilbage for sorte og mænd.

"Rige bilister bremser sjældnere for fodgængere – og da slet ikke for sorte eller mænd"

Sådan lyder overskriften på en artikel fra dagbladet Politiken (her i arkiveret version), der omtaler et "nedslående eksperiment" lavet af en gruppe forskere i den amerikanske delstat Nevada.

Forskerne var gået i felten for at holde øje med, om bilister holder tilbage for fodgængere, når de nærmer sig en overgang. Desuden kiggede de på, om dyre biler var bedre til at holde tilbage, og om bilister hellere vil holde tilbage for hvide personer og kvinder.

I artiklen skriver Politiken om undersøgelsen, at "bilister ikke så ofte holdt tilbage, hvis dem, der ventede ved fodgængerfeltets midterhelle, var afrikansk-amerikanske eller mænd."

Artiklen fortsætter under billedet

Skærmbillede af Politikens facebookopslag med artiklen om de rige, diskriminerende bilister.

Med netop det citat deler organisationen Black Lives Matter Politikens artikel fra sin facebookside. Organisationen "adresserer uretfærdigheder mod minoriteter," skriver de på Facebook.

Men det er slet ikke korrekt, at undersøgelsen når frem til, at mænd og sorte må vente længere på at komme over vejen. Og forskerne har slet ikke undersøgt, om rige bilister er særligt slemme til at diskriminere, som Politiken ellers hævder i artiklens overskrift.

Det siger to forskere i kvantitativ metode, som har gransket både artiklen og undersøgelsen for TjekDet.

"Politiken får jo gjort de rige bilister til endnu større syndere, end der er belæg for i undersøgelsen," siger Kresten Roland Johansen, adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han underviser journaliststuderende i at forstå undersøgelser.

Savner belæg

Det eneste, forskerne fra Nevada faktisk når frem til i undersøgelsen, er, at dyre biler er lidt mindre tilbøjelige til at holde tilbage ved fodgængerovergange end billige biler.

De amerikanske forskere er dog selv betænkelige ved, om det fund overhovedet gælder andre steder end de to fodgængerfelter i fattige kvarterer i byen Las Vegas, som de har undersøgt.

Artiklen fortsætter under billedet

Kresten Roland Johansen, adjunkt på DMJX og ekspert i kvantitativ metode. (Foto: Celina Kimmie Dahl/DMJX)

"Undersøgelsen har en hel masse svagheder, som forskerne selv gør opmærksom på, og som overhovedet ikke kommer til udtryk i Politikens artikel. Undersøgelsen kan sige noget om de to fodgængerovergange i et fattigt kvarter, men ikke alle mulige andre steder. Slet ikke i Danmark," siger Kresten Roland Johansen.

Politiken har heller ikke ret i, at undersøgelsen konkluderer, at bilister i det hele taget tøver mere med at holde tilbage for sorte og for mænd sammenlignet med for hvide og kvinder. Forskellene på fodgængernes hudfarve og køn viste sig nemlig ikke at være statistisk signifikante, skriver forskerne bag undersøgelsen i forskningsartiklen.

Det betyder, at selv om der blev holdt tilbage for flere hvide personer og kvinder på de to fodgængerovergange i Nevada, så kunne det statistisk set lige så godt have været en ren tilfældighed. Man kan derfor ikke stole på tallene, som Politiken gør.

Opfinder diskrimination

Det går også galt, da Politiken i anden del af overskriften hævder, at rige bilister er særligt diskriminerende.

"Overskriften implicerer, at rige bilister er mere tilbøjelige til at diskriminere mellem fodgængere. Det er der heller ikke belæg for. Og det er faktisk ikke engang noget, der undersøges i forskningsartiklen, så det kan man bare ikke vide," siger Frederik Hjorth, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under billedet
Frederik Hjorth, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. (Foto: Zarko Ivetic)

Men vil det så sige, at Politiken selv finder på, at netop rige bilister ikke vil bremse for sorte og mænd?

"Ja," lyder svaret fra Frederik Hjorth.

Politiken retter artiklen

Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, påpeger, at Politikens artikel ud over undersøgelsen har fået information fra en pressemeddelelse fra University of Nevada, som er universitetet bag undersøgelsen. 

I pressemeddelelsen står der, at et tidligere studie fra samme universitet har fundet, at bilister fra rigere kvarterer generelt er dårligere til at holde tilbage for sorte fodgængere end hvide fodgængere. Politiken har dog ikke i sin research undersøgt, om studiet af ældre dato har bragt statistisk signifikante data.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser opslaget med Politikens artikel ud på Facebook. (Foto: Skærmbillede)

I pressemeddelelsen står der dog ikke, at særligt bilister i dyre biler skulle vise mindre agtpågivenhed over for mænd og sorte, som Politikens overskrift hævder.  

"Det var at stramme den, og her ændrer vi vores rubrik (overskrift, red.) og målretter den på, at rige bilister sjældnere holder tilbage," siger Lasse Foghsgaard.   

"Derfor går vi ind og retter artiklen og skriver øverst, at den er rettet og hvorfor. Her vil vi gerne lægge os fladt ned. Det skal jo være korrekt. Vi gider ikke bidrage til utroværdig information på nettet," siger han. 

Politiken har efter TjekDets henvendelse omdøbt overskriften til "Rige bilister bremser sjældnere for fodgængere" og sløjfet et afsnit nede i artiklen.

Forrige artikel Tusindvis af danskere deler nyhed om, at C-vitamin forhindrer coronavirus. Fup og svindel, siger ekspert Tusindvis af danskere deler nyhed om, at C-vitamin forhindrer coronavirus. Fup og svindel, siger ekspert Næste artikel Har coronavirus fået 38 procent af amerikanerne til at droppe Corona-øllen? Har coronavirus fået 38 procent af amerikanerne til at droppe Corona-øllen?
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.