Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier

Regeringen trodser EU-forbud og lader rapsdyrkende landmænd massakrere bier med pesticider, hævder facebookopslag. Men den påstand er ikke længere korrekt. 

Regeringen trodser EU-lov og lader rapsproducenter bruge pesticider, der er kædet sammen med massedød hos bier.

Kilde: Facebookopslag fra gruppen Black label organisation.


Påstanden var sådan set rigtig nok for to år siden, da Black label organisation lavede opslaget. Danske landmænd fik af Miljøstyrelsen dispensation til at bruge pesticider med navnet neonikotinoider, og nogle forskere mener, at de pesticider tager livet af bier. Men forbuddet mod pesticiderne er nu skærpet, og landmændene får ikke længere tilladelse til at bruge neonikotinoider. Så nu er det helt forkert at klandre regeringen for at holde hånden over rapsproducenter.

Køber du dansk rapsolie, er du med til at udrydde bierne.

Så kontant er budskabet i et facebookopslag med den alarmerende overskrift “Bi-dræber olie.”

Problemet er, at danske landmænd smører rapsfrøene med en bestemt type pesticider, der går under navnet neonikotinoider. Og det er det rene gift for de bier, der forsøger at bestøve rapsplanterne.

Og som om det ikke var slemt nok, så er det endda den siddende VLAK-regering, der tillader landmændene at tage livet af bierne, selv om pesticiderne er forbudte ved EU-lov.

Artiklen fortsætter under billedet

Billedtekst: Det knap to år gamle facebookopslag har fået nyt liv og spredes i øjeblikket vidt på Facebook. Flere end 4.000 brugere har interageret med opslaget, men dets beskyldning mod regeringen er bare ikke længere rigtig.

I øjeblikket har facebookopslaget i den grad vind i ryggen og har nu fået mere end 4.000 interaktioner. Bag opslaget står facebookgruppen Black label organisation, der deler stærkt venstreorienteret indhold uden at tilkendegive, hvem der står bag gruppen. Og påstanden om regeringens massakre på bier florerer flere steder på sociale medier i andre afskygninger.

Men påstanden er simpelthen forældet. For landmænd smører ikke længere raps ind i den type pesticider. Opslaget bliver dermed “delt på et uoplyst grundlag,” siger Danmarks Naturfredningsforening.

Forskere er nu heller ikke så sikre på, at neonikotinoider er lig den sikre død for bier i Danmark, som facebookopslaget ellers hævder.

Deler på uoplyst grundlag

I opslaget står, at “regeringen er gået uden om EU og har givet danske landmænd dispensation til at bruge giftene” til at holde rapsjordlopper væk fra rapsplanterne. Uden giften kan lopperne sætte ødelæggende angreb ind på de gule, danske rapsmarker.

Og brugen af pesticiderne står på “lige nu,” hævder opslaget.

Men de mange facebookbrugere, der deler opslaget, overser formentlig, at opslaget har snart to år på bagen. Og det er ellers vigtigt, for i mellemtiden er det blevet forbudt for danske landmænd at bruge neonikotinoiderne til raps.

Det siger både Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen.

“Der er sket alt muligt skrækkeligt med de her pesticider, men det er formodentlig forbi nu. Så opslaget bliver delt på et uoplyst grundlag. Sidste år blev der ikke givet dispensation til landmændene, og det sker nok heller ikke i år,” siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Netop Danmark Naturfredningsforening har været en særligt kritisk stemme over for de omdiskuterede pesticider og har endda samlet underskrifter mod dem.

Forældet og forkert

Miljøstyrelsen oplyser, at de førhen har givet dispensation til, at danske landmænd kan smøre rapsfrø ind i neonikotinoider. Men det er ikke foregået siden efteråret 2017, hvor landmændene såede vinterraps. Netop på det tidspunkt, hvor opslaget først blev delt.

I 2015, 2016 og 2017 fik danske landmænd altså tilladelse til at bruge pesticiderne, der er kædet sammen med døde bier. Uden tilladelsen fra myndighederne kunne landmændene ikke bruge neonikotinoiderne, fordi de tilbage i 2013 blev gjort forbudt ved EU-lov.

Og siden 2017 er EU-loven skærpet, fordi forskere har fundet flere tegn på, at neonikotinoiderne er skidt for biers helbred:

“I april 2018 er EU-forbuddet udvidet til at gælde alle udendørs anvendelser, og Miljøstyrelsen har ikke givet nogen dispensationer i 2018,” skriver Vibeke Møller, der er funktionsleder hos Miljøstyrelsen, i en mail.

Facebookopslaget har altså i bund og grund ret i, at danske landmænd i 2017 havde fået dispensation til at smøre raps ind i neonikotinoider. Men opslaget er nu både forkert og forældet.

Per Kryger

Dog har Miljøstyrelsen for nylig givet dispensation til, at landmændene kan smøre pesticiderne på sukkerroefrø. Styrelsen mener, at det er forsvarligt for biernes helbred, så længe roerne holdes på afstand af afgrøder, der blomstrer og dermed tiltrækker bier.

En kemisk bi-bøddel?

Tilbage står spørgsmålet, om neonikotinoiderne virkelig er dødsensfarlige for bier. Og der kan faktisk godt være noget om snakken.

Men forskningen peger i flere retninger, siger Per Kryger, som er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og forsker i honningbier.

“Man kan finde artikler, der kæder neonikotinoider og døde bier sammen, men man kan også finde det modsatte,” siger han.

Ifølge Per Kryger er forskningen i bier og bidød alt andet end nem og ligetil. For når der bliver udgivet op mod 100 studier på området om året, er det svært at vide, hvad man skal forholde sig til.

Det var også den usikkerhed, der lå til grund for forbuddet mod neonikotinoider i EU.

“Forbuddet fra EU bygger i nogen grad på et forsigtighedsprincip. Der mangler klare resultater om, hvorvidt der er øget dødelighed for de bier, der er udsat for neonikotinoider.”

TjekDet har skrevet til Black label organisation, om de ikke synes, det er problematisk, at så mange deler opslaget, når det ikke længere er sandt. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Forrige artikel Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling? Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling? Næste artikel Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark? Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.