Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

MOSKVA: I starten af november sidste år skrev den østrigske tabloidavis Kronen Zeitung om, at 20.000 migranter - næsten alle bevæbnede med knive - stod i Bosnien ved Kroatiens grænse og forsøgte at komme ind i EU.

En nyhed, der bredte sig som en steppebrand til medier over hele verden - inklusiv den danske avis Jyllands-Posten. Det første medie til at videreformidle historien var det store russiske nyhedsbureau Sputnik News, der udkommer på 32 forskellige sprog og ofte bliver beskyldt for at være propagandamaskine for Putins styre i Moskva.

I december sidste år kunne Altinget dokumentere, at historien om den store gruppe bevæbnede migranter var falsk. 20.000 var det samlede antal migranter, der i 2018 havde været i Bosnien. I november befandt kun omkring i alt 5.000 migranter sig i Bosnien. Og kun nogle af migranterne var bevæbnede med knive. Integrationsminister Inger Støjberg (V) fik i januar bekræftet oplysningerne hos de østrigske myndigheder.

Sandt eller ikke sandt

Det generer dog ikke Sputnik News, at historien viste sig ikke være rigtig.

"At rapportere at et andet medie rapporterer noget, betyder ikke, at vi hævder det samme. Vi rapporterer bare, at en anden rapporterer dette. Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” forklarer Tatiana Kukhareva, der er nyhedschef for den engelsksprogede version af Sputnik, da Altinget besøger Sputnik News' hovedkontor i Moskva i slutningen af april i år.

Hun mener, at Sputnik News agerer som et hvilket som helst andet internationalt nyhedsbureau gør. Nemlig ved klart at skrive hvilket andet medie de citerer historien fra. I den konkrete sag med historien om de 20.000 knivbevæbnede migranter koblede Sputnik dog - modsat Kronen Zeitung - historien direkte sammen med debatten om FN's kontroversielle migrantpagt, der skulle underskrives nogle uger senere i Marrakesh. Få dage forinden havde den østrigske regering som en af de første besluttet, at den ikke ville underskrive aftalen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Falske historier

Det er ikke al journalistik på Sputniks sider, der er lige ansvarligt og sandt. 

Siden etableringen i 2014 har Sputnik bragt falske historier om blandt andet, at: 

- Georgien tillader sex med dyr

- Tysklands kansler, Angela Merkel, tager selfies med terrorister

- Storbritannien stod bag nedskydningen af et russisk passagerfly i Egypten

- Tyrkiets præsident Erdogans datter behandler soldater fra Islamisk Stat på sit hospital

- EU sælger narko til Moldova og ønsker at implantere mikrochips under huden på sine borgere

- Paven ser Ruslands præsident, Vladimir Putin, som den eneste mand, der kan redde kristne verden over.

Faktatjekkes ikke

Sputnik News faktatjekker naturligvis de historier, som nyhedsbureauets egne journalister finder og de historier, som kommer frem på baggrund af mediets egen undersøgende journalistik, understreger Tatiana Kukhareva,

Andre mediers historier faktatjekkes til gengæld ikke. Så da Sputnik News bragte historien om de 20.000 knivbevæbnede migranter, så var der ikke tale om en beskrivelse af situationen på grænsen mellem Bosnien og Kroatien, forklarer nyhedschefen. Men blot en beskrivelse af hvad der sker i det østrigske mediebillede.

"Det ville være en anden situation, hvis vi skulle rapportere historien som en kendsgerning. Men vi rapporterer bare, at dette er en nyhedshistorie, der kører i medierne i det specifikke land,” understreger Tatiana Kukhareva med henvisning til at historien startede i Østrig i tabloidavisen Kronen Zeitung.

Europa i kaos

Ifølge en ekspert er migrant-historien en klassisk Sputnik-historie.

”Historien om bevæbnede migranter er blot en af rigtig mange historier på Sputnik, der tegner et billede af et Europa i kaos som følge af blandt andet flygtningekrisen," forklarede ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet, i december sidste år til Altinget.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på Altinget.dk

Forrige artikel På besøg: Løgnagtig propagandamaskine eller anerkendt nyhedsbureau? På besøg: Løgnagtig propagandamaskine eller anerkendt nyhedsbureau? Næste artikel Hvorfor bliver fupartiklerne med Sofie Linde og Nikolaj Coster-Waldau ikke stoppet? Hvorfor bliver fupartiklerne med Sofie Linde og Nikolaj Coster-Waldau ikke stoppet?

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.