Rapport: Det kan vi lære af franske mediers kamp mod falske nyheder

En ny rapport giver 50 anbefalinger til, hvordan falske nyheder bekæmpes i forbindelse med demokratiske valg. Anbefalingerne bygger på erfaringer, som franskmændene gjorde sig under præsidentvalget sidste år.

Hvordan bekæmper man falske nyheder?

Det spørgsmål forsøger en ny rapport at besvare. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem det franske udenrigsministerium og forsvarsministerium og bygger på erfaringer indsamlet i forbindelse med det franske præsidentvalg i 2017.

I rapporten er det blevet til 50 klare anbefalinger til, hvordan man bekæmper falske nyheder i forbindelse med demokratiske valg. Det er både staten, private aktører og civilsamfundet, herunder medierne, der sammen skal tage kampen op, konkluderer rapporten ifølge Nieman Lab - der er et journalistisk forskningsprojekt under af Harvard Universitet - som har gransket den mere end 200 sider lange rapport. 

Rapporten retter blandt andet fokus på mediernes og de statslige myndigheders roller, og hvordan de kan imødegå potentiel misinformation og desinformation. 

Forskellen på misinformation og desinformation

Understøt civilsamfundet. I et frit, demokratisk samfund er journalister og medier en væsentlig del af det yderste værn mod mis- og desinformation, står der i rapporten. Der er stor mistillid til politikere og magthavere, og derfor kan de ikke gå forrest i kampen. Staten er dog stadig vigtig for bekæmpelsen af misinformation. Den skal nemlig understøtte civilsamfundet, som er det mest effektive værn mod falske nyheder.

Undervurder ikke truslen. Misinformation og falske nyheder er skadelige. De kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet, men skal bekæmpes. Og det første skridt i en effektiv bekæmpelse af misinformation er at vurdere truslens omfang.

Pas på “boomerang-effekten”. Falske og misvisende nyheder trives på internettet. Og de trives særlig godt, når de ikke modsiges. Det er der derfor vigtigt at faktatjekke og rette dem. Alligevel er det vigtigt at vælge sine kampe med omhu. Det er nemlig ikke alle forkerte påstande, der fortjener at blive tilbagebevist. Hver gang man retter på falsk eller misledende information, risikerer man den såkaldte boomerang-effekt. Boomerang-effekten er et udtryk for, at medier spreder den falske information yderligere, når de forsøger at tilbagebevise dem. Det kan ikke undgås. Derfor bør medierne kun tage kampen op mod de påstande, der udgør den største trussel. Falske påstande, der spredes massivt på sociale medier, i tv, på nettet og i aviser, bør bekæmpes, mens misinformation uden større tilslutning bør ignoreres, lyder det i en anbefaling i rapporten.

Lav effektive faktatjek. Når medier forsøger at faktatjekke forkerte udsagn, skal de være meget påpasselige. Hvis rettelsen af den forkerte påstand sker ved at underminere den verdensopfattelse, der ligger til grund for fejlen, risikerer medierne, at de ikke retter påstanden, men i stedet forstærker den. Rapporten peger desuden på, at det er vigtigt, at korrektioner af falske påstande altid bør indeholde en forklaring af, hvordan påstanden er blevet spredt.

Genvind tilliden. Hvis misinformation skal til livs, er tillid til journalistikken afgørende. Den tillid kan journalister styrke med gennemsigtighed i deres arbejde, eksempelvis ved altid at henvise til de kilder, de benytter.

Den franske rapport indeholder yderligere anbefalinger til stater og private aktører. Anbefalingerne er baseret på en analyse af det franske samfunds forberedelser og reaktion på desinformation under præsidentvalget i 2017. Heri kommer rapporten blandt andet med konkrete anbefalinger til, hvordan staten kan understøtte civilsamfundet. 

I Danmark forbereder man sig netop nu frem mod det forestående folketingsvalg. Regeringen har nyligt fremsat en handlingsplan med 11 initiativer, der skal bekæmpe udenlandsk propaganda. Det har TjekDet tidligere skrevet om.

LÆS OGSÅ: Junk news og fake news i den franske valgkamp

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

LÆS OGSÅ: Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

Forrige artikel Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Unge får hjælp til at håndtere troldene i deres feed Næste artikel TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.