Russisksproget artikel tager viral rundtur: ”Sverige nægtede at bekæmpe coronavirussen”

Svenskerne tror ikke på, at coronavirussen sars-cov-2 kan ramme mennesker. Derfor nægter de at bekæmpe virussen, lyder overskriften i et aserbajdsjansk medie, der slår fast, at millioner af svenskeres liv nu er i fare.

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Det russisksprogede aserbajdsjanske medie Haqqin spreder misinformation om svenskernes tilgang i kampen mod den nye coronavirus, der har fået det officielle navn sars-cov-2. I en artikel hævder mediet, at svenskerne slet ikke ser grund til at gøre noget særligt. Det skriver den svenske public service-tv-station SVT.

Haqqin, der præsenterer sig som en forkæmper for menneskerettigheder, udgav den 17. marts artiklen under overskriften ”Sverige nægtede at bekæmpe coronavirussen: Det rammer ikke mennesker”.

Men allerede inden artiklen blev udgivet, var de svenske sundhedsmyndigheder på stikkerne. De havde blandt andet netop opjusteret risikoen for smittespredning i befolkningen til ”meget høj”.  

Alligevel slår den aserbajdsjanske artikel fast, at de svenske myndigheder nu har sat millioner af menneskers liv og sundhed på spil.

I Haqqins artikel fortælles blandt andet om en coronasmittet læge, der alligevel kan passe sit job på et sygehus. Artiklen slår i det hele taget fast, at svenskerne bevæger sig rundt i samfundet, som om intet er hændt. Men også på udgivelsestidspunktet var nyheden et godt stykke fra virkeligheden og bygger på fejlagtige citater, der er suppleret med et billede fra et folkerigt torv i Stockholm – et billede, der er taget sidste sommer.

Det lyder måske umiddelbart banalt, men i skrivende stund har artiklen alene på Facebook opnået 278.415 interaktioner, viser en sammentælling i det digitale værktøj CrowdTangle, der måler spredningen af opslag på sociale medier.

Ikke mindst i den russisksprogede del af verden har artiklen vakt stor opmærksomhed

Artiklen fortsætter under billedet.

Den originale artikel fra det russisksprogede aserbajdsjansk medie Haqqin ses til venstre. I billedet til højre har artiklen været en tur gennem det automatiske oversættelsesværktøj Google Translate.

Hævder, svenske forskere ikke er bekymrede

Haqqin hævder, at de svenske myndigheder – på udgivelsestidspunktet – slet ikke havde udstukket ekstraordinære initiativer og blot ville indføre grænsekontrol og iværksætte et testprogram. Men Sverige havde i marts rent faktisk gennemført tiltag og opfordret befolkningen til at arbejde hjemme og undgå for eksempel offentlig transport – alt sammen for at hindre smittespredningen i at løbe løbsk. De svenske myndigheder har dog ikke fulgt den samme hårde strategi som blandt andre Danmark og Norge.

I historien henvises også til, at svenske forskere har manet til besindighed.

”Svenske forskere påstår, modsat kollegerne i andre lande, at coronavirussen ... ikke er farlig!” skriver Haqqin og fastslår samtidig, at det svenske samfund fungerer fuldstændig, som det plejer. Hvor den oplysning kommer fra, henstår i det uvisse.

Sportskvinde fejlciteres

Artiklens konklusion underbygges også af et citat fra den polsk-svenske triatlet Joanna Soltysiaks facebookside, hvor hun angiveligt nærmest opfordrer andre idrætsudøvere til at komme til Sverige, så de kan passe deres træning. Hun hævdes også at oplyse, at hun er bekendt med en coronasmittet læge, der sagtens kan passe sit job på et sygehus. 

Da den svenske nationale tv-kanal SVT kontakter Joanna Soltysiak, undrer hun sig over Haqqins artikel og slår fast, at hun er blevet fejlciteret, og at hun i øvrigt ikke er blevet kontaktet af Haqqin.

”Jeg er meget overrasket og var ikke opmærksom på den artikel. Jeg har bestemt ikke været i kontakt med nogen medier overhovedet. Det hele er surrealistisk,” skriver hun i en mail til SVT

Artikel forvrider den svenske virkelighed

Forskeren Martin Kragh er leder af Ruslands- og Eurasienprogrammet på Uppsala Universitet. Han har undersøgt den aserbajdsjanske artikel og bekræfter, at der en række forhold i historien, som ikke hænger sammen. 

”Ved første øjekast ser man, at overskriften er vinklet hårdt. Derudover kan man konstatere, at der er en række faktorer, der simpelthen ikke stemmer,” siger han til SVT.

Han ønsker ikke at spekulere i mediets motiv med artiklen, men peger samtidig på de mistænkelige forhold.

Martin Kragh er leder af Ruslands- og Eurasienprogrammet på Uppsala Universitet og desuden tilknyttet Center Demokratisk Integritet (CDI). (Foto: Pressebillede)

”Man får en fornemmelse af, at en person bevidst har opfundet indholdet. Det er slående, at alle dele af artiklen hælder til den negative side, hvor situationen i Sverige fastslås at være værre, end den faktisk er,” siger han.

Hjemmesiden er grundlagt af den aserbajdsjanske journalist Eynulla Fatullayev. For år tilbage arbejdede han for to aviser, der stod i opposition til landets styre, og han blev i Vesten betragtet som demokratiforkæmper.

I 2007 blev han fængslet og dømt for ærekrænkelse og terrorisme. Verden over krævede organisationer ham løsladt.

Det var blandt andet menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der klassificerede ham som samvittighedsfange, og Eynulla Fatullayev blev tildelt en ytringsfrihedspris fra Unesco

Den aserbajdsjanske journalist Eynulla Fatullayev står bag hjemmesiden Haqqin. Billedet er fra en video fra Amnesty International, der tidligere kæmpede for hans løsladelse. Senere røg de i totterne på hinanden.

Han blev benådet af den aserbajdsjanske præsident, Ilham Alijev. Men tiden i fængslet fik ham tilsyneladende på andre tanker. Nu rettede han det kritiske blik mod den vestlige verden, hvor heller ikke Amnesty International gik ram forbi. Han grundlagde Haqqin, der ifølge sin formålsbeskrivelse arbejder for at udbrede demokratiske værdier i både Europa, Rusland og Ukraine.

Den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, har advaret befolkningen mod fremmede magters forsøg på at sprede desinformation om, hvordan Sverige håndterer coronakrisen. I den forbindelse pegede han blandt andet på Aserbajdsjan, Rusland og Kina. 

Forrige artikel Hvor mange muslimer er der i Danmark? Hvor mange muslimer er der i Danmark? Næste artikel Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.