Politikere vægter evaluering af skolereform forskelligt

De danske folkeskoleelever er glade for deres skole – også efter reformen. Sådan lyder budskabet fra tidligere undervisningsminister, Christine Antorini, da hun skulle forsvare reformen. Men det er ikke hele sandheden, siger forsker til DRs faktatjekprogram Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


”Det er faktisk sådan, at hvis man spørger eleverne selv, så siger de, at de er rigtig glade for deres skole og for det, der sker i løbet af dagen”. Sådan sagde den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun forleden i DR2-programmet Debatten krydsede verbale klinger med den nuværende undervisningsminister, Merethe Riisager (LA), som mener, at eleverne siger det omvendte, nemlig at skoledagene er blevet for lange.

En evaluering af reformen viser da også, at otte ud af ti elever faktisk synes, at skoledagene er blevet for lange, hvilket er flere, end før reformen trådte i kraft. Christine Antorini hæfter sig til gengæld ved en anden del af undersøgelsen, hvor eleverne alligevel siger, at de i høj grad trives i skolen.

Men det er en noget forsimplet fortolkning af det, undersøgelsen viser, når Christine Antorini slår fast, at eleverne skam trives fint, mener forskningschef ved SFI, Mette Deding. Det er SFI, der har lave evalueringen for Undervisningsministeriet. I foråret 2014 svarede 46 procent af eleverne, at skoledagen var lidt eller alt for lang. I 2016 – to år efter reformen var trådt i kraft - var den andel steget til 82 procent. Og en så markant stigning kan man ikke bare se bort fra.

”Det er helt klart, at eleverne på den korte bane synes, at deres skoledag er blevet for lang, i forhold til hvad de ellers får ud af den. Det er selvfølgelig en så markant stigning, at det kan man ikke sidde overhørig,” siger Mette Deding.

Detektor har spurgt den tidligere undervisningsminister, hvorfor hun ikke fortæller, at folkeskoleeleverne synes, skoledagen er for lang, når hun nu siger, man skal spørge eleverne selv. Hun anerkender, at man bør tage elevernes opfattelse af skoledagenes længde alvorligt. Men det er ikke det samme som, at eleverne ikke trives.

”Fordi jeg synes jo, det er opløftende, de siger, at selvom der har været kæmpe stor debat om den lange skoledag, og mange elever synes, den er for lang, så trives de alligevel,” siger Christine Antorini (S) til Detektor.

Læs hele DRs faktatjek her.

 

Forrige artikel Findes der virkelig finske kæpheste-konkurrenceryttere? Findes der virkelig finske kæpheste-konkurrenceryttere? Næste artikel Er der mere plastik end fisk i havene i 2050? Er der mere plastik end fisk i havene i 2050?
Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Zenia Stampe udsat for

Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation"

For at tage hensyn til de elever, der ikke kan tale dansk, bør der indføres arabisk som 2. sprog i folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Radikale Venstres Zenia Stampe i et opslag på Facebook. Men opslaget er falsk.