Den lavtlønnede HK’er kommer til at vinde mere ved regeringens forslag til en ny skattereform, end direktøren gør. Det påstod regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen, da reformen blev præsenteret i tirsdags.

Men det holder nu ikke helt stik.

Flere økonomer, der har kigget reformen igennem, kritiserer regeringens regnemetoder, skriver Jyllands-Posten.

“Det lyder meget skævt,” konkluderer Mikkel Høegh, der er boligøkonom hos BRFkredit, ifølge avisen. 

Og han bakkes op af professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

"For mig at se er det direkte misvisende," siger han og uddyber:

"Regnemetoden »giver ikke et retvisende billede af reformens betydning for den enkelte."

Men hvor er det, det går galt i regeringens skattereform?

Ifølge økonomerne holder forudsætninger for reformen simpelthen ikke vand. Særligt er problemet, at Finansministeriet antager, at HK’eren med en løn på 215.000 kroner om året har samme husleje som direktøren, der tjener mere end 1 million kroner om året.

Og når Finansministeriet antager det, så fylder gevinsten ved skattereformen relativt mere i HK’erens budget efter huslejeudgifter, end hvis skattegevinsten var gjort op før udgifter til husleje.

Direktøren med højere indtjening har efter at have betalt sine faste udgifter stadig et større beløb til rådighed, og skattelettelsen i procent bliver for direktøren tilsvarende mindre.

Ikke alene er det utænkeligt, at HK’eren og direktøren skulle betale det samme i husleje, men det er også misvisende at gøre skattelettelser op på denne måde, mener flere økonomer.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser over for Jyllands-Posten, at Finansministeriet skulle have fusket med tallene.

"Der er regnet fuldstændig korrekt. Der er intet at skjule, og det er politik, vi til enhver tid vil stå på mål for," siger finansministeren ifølge Jyllands-Posten.