Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

En ny rapport giver 50 anbefalinger til, hvordan falske nyheder bekæmpes i forbindelse med demokratiske valg. Anbefalingerne bygger på erfaringer, som franskmændene gjorde sig under præsidentvalget sidste år.

Hvordan bekæmper man falske nyheder?

Det spørgsmål forsøger en ny rapport at besvare. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem det franske udenrigsministerium og forsvarsministerium og bygger på erfaringer indsamlet i forbindelse med det franske præsidentvalg i 2017.

I rapporten er det blevet til 50 klare anbefalinger til, hvordan man bekæmper falske nyheder i forbindelse med demokratiske valg. Det er både staten, private aktører og civilsamfundet, herunder medierne, der sammen skal tage kampen op, konkluderer rapporten ifølge Nieman Lab - der er et journalistisk forskningsprojekt under af Harvard Universitet - som har gransket den mere end 200 sider lange rapport. 

Rapporten retter blandt andet fokus på mediernes og de statslige myndigheders roller, og hvordan de kan imødegå potentiel misinformation og desinformation. 

Forskellen på misinformation og desinformation

Understøt civilsamfundet. I et frit, demokratisk samfund er journalister og medier en væsentlig del af det yderste værn mod mis- og desinformation, står der i rapporten. Der er stor mistillid til politikere og magthavere, og derfor kan de ikke gå forrest i kampen. Staten er dog stadig vigtig for bekæmpelsen af misinformation. Den skal nemlig understøtte civilsamfundet, som er det mest effektive værn mod falske nyheder.

Undervurder ikke truslen. Misinformation og falske nyheder er skadelige. De kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet, men skal bekæmpes. Og det første skridt i en effektiv bekæmpelse af misinformation er at vurdere truslens omfang.

Pas på “boomerang-effekten”. Falske og misvisende nyheder trives på internettet. Og de trives særlig godt, når de ikke modsiges. Det er der derfor vigtigt at faktatjekke og rette dem. Alligevel er det vigtigt at vælge sine kampe med omhu. Det er nemlig ikke alle forkerte påstande, der fortjener at blive tilbagebevist. Hver gang man retter på falsk eller misledende information, risikerer man den såkaldte boomerang-effekt. Boomerang-effekten er et udtryk for, at medier spreder den falske information yderligere, når de forsøger at tilbagebevise dem. Det kan ikke undgås. Derfor bør medierne kun tage kampen op mod de påstande, der udgør den største trussel. Falske påstande, der spredes massivt på sociale medier, i tv, på nettet og i aviser, bør bekæmpes, mens misinformation uden større tilslutning bør ignoreres, lyder det i en anbefaling i rapporten.

Lav effektive faktatjek. Når medier forsøger at faktatjekke forkerte udsagn, skal de være meget påpasselige. Hvis rettelsen af den forkerte påstand sker ved at underminere den verdensopfattelse, der ligger til grund for fejlen, risikerer medierne, at de ikke retter påstanden, men i stedet forstærker den. Rapporten peger desuden på, at det er vigtigt, at korrektioner af falske påstande altid bør indeholde en forklaring af, hvordan påstanden er blevet spredt.

Genvind tilliden. Hvis misinformation skal til livs, er tillid til journalistikken afgørende. Den tillid kan journalister styrke med gennemsigtighed i deres arbejde, eksempelvis ved altid at henvise til de kilder, de benytter.

Den franske rapport indeholder yderligere anbefalinger til stater og private aktører. Anbefalingerne er baseret på en analyse af det franske samfunds forberedelser og reaktion på desinformation under præsidentvalget i 2017. Heri kommer rapporten blandt andet med konkrete anbefalinger til, hvordan staten kan understøtte civilsamfundet. 

I Danmark forbereder man sig netop nu frem mod det forestående folketingsvalg. Regeringen har nyligt fremsat en handlingsplan med 11 initiativer, der skal bekæmpe udenlandsk propaganda. Det har TjekDet tidligere skrevet om.

LÆS OGSÅ: Junk news og fake news i den franske valgkamp

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

LÆS OGSÅ: Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

Forrige artikel Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Næste artikel TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation
Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto.