“Politikerne er de allerværste”

Politikere ignorerer videnskab, der ikke passer med deres politik, så borgerne f.eks. ikke opdager, at trafiksikkerheden lider under øgede hastighedsgrænser på landeveje og motorveje, siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Hvis folk er det mindste i tvivl om, hvorvidt højere hastighedsgrænser på motorveje og landeveje fører til flere uheld og trafikdræbte, er det konsekvensen af et formidabelt spinarbejde fra embedsmænd og politikere. For der er ikke megen tvivl i forskningen, siger trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann. Han mener, at videnskabeligt arbejde bliver politiseret, så det passer bedre til politikernes syn på verden. Og det truer både politikernes, embedsværkets og videnskabens troværdighed.

“Folk er meget selektive med de forskningsresultater, de lægger sig op ad. Og der er politikerne nogle af de allerværste. De bruger jo videnskaben meget, men ofte er det meget selektivt for at finde argumenter for det, de allerede mener. Det der med at se på det samlede billede, det kniber det gevaldigt med,” siger Harry Lahrmann.

Har du et eksempel på det?

“Hele debatten om at sætte hastighedsgrænserne op er et godt eksempel på det. Det startede jo med, at man for godt 10 år siden satte hastighedsgrænsen op til 130 km/t på halvdelen af motorvejene. Og så lavede man en evalueringsrapport i 2008, som ministeriet syltede i meget lang tid, fordi rapporten viste, at der kom flere ulykker efter at have sat hastighedsgrænsen op, hvilket jo ikke passede så godt med den politik, regeringen gerne ville føre.”

“Og da rapporten så endelig kom frem, så var resultaterne forsøgt sløret, ved at man fremhævede, at når man ser på hele motorvejsnettet, så er der ikke tale om en stigning i antallet af døde. Men det giver jo ingen mening, når det kun er halvdelen af motorvejene, man har sat hastigheden op på. Det er sådan nogle fiflerier, der er lavet i det alt for tætte samarbejde med departementet.”

“Og så lavede man sørme samme nummer med forsøg med 90 km/t på nogle landeveje, hvor undersøgelsen igen viste, at det giver flere ulykker at sætte hastighedsgrænsen op, hvilket er i overensstemmelse med den internationale forskning, men så udsendte Vejdirektoratet bare en pressemeddelelse sidste år med overskriften ”Gode erfaringer med 90 km/t”. Det er helt ude i hegnet. Og problemet er, at når man så spørger politikerne, så siger de jo, at Vejdirektoratet har gode erfaringer med at sætte hastighedsgrænsen op til 90 km/t.”

“Det er eksempler på, at forskningsresultaterne bliver vredet, fordi politikerne og embedsmændene ikke bryder sig om resultaterne. Typisk er det jo sådan i dag, at når forskere og teknikere afleverer sådan en undersøgelse, så sidder spindoktorerne, eller hvem det nu er, og tygger på resultaterne i månedsvis for at finde ud af, hvordan resultaterne passer ind i, hvad de i øvrigt mener, og hvordan de kan udlægge resultaterne, så det passer til ministerens politik.”

Siger du, at styrelserne ikke kan adskille forskning og politik?

 “Jeg kender mest Vejdirektoratet. Der har jeg selv arbejdet i 10 år, inden jeg kom over i universitetsverdenen. Og det er jo efterhånden mange år siden, men dengang var der helt klart meget mindre indblanding fra departementets side. Jeg har været med til at offentliggøre resultater om trafiksikkerheden, der ryddede forsiderne, uden at departementet overhovedet var orienteret. Og sådan kan du være rolig for, at det ikke er længere.”

LÆS OGSÅ:

Videnskabens autoritet er under pres

“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Opråb til forskerne

Forrige artikel "Der har udviklet sig en skinger ulighedsdebat i Danmark" Næste artikel Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.