Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension

Alle partier i rød blok går til valg på skat på finansielle transaktioner, men det kan koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, lyder budskabet i en valgkampagne fra Venstre. Men om LO-arbejderen vil blive ramt så hårdt er slet ikke sikkert.

Rød blok vil indføre skat på pensionsopsparingen. Det kan koste helt almindelige danskere 100.000 kroner i løbet af et halt arbejdsliv i tabt opsparing, påstår Venstre.
Rød blok vil indføre skat på pensionsopsparingen. Det kan koste helt almindelige danskere 100.000 kroner i løbet af et halt arbejdsliv i tabt opsparing, påstår Venstre.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fakta

Venstre: “Rød blok vil indføre skat på pensionsopsparingen. Det kan koste helt almindelige danskere 100.000 kr. i tabt opsparing.” 

Kilde: Venstre

 

 

Venstre baserer deres påstand på beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank, Cepos. Men Cepos har i deres beregninger ikke taget højde for, at den nye skat på finansielle transaktioner kan få pensionsselskaberne til at handle færre aktier og obligationer. Derfor kan vi reelt ikke vide, hvilken betydning den nye skat vil kunne få for LO-arbejderens pensionsopsparing.

En samlet rød blok ønsker nu at beskatte finansielle transaktioner – altså køb og salg af aktier og obligationer. Bliver forslaget gennemført, vil det koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing, skriver den borgerlig-liberale tænketank Cepos i et notat med beregninger af konsekvenserne af den nye skat.  

Det har fået Venstre til at kritisere rød blok for at forringe LO-arbejderens pension.

Men Cepos baserer sit regnestykke på nogle antagelser, der ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden, konkluderer forskere.  

Carsten Tanggaard

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

“Den effekt, som Cepos et kommet frem til, må siges at være worst case scenario,” siger Carsten Tanggaard, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.  

Indføres den nye skat, kan det nemlig få pensionskasserne til at ændre adfærd, men det tager Cepos ikke højde for i sine beregninger. 

“Jeg siger ikke, at Cepos har regnet forkert, men de har ikke taget de afledte effekter med. Det er meget sandsynligt, at pensionskasserne ændrer adfærd, sænker deres værdipapiromsætning og på den måde kompenserer for beskatningen,” siger Carsten Tanggaard.

Dermed bliver konsekvenserne af den nye skat for lønmodtagernes pensionsopsparinger ikke nødvendigvis så voldsomme, som Cepos og Venstre hævder.

Cepos inddrager heller ikke i deres beregninger, at den nye skat vil føre til øgede indtægter i milliardklassen til staten, som eksempelvis kan bruges på at hæve folkepensionen eller sænke andre skatter.

Artiklen fortsætter under billedet

Fakta

Akademikere rammes hårdere 

Flere pensionsselskaber, som Børsen har talt med, fortæller, at skat på finansielle transaktioner vil gå ud over deres kunders opsparing. 

Og det er ifølge beregningerne fra Cepos bestemt heller ikke småpenge, der er tale om. 

Faktisk kan en 22-årig LO-arbejder miste omkring 2.600 kroner om året efter skat i tabt pensionsopsparing, eller altså de 100.000 kroner over et helt arbejdsliv.  Og en 35-årig akademiker må i øvrigt se frem til et årligt tab på hele 3.600 kroner. Alle beløb efter skat og modregning i folkepension.

Fakta

Beregningerne fra Cepos baserer sig på tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Pensionsselskaberne betaler allerede skat af afkast fra blandt andet renter, kursgevinster og udbytte. Det hedder pensionsafkastbeskatning eller PAL-skat. Skattesatsen er på 15,3 procent. Ifølge Cepos vil en skat på finansielle transaktioner i praksis medføre en forhøjelse af denne skat på 1,7 procentpoint. 

Men Cepos beregner ikke, hvor mange penge der vil gå i statskassen som følge af beskatningen. Havde skatten eksisteret i 2017, ville den have indbragt statskassen 3,5 milliarder kroner og 1,3 milliarder kroner i 2018, hvis man tager udgangspunkt i skattesatsen fra Cepos’ beregninger.

Skatteindtægterne svinger altså afhængigt af, hvor stort et aktieafkast pensionskasserne har haft det givne år. 

Usikkert grundlag 

Når Cepos kommer frem til, at den nye skat kan koste et nyuddannet LO-medlem 100.000 kroner, går tænketanken ud fra, at pensionskasserne vil købe og sælge ligeså mange aktier og obligationer, som de gør i dag. 

Desuden regner Cepos med, at den nye skat ender på 0,1 procent af omsætningen. Det var præcis, hvad Europa-Kommissionen foreslog tilbage i 2011, men Socialdemokratiet skriver ikke i deres plan, hvor høj en skat de forestiller sig. Socialdemokratiets finansordfører, Peter Hummelgaard, understreger overfor TjekDet, at man ikke har lagt sig fast på de 0,1 procent.

To økonomer er enige om, at Cepos ikke har regnet forkert. Men tænketanken har ikke taget højde for, at pensionsselskaberne vil handle færre aktier og obligationer, hvis det koster penge på grund af den nye skat. Og det mener økonomerne, at de burde have gjort.  

Peter Norman Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

“Man vil nok se, at der bliver handlet mindre, hvis en sådan skat bliver indført,” siger Peter Norman Sørensen, der er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. 

Desuden regner Cepos med, at pensionsselskaberne vil handle halvdelen af deres aktier og obligationer en gang om året og bliver ved med det. Og den antagelse er i den høje ende, mener Peter Norman Sørensen. 

“Jeg synes i forvejen, at deres (Cepos, red.) antagelser af antallet af handler lyder højt. Det virker særligt urealistisk at antage, obligationsporteføljen vendes (sælges, red.) en halv gang per år." 

Han fremhæver dog, at pensionsselskaberne ikke vil blive ramt ligeså hårdt af den nye skat som for eksempel aktiespekulanter, der køber og sælger aktier oftere i  jagten efter et hurtigt afkast.

“Til den direkte effekt har Cepos ret, når de siger, at når pensionskasser handler, så kommer det til at koste noget. Men det er ikke dem, der handler mest. De behøver ikke at handle særligt meget, de er meget langsigtede i deres investeringer,” siger Peter Norman Sørensen. 

Og Carsten Tanggaard er enig. 

“Jeg vil give Cepos ret i, at en sådan skat vil ramme pensionskasserne. Det, der så er fordelen for pensionskasser, er, at hvis de så blot opfører sig lidt fornuftigt, så laver de færre transaktioner,” siger han. 

Cepos afviser kritik: Vores beregninger er meget forsigtige 

Hos Cepos tager cheføkonom Mads Lundby Hansen kritikken af beregningerne med ro. Det er nemlig ikke rigtigt, når økonomerne siger, at Cepos ikke tager højde for, at pensionsselskaberne kan finde på at handle mindre, hvis den nye finansskat bliver en realitet. Det er bare gjort indirekte ved at regne med et lavt handelsniveau. 

“Det har vi gjort ud fra den betragtning, at vi lagde os på et lavt niveau for antallet af handler. Vi har fået meldinger, der ligger betydeligt højere, end det vi bruger i udregningen. Så i vores antagelse af antallet af handler, er der rum for, at der kan være en adfærdseffekt,” siger han. 

Mads Lundby Hansen erkender dog, at der ikke findes sikre tal for, hvor meget pensionsselskaberne handler med aktier og obligationer. Men tænketanken har været i dialog med flere af pensionsselskaberne for at finde et udgangspunkt for antallet af handler. 

Cepos regner med en finansskat på 0,1 procent i deres udregning af konsekvenserne af blandt andet Socialdemokratiets forslag. Men det tal nævner partiet ikke i deres plan. Og partiet afviser som tidligere nævnt, at de har lagt sig fast på en skat på 0,1 procent. 

“Det, jeg forholder mig til, er Europa-Kommissionens forslag. Og jeg har tidligere set, at Socialdemokratiet har sagt, at de vil tilslutte sig dette. Det er det, vi har regnet ud fra,” siger Mads Lundby Hansen.

TjekDet har bedt Venstre om et interview om brugen af Cepos' tal, men partiet er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Det er værd at bemærke, at Cepos og Venstre ikke bruger helt de samme ord, når de beskriver de påståede konsekvenser af finansskatten. Mens Cepos i deres notat skriver, at en LO-arbejder med finansskatten "vil få reduceret sin pensionsformue," tager Venstre et forbehold ved i stedet at skrive, at skatten "kan koste," når de præsenterer konsekvenserne af finansskatten.

En ide, der ikke vil dø

Skat på finansielle transaktioner er ikke nogen ny idé. Allerede i mellemkrigstiden luftede den berømte økonom John Maynard Keynes ideen, og i 70'erne blev den igen foreslået af økonomen James Tobin, som nu lægger navn til det, ideen kendes som i dag; Tobinskatten. Siden blev den for alvor genoplivet i 2011, da Europa-Kommissionen foreslog at indføre skatten, så erhvervslivet kunne være med til at betale for genopretningen af økonomien efter finanskrisen.  

Det blev ikke til noget dengang. Men ideen vil ikke dø, og en række EU-lande med Frankrig og Tyskland i spidsen samarbejder for at indføre en skat på aktiehandel. Og i Socialdemokratiets nye økonomiske plan Danmark er for lille til store forskelle står skat på finansielle transaktioner igen nævnt. Senest har også de Radikale sagt, at de ønsker en lignende beskatning. Dermed er det nu hele rød blok, der på en eller anden måde vil beskatte finansielle transaktioner.

Kongstanken er, at aktiepriser mange gange lever deres eget liv og er lidt mere voldsomme end de underliggende værdiændringer i virksomhederne. Det kan man dæmpe med en beskatning af aktiehandel.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu