Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

“Fra kl. 12 den fjerde lørdag før valgdagen”.

Sådan lyder reglerne for, hvornår valgplakater må klistres op på lygtepæle rundt i landet. Kandidater til Europa-Parlamentet måtte derfor hænge valgplakater op allerede i lørdags ved frokosttid, mens folketingsvalgplakater først må pryde landskabet lørdag den 11. maj samme tid.

Når danskerne har været i stemmeboksen, skal valgplakaterne fjernes senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning. Det gælder også de midler – som fx strips eller snore – der er blevet brugt til at sætte plakaterne op med.

Ifølge reglerne skal europaparlamentskandidaterne altså have fjernet deres plakater senest den 3. juni inden midnat – to dage før folketingsvalget – mens folketingskandidaternes plakater skal være væk senest den 13. juni inden midnat.

I år er dog en usædvanlig situation, fordi folketingsvalget løber af stablen så hurtigt efter europaparlamentsvalget, og derfor kan andre regler gælde i særlige tilfælde.

I en mail til TjekDet skriver Københavns Kommune, at valgplakater hængt op før den 11. maj, der er neutrale og ikke tydeligt refererer til europaparlamentsvalget, kan blive hængende efter fristen den 3. juni. De valgplakater vil så i stedet tælle som folketingsvalgsplakater, og derfor skal de først tages ned senest den 13. juni. Vejmyndigheden i hver kommune kan håndtere hver enkelt sag forskelligt, men reglerne er de samme i hele landet.

Det gælder dog kun på offentlige kommuneveje og private fællesveje. Taler vi derimod om offentlige statsveje, er situationen en anden. De administreres af Vejdirektoratet, som oplyser til TjekDet, at det ikke er lovligt at lade de neutrale plakater hænge efter den 3. juni, hvis de er sat op før den 11. maj. De tilføjer dog, at det er noget nær umuligt at håndhæve i praksis.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er svært at se på Enhedslistens plakat, om den hører til europaparlamentsvalget eller folketingsvalget.

Hvor må de hænge?

Valgplakaterne må hænge på master til vejbelysning og elforsyning på både offentlige og private veje, og på offentlige veje må de tilmed hænge på vejtræer og hegn, så længe de ikke volder skade på naturen.

Plakaterne skal som minimum hænge 2,3 meter over fortovet eller cykelstien, når man måler fra nederste kant af plakaten. Opad må der ikke være mindre end 1,5 meter fra det øverste punkt på plakaten til laveste strømførende ledning i en mast.

Det er heller ikke tilladt at hænge plakaterne mindre end 0,5 meter fra en vej og 0,3 meter fra en cykelsti målt fra den nærmeste kant af valgplakaten.

Trafiksikkerhed er også en faktor i lovgivningen om ophængning af valgplakater. De må ikke dække for færdsels- eller vejvisningstavler, og det er heller ikke tilladt at hænge dem på motorveje, motortrafikveje og frakørsler på den type veje. I midterrabatter, rundkørsler eller lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t, må der heller ikke hænge valgplakater.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vejdirektoratets illustration af regler for valgplakaters placering.

Hvordan straffes brud på reglerne?

Hvis én eller flere af reglerne bliver brudt, skal myndigheden for den vej, plakaten hænger på, kontakte den ophængningsansvarlige, der så har 24 timer til at tage plakaten ned. Derfor skal alle plakater også være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse – en plakat uden de oplysninger er også et brud på reglerne.

Bliver plakaten ikke fjernet inden fristen, fjerner myndigheden den selv og sender regningen videre til den ansvarlige, der enten er kandidaten eller partiet. Står der ikke kontaktoplysninger på plakaten, er det personen eller partiet, der åbenlyst fremgår på plakaten, som får regningen. Det kan være både Vejdirektoratet og kommunen, der står for det, men hvis politiet vurderer, at en plakat er til fare for trafiksikkerheden, kan de også finde på at fjerne den.

I Københavns Kommune er afgiften 230 kroner per plakat, der har hængt ulovligt, og 170 kroner per plakat, der er opsat for tidligt eller ikke bliver taget ned senest otte dage efter valget. Vejdirektoratet oplyser derimod til TjekDet, at deres afgift afhænger af omkostningerne ved at tage plakaten ned, og derfor varierer prisen alt efter antallet af plakater, der er blevet fjernet.

Den myndighed, der har fjernet en valgplakat, skal give de ophængningsansvarlige besked, og de har så seks måneder efter valget til at hente den eller dem. Sker det ikke, bliver plakaten destrueret. som skal hente plakaten senest seks måneder efter valget. Sker det ikke, bliver plakaten destrueret.

Der er (næsten) ingen regler for politisk reklame

Mens reglerne for valgplakater i detaljer beskriver, hvad man må og ikke må, så er der så godt som frit slag for politisk annoncering uden for det 80 cm2-store format.

Jørgen Albæk Jensen

“Man må ikke have politiske annoncer i fjernsynet, og det er vel reelt den eneste begrænsning, der er. Man må godt sende politiske annoncer på de radiostationer, der ikke er public service-stationer, så det er jo reelt alle andre end DR og Radio 24Syv,” siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvis en politiker eller et politisk parti har penge til at plastre samtlige busskure i landet til med deres politiske annoncer - også længe inden en valgdato – er der derfor ikke noget, der kan forhindre dem i det.

“Politisk reklame er en del af den almindelige ytringsfrihed, så derfor skal der være nogle særligt gode grunde, hvis man vil forbyde det,” siger juraprofessoren.

Politiske reklamer er derfor heller ikke en del af den markedsføringslovgivning, der normalt regulerer, hvad man må og ikke må, når man annoncerer. Det betyder blandt andet, at partierne kan love guld og grønne skove i deres annoncer og efterfølgende løbe fra løfterne helt uden – juridiske – konsekvenser.

“Det er jo ikke en vare, man sælger. Markedsføringsloven handler jo om, at du prøver at sælge et eller andet, og det gør du jo ikke her. Så det kan man sige med sikkerhed, den gælder ikke. Så det er op til medierne at lave faktatjek af de politiske annoncer,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Valgplakater må ikke hænges op:

  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,
  • på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
  • på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
  • nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten,
  • lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
  • højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
  • på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 

Forrige artikel Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook Næste artikel Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op Nej, EU har ikke forbudt børn under otte år at puste balloner op
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.