Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt

Udenrigsministeriet mistænker ukendte kræfter for at sprede misinformation om FN-pagten om migration ved hjælp af automatiserede robotter på Facebook. Eksperter deler mistanken.

Af Andreas KrogKristine Korsgaard, Jakob Nielsen

I debatten om den omstridte FN-migrationspagt, som underskrives i Marokko mandag, har automatiske robotter efter alt at dømme været med til at sprede misinformation og budskaber imod dansk tilslutning til pagten. Det vurderer Udenrigsministeriet i en intern undersøgelse, erfarer Altinget.

Ifølge Altingets oplysninger har Udenrigsministeriet set "klare indikationer" på, at en række opslag på Facebook har opnået stor spredning via automatiserede profiler. Men det er uklart, om der er tale om en organiseret kampagne, og om der i givet fald står udenlandske kræfter bag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser selv til den marokkanske by Marrakesh for at underskrive den omdiskuterede FN-pagt. Dansk Folkeparti har krævet Danmark holdt ude af aftalen, fordi den ifølge DF lægger op til at forbedre forholdene for migranter. 

Og på sociale medier har der floreret budskaber om, at aftalen åbner for masseindvandring fra Afrika. Regeringens jurister har blankt afvist den påstand. Tilsvarende debatter har fundet sted i en række andre lande, og flere lande har besluttet at undlade at underskrive FN-erklæringen.

I Belgien blev regeringen lørdag sprængt, da koalitionens største parti, det højreorienterede flamske parti N-VA, forlod regeringen i protest mod migrationspagten. 

Mindst 16 sider ligner robotter

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sidste uge, at han sjældent har oplevet så meget misinformation på de sociale medier som den, der har været omkring FN-pagten.

Mistanken om systematisk misinformation kommer, netop som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sidste uge advarede om, at Rusland er parat til at udføre påvirkningskampagner i Danmark med meget kort varsel. FE slog dog også fast, at det endnu ikke havde konstateret store kampagner, der kan spores til Rusland.

I sagen om FN-pagten har Udenrigsministeriet screenet en række af de åbne og offentligt tilgængelige facebooksider, der har spredt budskaber om modstand mod migrationspagten. Og ministeriets konklusion er, at mindst 16 konkrete sider i mistænkelig grad ligner automatiserede robotter.

Meget usædvanlig adfærd

Altinget har haft adgang til et dokument med nogle af de mistænkte facebookprofiler.

To uafhængige eksperter, som har gennemgået fem af profilerne, vurderer overfor Altinget, at der med stor sandsynlighed er tale om robotter, der systematisk deler opslag mod dansk tilslutning til FN-aftalen.

”Alle fem konti udviser tydelig botlignende aktivitet. Denne konklusion baserer jeg først og fremmest på, at de tit poster 8-13 posts indenfor samme minuttal. Disse ’udbrud’ kommer altid fra samme kilde, hvilket kunne betyde, at en bot er sat op til at dele alt seneste indhold herfra. I teorien kunne dette jo godt gøres manuelt, men det mener jeg ikke er mest sandsynligt – og i alle tilfælde er det meget usædvanlig adfærd,” pointerer Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet.

Den 2. december poster fire af de fem profiler tilsammen 47 opslag inden for 12 minutter. En af profilerne poster søndag 9. december 22 opslag inden for ét minut og næsten 100 opslag inden for én time. Heraf flere opslag på dansk om Nye Borgerlige og partiets modstand mod migrationspagten.

Johan Farkas hæfter sig ved, at profilerne blandt andet ikke har lagt billeder op af sig selv, deres børn eller andet, som andre facebookbrugere ofte gør. En af profilerne tilhører angiveligt en indisk mand bosiddende i Indien, men deler alligevel adskillige opslag på dansk. En anden er tilsyneladende en spansk mand bosat i Spanien.

”At alle disse konti på nær én slet ikke har nogen personlige billeder og heller ikke umiddelbart har nogen personlige posts, styrker mistanken om, at disse profiler kunne være sat op med automatiseret deling af indhold (bot-aktivitet, red.) som formål,” forklarer Johan Farkas.

Svært at fastslå

Profilerne har typisk op mod de 5.000 venner på Facebook, som er maksimum for, hvor mange venner én profil kan have. De deler mange opslag om dagen med billeder og tekster mod migrationspagten og andre budskaber imod muslimsk indvandring.

”De er relativt anonyme og laver sjældent andet end at dele andres indhold uden at tilføje personlige kommentarer,” siger ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet.

Han vurderer, at mindst tre af de fem profiler sandsynligvis er bots. Men han understreger også, at det er meget svært at fastslå, om en profil er styret af en robot eller et rigtigt menneske.

”Det er i dag muligt at lave en automatiseret profil, der ser meget menneskelig ud. Og omvendt kan det, der ligner en bot, i princippet være autentisk med et rigtigt menneske bag. Botteknologien er i konstant udvikling,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Altinget har kontaktet alle fem profiler uden at have fået respons. Alle fem profiler er venner med adskillige danske politikere, journalister og meningsdannere.

Vil underminere tillid til myndigheder

Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet har ved flere lejligheder advaret om risikoen for, at udenlandske kræfter, ikke mindst Rusland, forsøger at påvirke den politiske debat ved at sprede misinformation. Myndighedernes vurdering er, at formålet ikke nødvendigvis er at fremme en bestemt sag, men i højere grad at bidrage til en polarisering af debatten og at underminere vælgernes tillid til de demokratiske institutioner.

Netop debatten om den nye FN-pagt har været præget af mange teorier om, at danske politikere skulle være i gang med at lempe den danske udlændingepolitik ad bagvejen.

Den store modstand på sociale medier fik lørdag statsministeren til at lægge en længere tale ud på Facebook, hvor han højst usædvanligt måtte forsvare den danske tilslutning til en FN-erklæring.

Hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller Udenrigsministeriet har ønsket at kommentere de konkrete oplysninger i denne artikel.

Altinget bringer i en artikel konkrete oplysninger om fem profiler, der mistænkes for at være falske. 

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

LÆS OGSÅ: Er Danmark det eneste land i hele verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge?

LÆS OGSÅ: Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne

LÆS OGSÅ: Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

LÆS OGSÅ: Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være?

Forrige artikel Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke Næste artikel Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år
Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto.