Hvordan bekæmper man falske nyheder?

Det spørgsmål forsøger en ny rapport at besvare. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem det franske udenrigsministerium og forsvarsministerium og bygger på erfaringer indsamlet i forbindelse med det franske præsidentvalg i 2017.

I rapporten er det blevet til 50 klare anbefalinger til, hvordan man bekæmper falske nyheder i forbindelse med demokratiske valg. Det er både staten, private aktører og civilsamfundet, herunder medierne, der sammen skal tage kampen op, konkluderer rapporten ifølge Nieman Lab - der er et journalistisk forskningsprojekt under af Harvard Universitet - som har gransket den mere end 200 sider lange rapport. 

Rapporten retter blandt andet fokus på mediernes og de statslige myndigheders roller, og hvordan de kan imødegå potentiel misinformation og desinformation. 

Understøt civilsamfundet. I et frit, demokratisk samfund er journalister og medier en væsentlig del af det yderste værn mod mis- og desinformation, står der i rapporten. Der er stor mistillid til politikere og magthavere, og derfor kan de ikke gå forrest i kampen. Staten er dog stadig vigtig for bekæmpelsen af misinformation. Den skal nemlig understøtte civilsamfundet, som er det mest effektive værn mod falske nyheder.

Undervurder ikke truslen. Misinformation og falske nyheder er skadelige. De kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet, men skal bekæmpes. Og det første skridt i en effektiv bekæmpelse af misinformation er at vurdere truslens omfang.

Pas på “boomerang-effekten”. Falske og misvisende nyheder trives på internettet. Og de trives særlig godt, når de ikke modsiges. Det er der derfor vigtigt at faktatjekke og rette dem. Alligevel er det vigtigt at vælge sine kampe med omhu. Det er nemlig ikke alle forkerte påstande, der fortjener at blive tilbagebevist. Hver gang man retter på falsk eller misledende information, risikerer man den såkaldte boomerang-effekt. Boomerang-effekten er et udtryk for, at medier spreder den falske information yderligere, når de forsøger at tilbagebevise dem. Det kan ikke undgås. Derfor bør medierne kun tage kampen op mod de påstande, der udgør den største trussel. Falske påstande, der spredes massivt på sociale medier, i tv, på nettet og i aviser, bør bekæmpes, mens misinformation uden større tilslutning bør ignoreres, lyder det i en anbefaling i rapporten.

Lav effektive faktatjek. Når medier forsøger at faktatjekke forkerte udsagn, skal de være meget påpasselige. Hvis rettelsen af den forkerte påstand sker ved at underminere den verdensopfattelse, der ligger til grund for fejlen, risikerer medierne, at de ikke retter påstanden, men i stedet forstærker den. Rapporten peger desuden på, at det er vigtigt, at korrektioner af falske påstande altid bør indeholde en forklaring af, hvordan påstanden er blevet spredt.

Genvind tilliden. Hvis misinformation skal til livs, er tillid til journalistikken afgørende. Den tillid kan journalister styrke med gennemsigtighed i deres arbejde, eksempelvis ved altid at henvise til de kilder, de benytter.

Den franske rapport indeholder yderligere anbefalinger til stater og private aktører. Anbefalingerne er baseret på en analyse af det franske samfunds forberedelser og reaktion på desinformation under præsidentvalget i 2017. Heri kommer rapporten blandt andet med konkrete anbefalinger til, hvordan staten kan understøtte civilsamfundet. 

I Danmark forbereder man sig netop nu frem mod det forestående folketingsvalg. Regeringen har nyligt fremsat en handlingsplan med 11 initiativer, der skal bekæmpe udenlandsk propaganda. Det har TjekDet tidligere skrevet om.