S-ordfører argumenterer med forkerte asyltal

I sit forsvar for regeringens asylstramninger får Dan Jørgensen (S) slynget om sig med forkerte fakta, viser Detektors gennemgang af asyltal.

 

Forleden deltog Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Dan Jørgensen i et program på DR P1, hvor han forsvarede regeringens asylstramninger.


"Forrige år fik vi 21.000 mennesker, som vi gav asyl. Med familiesammenføringer bliver det omkring 35.000. Til sammenligning fik vi i hele 90’erne, altså da det gik galt primært i Bosnien, et par og tyvetusinde. Det vil sige, at vi fik markant flere på ét år, end vi gjorde op igennem hele 90’erne," sagde han blandt andet i programmet.

Men DR2-programmet Detektor har tjekket Dan Jørgensens påstande, og det viser sig, at de fakta, han fremlægger i sin argumentation, slet ikke er korrekte.

I citatet kommer Dan Jørgensen med tre påstande. For det første påstår han, at Danmark gav asyl til 21.000 personer i 2015. For det andet, at det inklusiv familiesammenføringer blev til i alt 35.000 personer og for det tredje, at Danmark fik markant flere asylansøgere i 2015 end op igennem 90’erne sammenlagt.

Danmarks Statistik oplyser til Detektor, at Danmark gav asyl til 10.849 i 2015, altså kun godt halvdelen. Der var omkring 21.000 som søgte asyl i løbet af 2015, men af dem fik mere end 5.000 afslag, mens andre først har fået behandlet deres asylansøgninger efter 2015. Dan Jørgensen har altså ikke ret i, at Danmark gav asyl til 21.000 i 2015.

Detektor har også spurgt Danmarks Statistik, om det er rigtigt, at der endte med at være 35.000, der fik asyl i Danmark i 2015, når man tæller dem med, der kom hertil efter familiesammenføringsreglerne. Og tallene viser, at der sidste år var 11.645 personer, der fik tilladelse til at komme til Danmark på grund af familiesammenføring. Så her har Dan Jørgensen heller ikke styr på tallene.

Ifølge Danmarks Statistik kom altså 11.645 til Danmark via familiesammenføring i 2015. Lagt sammen med de 10.849, der fik asyl, giver det ialt 22.494. Langt under Dan Jørgensens påstand om 35.000. Man skal dog tage højde for, at der er tidsforskydninger i behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring. Har en person fået asyl i Danmark i 2015 og søgt om familiesammenføring, kan det altså sagtens være, at familien først kommer til Danmark senere end 2015. Desuden skal man også være opmærksom på, at Danmarks Statistiks tal for familiesammenføring også inkluderer familiesammenføringer med personer af dansk oprindelse og ikke kun flygtninge.

Endelig har Detektor også spurgt Danmarks Statistik til asyltallene fra 1990’erne. Arkiverne viser, at 138.500 fik asyl i den periode, når man tæller familiesammenføringer med. Langt flere end "et par og tyvetusinde" som Dan Jørgensen ellers oplyser - og langt flere end i 2015.

Du kan læse, hvad han har at sige til sit forsvar og resten af Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Falsk sikkerhedsrådgiver analyserer svensk flygtningepolitik Falsk sikkerhedsrådgiver analyserer svensk flygtningepolitik Næste artikel Talskvinde finder ’usynligt’ belæg for aflytning af Trump
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.