Politikere vægter evaluering af skolereform forskelligt

De danske folkeskoleelever er glade for deres skole – også efter reformen. Sådan lyder budskabet fra tidligere undervisningsminister, Christine Antorini, da hun skulle forsvare reformen. Men det er ikke hele sandheden, siger forsker til DRs faktatjekprogram Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


”Det er faktisk sådan, at hvis man spørger eleverne selv, så siger de, at de er rigtig glade for deres skole og for det, der sker i løbet af dagen”. Sådan sagde den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun forleden i DR2-programmet Debatten krydsede verbale klinger med den nuværende undervisningsminister, Merethe Riisager (LA), som mener, at eleverne siger det omvendte, nemlig at skoledagene er blevet for lange.

En evaluering af reformen viser da også, at otte ud af ti elever faktisk synes, at skoledagene er blevet for lange, hvilket er flere, end før reformen trådte i kraft. Christine Antorini hæfter sig til gengæld ved en anden del af undersøgelsen, hvor eleverne alligevel siger, at de i høj grad trives i skolen.

Men det er en noget forsimplet fortolkning af det, undersøgelsen viser, når Christine Antorini slår fast, at eleverne skam trives fint, mener forskningschef ved SFI, Mette Deding. Det er SFI, der har lave evalueringen for Undervisningsministeriet. I foråret 2014 svarede 46 procent af eleverne, at skoledagen var lidt eller alt for lang. I 2016 – to år efter reformen var trådt i kraft - var den andel steget til 82 procent. Og en så markant stigning kan man ikke bare se bort fra.

”Det er helt klart, at eleverne på den korte bane synes, at deres skoledag er blevet for lang, i forhold til hvad de ellers får ud af den. Det er selvfølgelig en så markant stigning, at det kan man ikke sidde overhørig,” siger Mette Deding.

Detektor har spurgt den tidligere undervisningsminister, hvorfor hun ikke fortæller, at folkeskoleeleverne synes, skoledagen er for lang, når hun nu siger, man skal spørge eleverne selv. Hun anerkender, at man bør tage elevernes opfattelse af skoledagenes længde alvorligt. Men det er ikke det samme som, at eleverne ikke trives.

”Fordi jeg synes jo, det er opløftende, de siger, at selvom der har været kæmpe stor debat om den lange skoledag, og mange elever synes, den er for lang, så trives de alligevel,” siger Christine Antorini (S) til Detektor.

Læs hele DRs faktatjek her.

 

Forrige artikel Findes der virkelig finske kæpheste-konkurrenceryttere? Findes der virkelig finske kæpheste-konkurrenceryttere? Næste artikel Er der mere plastik end fisk i havene i 2050? Er der mere plastik end fisk i havene i 2050?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.