S-ordfører argumenterer med forkerte asyltal

I sit forsvar for regeringens asylstramninger får Dan Jørgensen (S) slynget om sig med forkerte fakta, viser Detektors gennemgang af asyltal.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 

Forleden deltog Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Dan Jørgensen i et program på DR P1, hvor han forsvarede regeringens asylstramninger.


"Forrige år fik vi 21.000 mennesker, som vi gav asyl. Med familiesammenføringer bliver det omkring 35.000. Til sammenligning fik vi i hele 90’erne, altså da det gik galt primært i Bosnien, et par og tyvetusinde. Det vil sige, at vi fik markant flere på ét år, end vi gjorde op igennem hele 90’erne," sagde han blandt andet i programmet.

Men DR2-programmet Detektor har tjekket Dan Jørgensens påstande, og det viser sig, at de fakta, han fremlægger i sin argumentation, slet ikke er korrekte.

I citatet kommer Dan Jørgensen med tre påstande. For det første påstår han, at Danmark gav asyl til 21.000 personer i 2015. For det andet, at det inklusiv familiesammenføringer blev til i alt 35.000 personer og for det tredje, at Danmark fik markant flere asylansøgere i 2015 end op igennem 90’erne sammenlagt.

Danmarks Statistik oplyser til Detektor, at Danmark gav asyl til 10.849 i 2015, altså kun godt halvdelen. Der var omkring 21.000 som søgte asyl i løbet af 2015, men af dem fik mere end 5.000 afslag, mens andre først har fået behandlet deres asylansøgninger efter 2015. Dan Jørgensen har altså ikke ret i, at Danmark gav asyl til 21.000 i 2015.

Detektor har også spurgt Danmarks Statistik, om det er rigtigt, at der endte med at være 35.000, der fik asyl i Danmark i 2015, når man tæller dem med, der kom hertil efter familiesammenføringsreglerne. Og tallene viser, at der sidste år var 11.645 personer, der fik tilladelse til at komme til Danmark på grund af familiesammenføring. Så her har Dan Jørgensen heller ikke styr på tallene.

Ifølge Danmarks Statistik kom altså 11.645 til Danmark via familiesammenføring i 2015. Lagt sammen med de 10.849, der fik asyl, giver det ialt 22.494. Langt under Dan Jørgensens påstand om 35.000. Man skal dog tage højde for, at der er tidsforskydninger i behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring. Har en person fået asyl i Danmark i 2015 og søgt om familiesammenføring, kan det altså sagtens være, at familien først kommer til Danmark senere end 2015. Desuden skal man også være opmærksom på, at Danmarks Statistiks tal for familiesammenføring også inkluderer familiesammenføringer med personer af dansk oprindelse og ikke kun flygtninge.

Endelig har Detektor også spurgt Danmarks Statistik til asyltallene fra 1990’erne. Arkiverne viser, at 138.500 fik asyl i den periode, når man tæller familiesammenføringer med. Langt flere end "et par og tyvetusinde" som Dan Jørgensen ellers oplyser - og langt flere end i 2015.

Du kan læse, hvad han har at sige til sit forsvar og resten af Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Hverken Timberlake eller Cyrus blev anholdt Hverken Timberlake eller Cyrus blev anholdt Næste artikel Forskere: Højere fartgrænser giver flere dødsfald på vejene Forskere: Højere fartgrænser giver flere dødsfald på vejene
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.