Har energiministeren ret i, at lavere afgift på elbiler ikke virker?

Det vil ikke skubbe gang i salget af elbiler at fritage dem fra registreringsafgift. Sådan siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i Børsen. Men ministeren tager fejl, vurderer forskere. Ministeren justerer sin udtalelse. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Siden der 1. januar 2016 blev indført registreringsafgift på elbiler har salget taget et alvorligt dyk, og efter nytår fordobles afgiften på de støjsvage biler. Men det får ikke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at komme det trængte elbilmarked til undsætning med lavere afgifter. Det vil nemlig ikke fremme salget, siger han. 

“Hvis vi støttede udbredelsen af elbiler med fuld afgiftsfritagelse, hvilket vi stort set gør nu, ville vi ikke kunne skubbe ret meget på salget af dem.”

Sådan siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), i et interview med Børsen den 28. august. 

“Selv meget store beløb fra statskassen vil ikke skubbe særlig meget på antallet nu og her. Lav afgift på elbiler kommer ikke til at virke,” siger ministeren videre i interviewet til avisen.

Søren Askegaard

Men ministeren tager fejl, vurderer forskere. For det første fordi pointen med afgifter netop er at begrænse borgernes køb af visse produkter. For det andet fordi de seneste års udvikling i salget af elbiler viser en klar sammenhæng mellem højere afgifter og lavere salgstal.

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

Ministeren har siden justeret sin udtalelse, og regeringen overvejer nu, om man alligevel skal forlænge den nuværende fastfrysning af registreringsafgiften på elbilerne, når den udløber efter nytår. Her er det planen, at afgiften fordobles fra de nuværende 20 procent af satsen for benzin- og dieselbiler til 40 procent. 

Lav afgift vil øge salg af elbiler 

Vi starter med spørgsmålet om afgifter. Søren Askegaard, der er professor og forbrugerforsker ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, bestrider ministerens udlægning. 

“Det kunne efter min vurdering sagtens generere mere efterspørgsel at fjerne afgiften,” siger han.

Søren Askegaard stiller sig i det hele taget uforstående over for, at højere afgifter ikke skulle afholde folk fra at købe elbiler, når politikerne i mange andre tilfælde bruger netop afgifter som et redskab til at afholde folk fra at købe visse produkter.

John Thøgersen

“I alle andre sammenhænge bruger man afgifter som middel til at begrænse forbruget. Når vi ikke skal ryge så meget, bruger man afgifter. Når vi ikke skal spise så meget chokolade, bruger man afgifter. Men når det handler om energi, så virker afgifter åbenbart ikke forbrugsbegrænsende. Den logik forstår jeg ikke,” siger han.

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

Og den betragtning er John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi og forsker i forbrugeradfærd og miljø på Aarhus Universitet, enig i.  

“Der er ingen som helst tvivl om, at den pris, som forbrugeren skal betale for bilen, spiller en rolle,” siger han.  

Fritagelse har ikke hjulpet 

John Thøgersen erkender, at afgiftsfritagelsen historisk set kun i begrænset omfang har hjulpet på salget af elbiler i Danmark. Men ser man på de seneste års udvikling, er det helt åbenlyst, at de stigende afgifter har påvirket salget negativt, siger han.  

“Det er rigtigt, at afgiftsfritagelsen af elbiler frem til 2015 ikke var tilstrækkeligt til at skubbe gang i salget. Men det er absurd at forestille sig, at det ikke skulle have nogen betydning for salget, at man siden 2015 har indfaset registreringsafgift på elbiler,” siger John Thøgersen og understreger, at registreringsafgiften gør det sværere at få gang i markedet for elbiler.

Niels Buus Kristensen, der er medlem af det danske Klimaråd og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo, er af samme opfattelse. Han understreger dog, at det i sidste ende er prisen, der afgør om folk køber en elbil eller ej. Og selv med afgiftfritagelsen før 2016, har de batteridrevne biler været for dyre.

Niels Buus Kristensen

“Det kan godt hjælpe på salget at afgiftsfritage elbilerne, men hvis elbilerne selv med afgiftsfritagelse er dyrere end de almindelige biler, så hjælper det ikke så meget. Det svarer til, hvad vi hidtil har set, hvor afgiftsfritagelsen har været utilstrækkelig til at få ordentlig gang i salget af elbiler.” 

Partierne forudså salgsdyk 

2015 var et rekordår for elbilsalget i Danmark. Lige knap 5000 af de batteridrevne på fire hjul rullede fra samlebåndet og ud på de danske landeveje. Alligevel var der grund til bekymring i elbilbranchen. 

Salget eksploderede nemlig, efter regeringen i oktober samme år indgik en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om gradvist at indfase registreringsafgift på elbiler, der ellers hidtil havde været afgiftsfritaget. Indfasningen skulle træde i kraft fra 1. januar 2016 - altså blot tre måneder senere - og i 2020 skulle afgiften for elbiler være den samme som for benzin- og dieselbiler. Blækket på aftalen var knap tørt, før folk stormede ud for at få sig en billig elbil, inden det var for sent. I november og december blev der tilsammen solgt næste 2240 elbiler. 

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

Lars Christian Lilleholt var også energi-, forsynings- og klimaminister, da aftalen blev indgået i 2015. Partierne bag aftalen forudså dengang selv, at afgiften ville dæmpe salget af elbiler. I aftaleteksten står der, at afgiften “vil medføre kraftige prisstigninger på bilerne, som kan sætte markedet for disse biler helt i stå.” (s.1). 

Og partiernes forudsigelse viste sig at holde stik. Salget af elbiler faldt drastisk, da indfasningen blev indført.

I hele 2016 blev der solgt 1369 elbiler. Året efter blot 759.  

John Thøgersen har ikke svært ved at forklare, hvorfor elbilsalget er gået i stå.  

“Det her med afgifter handler i bund og grund om, hvad forbrugerne oplever,” siger han og forklarer, at forbrugerne uvægerligt vil sammenligne elbilernes pris, muligheder og begrænsninger med lignende konventionelle biler på markedet. 

“Hvis de oplever, at de får et ringere produkt til de samme penge eller skal betale mere for et ringere produkt, så vil de være utilbøjelige til at gøre det. Og så er der kun miljøhensynet tilbage. Men at tro, at man kan beskatte folks miljøhensyn så kraftigt, som man gør på elbilområdet, det er naivt.” 

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V). Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Energiministeren åben for fortsat fastfrysning

Torsdag den 13. september er Lars Christian Lilleholt indkaldt til åbent samråd i Energiudvalget om regeringens nye initiativer på klimaområdet. Her siger ministeren, at man vil diskutere “om vi, over en kort årrække, fortsat skal have en afgiftsreduktion for de grønne biler.” (7:18 minutter inde i denne videooptagelse af mødet).  

Tidslinje

Godt to uger efter ministeren afviste, at afgiftsfritagelse betyder noget for salget af elbiler, foreslår han altså, at fastholde de lave afgifter. Betyder det så, at han nu tror på, at det er godt for salget? 

Da TjekDet forsøger at ringe til ministeren, er han på vej til Grønland. Han har derfor kun mulighed for at svare på mail. Uden at give et klart svar, forklarer ministeren, at hans udtalelser i Børsen i slutningen af august skal ses i lyset af, at der siden 2015 er blevet solgt ganske få elbiler på trods af, at afgiften på dem, ifølge ministeren, har været lav.

"Mine udtalelser er knyttet til det faktum, at den nuværende beskatning af elbiler indebærer, at der for mange af de mindre elbilers vedkommende stort set ikke har været betalt afgift – hverken i 2016, 2017 eller 2018. Til trods herfor oplever vi et meget beskedent salg af denne type elbiler i perioden," skriver ministeren i mailen.

LÆS OGSÅ: Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job? 

Han bekræfter desuden at regeringen overvejer en fortsat fastfrysning af afgiften, for at skubbe gang i elbilsalget.

“Jeg er åben for at diskutere, om vi i en kort årrække fortsat skal have en afgiftsreduktion for de grønne biler for, at vi kan være klar, når teknologien er moden,” skriver han.

Ministeren mener desuden, at prisen er en af grundene til, at der i dag bliver solgt så få elbiler. Han mener, at det er nødvendigt at sætte gang i teknologiudviklingen ved, at man i fællesskab i EU lægger pres på bilproducenterne, så bilerne bliver bedre og billigere. 

Under samrådet i Energiudvalget forklarede ministeren, at der er nødt til at være et tæt parløb mellem teknologiudvikling og reguleringen af priserne på elbiler. Ellers risikerer man én af to ting: At staten taber penge i afgiftsindtægter, selvom salget går godt. Eller at salget går i stå, fordi folk er usikre på den nye teknologi, selvom prisen er lav.

Teknologien spiller en åbenlys rolle

I interviewet i Børsen siger Lars Christian Lilleholt, at der er behov for at fokusere på teknologiudvikling for at sikre biler med en længere rækkevidde. Forskerne er delvist enige. 

Søren Askegaard: “Mange af de biler, der lige nu kører på de danske veje, kunne godt erstattes med elbiler med deres nuværende rækkevidde. Det behov (for rækkevidde, red.), som Lars Christian Lilleholt fremfører er ikke dækkende for bilkørsel i al almindelighed. Forskning viser faktisk, at folk for det meste kører kortere ture på op til 25 kilometer.” 

Niels Buus Kristensen: “Man kan sagtens forestille sig, at det bliver mere attraktivt for forbrugerne, når der de næste par år kommer mange nye modeller af elbiler, som kan køre længere på en opladning, fordi batterierne løbende er blevet billigere og derfor større. Her vil det klart påvirke salget, hvis en afgiftsforskel eller et tilskud gør elbiler prismæssigt konkurrencedygtige i forhold til konventionelle biler.” 

John Thøgersen: “Selvfølgelig er der behov for teknologiudvikling, det siger sig selv. Men den sker også. Og den sker hurtigere, hvis man stimulerer markedet. Dem, der skal investere i den her teknologiudvikling, skal føle sig sikre på, at produktet bliver solgt. Så de to ting hænger jo sammen.”

 

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?

LÆS OGSÅ: Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job? 

Forrige artikel Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler? Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler? Næste artikel Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen?
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.