Har energiministeren ret i, at lavere afgift på elbiler ikke virker?

Det vil ikke skubbe gang i salget af elbiler at fritage dem fra registreringsafgift. Sådan siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i Børsen. Men ministeren tager fejl, vurderer forskere. Ministeren justerer sin udtalelse. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Siden der 1. januar 2016 blev indført registreringsafgift på elbiler har salget taget et alvorligt dyk, og efter nytår fordobles afgiften på de støjsvage biler. Men det får ikke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at komme det trængte elbilmarked til undsætning med lavere afgifter. Det vil nemlig ikke fremme salget, siger han. 

“Hvis vi støttede udbredelsen af elbiler med fuld afgiftsfritagelse, hvilket vi stort set gør nu, ville vi ikke kunne skubbe ret meget på salget af dem.”

Sådan siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), i et interview med Børsen den 28. august. 

“Selv meget store beløb fra statskassen vil ikke skubbe særlig meget på antallet nu og her. Lav afgift på elbiler kommer ikke til at virke,” siger ministeren videre i interviewet til avisen.

Søren Askegaard

Men ministeren tager fejl, vurderer forskere. For det første fordi pointen med afgifter netop er at begrænse borgernes køb af visse produkter. For det andet fordi de seneste års udvikling i salget af elbiler viser en klar sammenhæng mellem højere afgifter og lavere salgstal.

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

Ministeren har siden justeret sin udtalelse, og regeringen overvejer nu, om man alligevel skal forlænge den nuværende fastfrysning af registreringsafgiften på elbilerne, når den udløber efter nytår. Her er det planen, at afgiften fordobles fra de nuværende 20 procent af satsen for benzin- og dieselbiler til 40 procent. 

Lav afgift vil øge salg af elbiler 

Vi starter med spørgsmålet om afgifter. Søren Askegaard, der er professor og forbrugerforsker ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, bestrider ministerens udlægning. 

“Det kunne efter min vurdering sagtens generere mere efterspørgsel at fjerne afgiften,” siger han.

Søren Askegaard stiller sig i det hele taget uforstående over for, at højere afgifter ikke skulle afholde folk fra at købe elbiler, når politikerne i mange andre tilfælde bruger netop afgifter som et redskab til at afholde folk fra at købe visse produkter.

John Thøgersen

“I alle andre sammenhænge bruger man afgifter som middel til at begrænse forbruget. Når vi ikke skal ryge så meget, bruger man afgifter. Når vi ikke skal spise så meget chokolade, bruger man afgifter. Men når det handler om energi, så virker afgifter åbenbart ikke forbrugsbegrænsende. Den logik forstår jeg ikke,” siger han.

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

Og den betragtning er John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi og forsker i forbrugeradfærd og miljø på Aarhus Universitet, enig i.  

“Der er ingen som helst tvivl om, at den pris, som forbrugeren skal betale for bilen, spiller en rolle,” siger han.  

Fritagelse har ikke hjulpet 

John Thøgersen erkender, at afgiftsfritagelsen historisk set kun i begrænset omfang har hjulpet på salget af elbiler i Danmark. Men ser man på de seneste års udvikling, er det helt åbenlyst, at de stigende afgifter har påvirket salget negativt, siger han.  

“Det er rigtigt, at afgiftsfritagelsen af elbiler frem til 2015 ikke var tilstrækkeligt til at skubbe gang i salget. Men det er absurd at forestille sig, at det ikke skulle have nogen betydning for salget, at man siden 2015 har indfaset registreringsafgift på elbiler,” siger John Thøgersen og understreger, at registreringsafgiften gør det sværere at få gang i markedet for elbiler.

Niels Buus Kristensen, der er medlem af det danske Klimaråd og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo, er af samme opfattelse. Han understreger dog, at det i sidste ende er prisen, der afgør om folk køber en elbil eller ej. Og selv med afgiftfritagelsen før 2016, har de batteridrevne biler været for dyre.

Niels Buus Kristensen

“Det kan godt hjælpe på salget at afgiftsfritage elbilerne, men hvis elbilerne selv med afgiftsfritagelse er dyrere end de almindelige biler, så hjælper det ikke så meget. Det svarer til, hvad vi hidtil har set, hvor afgiftsfritagelsen har været utilstrækkelig til at få ordentlig gang i salget af elbiler.” 

Partierne forudså salgsdyk 

2015 var et rekordår for elbilsalget i Danmark. Lige knap 5000 af de batteridrevne på fire hjul rullede fra samlebåndet og ud på de danske landeveje. Alligevel var der grund til bekymring i elbilbranchen. 

Salget eksploderede nemlig, efter regeringen i oktober samme år indgik en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om gradvist at indfase registreringsafgift på elbiler, der ellers hidtil havde været afgiftsfritaget. Indfasningen skulle træde i kraft fra 1. januar 2016 - altså blot tre måneder senere - og i 2020 skulle afgiften for elbiler være den samme som for benzin- og dieselbiler. Blækket på aftalen var knap tørt, før folk stormede ud for at få sig en billig elbil, inden det var for sent. I november og december blev der tilsammen solgt næste 2240 elbiler. 

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

Lars Christian Lilleholt var også energi-, forsynings- og klimaminister, da aftalen blev indgået i 2015. Partierne bag aftalen forudså dengang selv, at afgiften ville dæmpe salget af elbiler. I aftaleteksten står der, at afgiften “vil medføre kraftige prisstigninger på bilerne, som kan sætte markedet for disse biler helt i stå.” (s.1). 

Og partiernes forudsigelse viste sig at holde stik. Salget af elbiler faldt drastisk, da indfasningen blev indført.

I hele 2016 blev der solgt 1369 elbiler. Året efter blot 759.  

John Thøgersen har ikke svært ved at forklare, hvorfor elbilsalget er gået i stå.  

“Det her med afgifter handler i bund og grund om, hvad forbrugerne oplever,” siger han og forklarer, at forbrugerne uvægerligt vil sammenligne elbilernes pris, muligheder og begrænsninger med lignende konventionelle biler på markedet. 

“Hvis de oplever, at de får et ringere produkt til de samme penge eller skal betale mere for et ringere produkt, så vil de være utilbøjelige til at gøre det. Og så er der kun miljøhensynet tilbage. Men at tro, at man kan beskatte folks miljøhensyn så kraftigt, som man gør på elbilområdet, det er naivt.” 

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V). Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Energiministeren åben for fortsat fastfrysning

Torsdag den 13. september er Lars Christian Lilleholt indkaldt til åbent samråd i Energiudvalget om regeringens nye initiativer på klimaområdet. Her siger ministeren, at man vil diskutere “om vi, over en kort årrække, fortsat skal have en afgiftsreduktion for de grønne biler.” (7:18 minutter inde i denne videooptagelse af mødet).  

Tidslinje

Godt to uger efter ministeren afviste, at afgiftsfritagelse betyder noget for salget af elbiler, foreslår han altså, at fastholde de lave afgifter. Betyder det så, at han nu tror på, at det er godt for salget? 

Da TjekDet forsøger at ringe til ministeren, er han på vej til Grønland. Han har derfor kun mulighed for at svare på mail. Uden at give et klart svar, forklarer ministeren, at hans udtalelser i Børsen i slutningen af august skal ses i lyset af, at der siden 2015 er blevet solgt ganske få elbiler på trods af, at afgiften på dem, ifølge ministeren, har været lav.

"Mine udtalelser er knyttet til det faktum, at den nuværende beskatning af elbiler indebærer, at der for mange af de mindre elbilers vedkommende stort set ikke har været betalt afgift – hverken i 2016, 2017 eller 2018. Til trods herfor oplever vi et meget beskedent salg af denne type elbiler i perioden," skriver ministeren i mailen.

LÆS OGSÅ: Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job? 

Han bekræfter desuden at regeringen overvejer en fortsat fastfrysning af afgiften, for at skubbe gang i elbilsalget.

“Jeg er åben for at diskutere, om vi i en kort årrække fortsat skal have en afgiftsreduktion for de grønne biler for, at vi kan være klar, når teknologien er moden,” skriver han.

Ministeren mener desuden, at prisen er en af grundene til, at der i dag bliver solgt så få elbiler. Han mener, at det er nødvendigt at sætte gang i teknologiudviklingen ved, at man i fællesskab i EU lægger pres på bilproducenterne, så bilerne bliver bedre og billigere. 

Under samrådet i Energiudvalget forklarede ministeren, at der er nødt til at være et tæt parløb mellem teknologiudvikling og reguleringen af priserne på elbiler. Ellers risikerer man én af to ting: At staten taber penge i afgiftsindtægter, selvom salget går godt. Eller at salget går i stå, fordi folk er usikre på den nye teknologi, selvom prisen er lav.

Teknologien spiller en åbenlys rolle

I interviewet i Børsen siger Lars Christian Lilleholt, at der er behov for at fokusere på teknologiudvikling for at sikre biler med en længere rækkevidde. Forskerne er delvist enige. 

Søren Askegaard: “Mange af de biler, der lige nu kører på de danske veje, kunne godt erstattes med elbiler med deres nuværende rækkevidde. Det behov (for rækkevidde, red.), som Lars Christian Lilleholt fremfører er ikke dækkende for bilkørsel i al almindelighed. Forskning viser faktisk, at folk for det meste kører kortere ture på op til 25 kilometer.” 

Niels Buus Kristensen: “Man kan sagtens forestille sig, at det bliver mere attraktivt for forbrugerne, når der de næste par år kommer mange nye modeller af elbiler, som kan køre længere på en opladning, fordi batterierne løbende er blevet billigere og derfor større. Her vil det klart påvirke salget, hvis en afgiftsforskel eller et tilskud gør elbiler prismæssigt konkurrencedygtige i forhold til konventionelle biler.” 

John Thøgersen: “Selvfølgelig er der behov for teknologiudvikling, det siger sig selv. Men den sker også. Og den sker hurtigere, hvis man stimulerer markedet. Dem, der skal investere i den her teknologiudvikling, skal føle sig sikre på, at produktet bliver solgt. Så de to ting hænger jo sammen.”

 

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

LÆS OGSÅ: Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job? 

Forrige artikel Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler? Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler? Næste artikel Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.