Rygte: Film om Jesus' liv som bøsse får premiere til august

En ny dokumentar, der angiveligt portrætterer Jesus som homoseksuel, har vakt forargelse i flere kredse på de sociale medier. Der er bare et lille problem. Dokumentaren eksisterer ikke.

Thomas Hedin

Adskillige brugere på de sociale medier deler i øjeblikket et opslag om en forestående premiere på en film, der har titlen "Corpus Christi", hvor Jesus hævdes at have været homoseksuel.

Men filmen eksisterer ikke og får derfor heller ikke premiere til august, som flere skriver på Facebook.

Der er tale om en fupopslag - eller rettere viralt rygte - der med mellemrum er dukket op på de sociale medier. Hver gang reagerer nogle brugere med hårde kommentarer om den 'kommende' film.

Der er altså ikke en film på vej om Jesus' liv som homoseksuel, men i 1998 havde et teaterstykke premiere i New York, hvor Jesus og hans disciple blev fremstillet som homoseksuelle. Der blev i øvrigt lavet en tv-dokumentar om skuespillerne og teaterstykket i 2012.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu