Professor: Sådan passer du godt på din opmærksomhed i valgkampen

KOMMENTAR: På sociale medier er alle på jagt efter din opmærksomhed. Så brug den med omtanke under valgkampen, uanset om du er borger, medie eller politiker. Professor Vincent F. Hendricks guider dig til hvordan.

Om Vincent F. Hendricks

Af Vincent F. Hendricks, professor, dr. phil, ph.d., leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

Nye partier og utraditionelle personer har indfundet sig på den danske politiske scene. De har forundret, forskrækket og forfærdet det politiske etablissement: De etablerede partier, deres klassiske kampagner, de menige meningsdannere og kanoniske kommentatorer, almindelige analytikere, den permanente presse, værdige vælgere og beskedne borgere.

De nylige partiopblomstringer og politikere kan meget vel have gamle mål. Mål, der i buldrende og blasfemiske budskaber til tider minder om en ikke fjern fortids fejltrin, fadæser og frygteligheder. Det noterer den internationale presse sig også. Men selv om målene kan være de samme, ser midlerne imidlertid aldeles anderledes ud denne gang.

Hidsig og hadefuld retorik, voldsoptakter, bogafbrændinger, fornærmelser af bestemte befolkningsgrupper, religioner og etniciteter bliver serveret i korte, letfordøjelige og spektakulære videostumper, memes og andet billedmateriale. Det man kan se i frokostpausen, grine af i frikvarteret og genopføre i skolegården blandt de 8-15 årige, mens forældre, lærere og fagprofessionelle forfærdet ser til.

Således kan politiske projekter sættes i vandet og efterhånden vinde styrke på sociale medier og sidenhen få den større offentligheds bevågenhed, sætte den politiske dagsorden med de etablerede mediers mellemkomst, mens etablissementet ser måbende til.

I informationstidsalderen er kronaktivet opmærksomhed. For information er præcis det, som opmærksomhed forbruger. Det betyder, at der kan spekuleres i, hvilken slags information offentligheden er villig til at bruge digitaliseringens dyrebareste ressource på.

Ikke alle bliver hørt lige meget

Nyhedshistorier eller information, der fodrer vores følelser – specielt dem, som stimulerer vrede, angst, forargelse, harme, og de få positive som håb, sympati, fascination – kan allokere megen opmærksomhed, selv om det, historierne omhandler, kan være blot en provokation, et decideret falsum, intenderet eller ubevidst misinformation eller sindrigt fingerede nyheder.

For hvad der er sandt, er ikke nødvendigvis viralt. Og hvad der er viralt, er ikke nødvendigvis sandt.

Det interessante er ikke, at alle pludselig har fået en megafon til offentligheden i form af eksempelvis profiler på sociale medier. Det væsentlige er, om man bliver hørt. Men alle bliver ikke hørt lige meget, selv om alle har fået en stemme online eller har mulighed for at have det.

Som ressource fordeler opmærksomhed sig ikke som højde, drøjde eller begavelse, hvor størstedelen af os jævnt hen ligger inden for de samme intervaller på en normalfordeling. Hvis det forholdt sig således, at størstedelen af os kan såvel tage og få mere eller mindre den samme mængde opmærksomhed, så ville alle – eller størstedelen - være lige på nettet.

Sådan er det imidlertid ikke fat. Opmærksomhed på nettet følger en massiv potenslovsfordeling, hvor de, der i øvrigt har meget opmærksomhed, får endnu mere. Winner-takes-all, og resten roder rundt nede i den for evigt tyndere hale af denne ulige fordeling.

Køber sig vej til unge

Således kan det betale sig på nettet og sociale medier at alliere sig med dem, der både makroskopisk og mikroskopisk har mange følgere på sociale medier. Derfor er også etablerede politikere begyndt at bruge såkaldte influencere for både at komme ud til nye potentielle vælgersegmenter, sætte dagsorden og erobre opmærksomheden.

En betragtelig del af partierne i Folketinget har allerede og vil fortsat gøre brug af influencere i forbindelse med det netop udskrevne folketingsvalg. Som når influencer Anna Briand på 19 år, der har omkring 200.000 følgere på Youtube, sammen med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tager en ”hvalsnak” eller diskuterer, om Mettes kat er værdig til at komme på Instagram.

Eller når Liberal Alliance i forbindelse med Skolevalget sidste år allierede sig med den unge influencer Albert Dyrlund for at give Anders Samuelsen elektriske stød, når han ikke svarede rigtigt på spørgsmål, der ikke har noget at gøre med politik.

Uanset om man er vælger, medie eller politiker, så skal man være påpasselig med ikke at blive spændt for en opmærksomhedsvogn. Vognens hovedanliggende kan nemlig være alt andet en demokratiet og demokratiske valg.

Guide: Sådan passer du på din opmærksomhed i valgkampen:

1. Hvis en nyhedshistorie lyder for spektakulær, så kan den meget vel være det.

2. Hvis du bliver rigtig vred eller oprevet over en politisk historie i forbindelse med folketingsvalget, så er det værd at undersøge en ekstra gang, om historien passer.

3. Hvis du bliver rigtig fascineret over en politisk historie i forbindelse med folketingsvalget, så er det igen værd at undersøge en ekstra gang om historien passer.

4. Hold øje med influenter. Betalt politisk indhold fra partierne kan være forklædt i alt fra hvalsnak til en videostump på 20 sekunder. Det kan synes af noget helt andet, men egentlig er det bare et politisk marketingsfif i forklædning.

5. Hold øje med likes, upvotes, kommentarer og delinger. Jo mere noget bliver delt, jo mere kan det rykke op i dagsordenen. Algoritmernes Mattæus-design betyder, at dem, der allerede har opmærksomhed får endnu mere. Uanset om det så er polemiske nyheder, platte partier eller pinagtige personager.

Læs også: Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder

Læs også: Guide: Sådan faktatjekker du politikeren

Læs også: Nej, viral video viser ikke muslimer, der angriber danske politibetjente

Forrige artikel Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook Næste artikel Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne
Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Journalist og forfatter, Jørgen Leth, har investeret store summer i en platform, der skal hjælpe danske familiers økonomi. Sådan lyder en historie i en falsk artikel, der lige nu florerer internettet. Men artiklen er blot seneste udgave af en lang række om kendte danskere. 

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.