Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt

Udenrigsministeriet mistænker ukendte kræfter for at sprede misinformation om FN-pagten om migration ved hjælp af automatiserede robotter på Facebook. Eksperter deler mistanken.

Af Andreas KrogKristine Korsgaard, Jakob Nielsen

I debatten om den omstridte FN-migrationspagt, som underskrives i Marokko mandag, har automatiske robotter efter alt at dømme været med til at sprede misinformation og budskaber imod dansk tilslutning til pagten. Det vurderer Udenrigsministeriet i en intern undersøgelse, erfarer Altinget.

Ifølge Altingets oplysninger har Udenrigsministeriet set "klare indikationer" på, at en række opslag på Facebook har opnået stor spredning via automatiserede profiler. Men det er uklart, om der er tale om en organiseret kampagne, og om der i givet fald står udenlandske kræfter bag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser selv til den marokkanske by Marrakesh for at underskrive den omdiskuterede FN-pagt. Dansk Folkeparti har krævet Danmark holdt ude af aftalen, fordi den ifølge DF lægger op til at forbedre forholdene for migranter. 

Og på sociale medier har der floreret budskaber om, at aftalen åbner for masseindvandring fra Afrika. Regeringens jurister har blankt afvist den påstand. Tilsvarende debatter har fundet sted i en række andre lande, og flere lande har besluttet at undlade at underskrive FN-erklæringen.

I Belgien blev regeringen lørdag sprængt, da koalitionens største parti, det højreorienterede flamske parti N-VA, forlod regeringen i protest mod migrationspagten. 

Mindst 16 sider ligner robotter

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sidste uge, at han sjældent har oplevet så meget misinformation på de sociale medier som den, der har været omkring FN-pagten.

Mistanken om systematisk misinformation kommer, netop som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sidste uge advarede om, at Rusland er parat til at udføre påvirkningskampagner i Danmark med meget kort varsel. FE slog dog også fast, at det endnu ikke havde konstateret store kampagner, der kan spores til Rusland.

I sagen om FN-pagten har Udenrigsministeriet screenet en række af de åbne og offentligt tilgængelige facebooksider, der har spredt budskaber om modstand mod migrationspagten. Og ministeriets konklusion er, at mindst 16 konkrete sider i mistænkelig grad ligner automatiserede robotter.

Meget usædvanlig adfærd

Altinget har haft adgang til et dokument med nogle af de mistænkte facebookprofiler.

To uafhængige eksperter, som har gennemgået fem af profilerne, vurderer overfor Altinget, at der med stor sandsynlighed er tale om robotter, der systematisk deler opslag mod dansk tilslutning til FN-aftalen.

”Alle fem konti udviser tydelig botlignende aktivitet. Denne konklusion baserer jeg først og fremmest på, at de tit poster 8-13 posts indenfor samme minuttal. Disse ’udbrud’ kommer altid fra samme kilde, hvilket kunne betyde, at en bot er sat op til at dele alt seneste indhold herfra. I teorien kunne dette jo godt gøres manuelt, men det mener jeg ikke er mest sandsynligt – og i alle tilfælde er det meget usædvanlig adfærd,” pointerer Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet.

Den 2. december poster fire af de fem profiler tilsammen 47 opslag inden for 12 minutter. En af profilerne poster søndag 9. december 22 opslag inden for ét minut og næsten 100 opslag inden for én time. Heraf flere opslag på dansk om Nye Borgerlige og partiets modstand mod migrationspagten.

Johan Farkas hæfter sig ved, at profilerne blandt andet ikke har lagt billeder op af sig selv, deres børn eller andet, som andre facebookbrugere ofte gør. En af profilerne tilhører angiveligt en indisk mand bosiddende i Indien, men deler alligevel adskillige opslag på dansk. En anden er tilsyneladende en spansk mand bosat i Spanien.

”At alle disse konti på nær én slet ikke har nogen personlige billeder og heller ikke umiddelbart har nogen personlige posts, styrker mistanken om, at disse profiler kunne være sat op med automatiseret deling af indhold (bot-aktivitet, red.) som formål,” forklarer Johan Farkas.

Svært at fastslå

Profilerne har typisk op mod de 5.000 venner på Facebook, som er maksimum for, hvor mange venner én profil kan have. De deler mange opslag om dagen med billeder og tekster mod migrationspagten og andre budskaber imod muslimsk indvandring.

”De er relativt anonyme og laver sjældent andet end at dele andres indhold uden at tilføje personlige kommentarer,” siger ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet.

Han vurderer, at mindst tre af de fem profiler sandsynligvis er bots. Men han understreger også, at det er meget svært at fastslå, om en profil er styret af en robot eller et rigtigt menneske.

”Det er i dag muligt at lave en automatiseret profil, der ser meget menneskelig ud. Og omvendt kan det, der ligner en bot, i princippet være autentisk med et rigtigt menneske bag. Botteknologien er i konstant udvikling,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Altinget har kontaktet alle fem profiler uden at have fået respons. Alle fem profiler er venner med adskillige danske politikere, journalister og meningsdannere.

Vil underminere tillid til myndigheder

Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet har ved flere lejligheder advaret om risikoen for, at udenlandske kræfter, ikke mindst Rusland, forsøger at påvirke den politiske debat ved at sprede misinformation. Myndighedernes vurdering er, at formålet ikke nødvendigvis er at fremme en bestemt sag, men i højere grad at bidrage til en polarisering af debatten og at underminere vælgernes tillid til de demokratiske institutioner.

Netop debatten om den nye FN-pagt har været præget af mange teorier om, at danske politikere skulle være i gang med at lempe den danske udlændingepolitik ad bagvejen.

Den store modstand på sociale medier fik lørdag statsministeren til at lægge en længere tale ud på Facebook, hvor han højst usædvanligt måtte forsvare den danske tilslutning til en FN-erklæring.

Hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller Udenrigsministeriet har ønsket at kommentere de konkrete oplysninger i denne artikel.

Altinget bringer i en artikel konkrete oplysninger om fem profiler, der mistænkes for at være falske. 

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

LÆS OGSÅ: Er Danmark det eneste land i hele verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge?

LÆS OGSÅ: Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne

LÆS OGSÅ: Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

LÆS OGSÅ: Russisk desinformation – Hvor bekymrede skal vi være?

Forrige artikel Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år Næste artikel Den nye generation af fake news-videoer hedder Den nye generation af fake news-videoer hedder "deepfakes"
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.