S overfortolker forskning om flygtningestramningers effekt

I 2015 stemte Socialdemokratiet imod at skære i børnechecken til flygtningefamilier. Nu stemmer partiet for, fordi der er kommet ny viden på området. Men hvad består den nye viden egentlig i?

 



Socialdemokratiet har skiftet holdning og vil nu gerne være med til at skære i børnechecken til flygtningebørn, fordi partiet har fået ny viden, der viser, at størrelsen på velfærdsydelser har større betydning for tilstrømningen af asylansøgere. Men partiet overfortolker forskningen på området, fortæller DR2-programmet Detektor.

I 2015 stemte Socialdemokratiet imod at skære i checken til flygtningebørn, men bakker altså nu op om et forslag, der gør det endnu sværere at få ydelsen.

Flygtningebørn får mindre børnecheck

“Retten til at modtage velfærdsydelser har vist sig at have en større betydning for tilstrømningen, end vi forestillede os i 2015. Vi anerkender som parti, at antallet har en betydning for vores velfærdssamfund og vores evne til at integrere. Derfor synes vi, at det er helt naturligt at gå ind for optjeningsprincipper,” sagde Trine Bramsen (S) den 29. marts i år til Jyllands-Posten.

Jan-Paul Brekke, forsker ved Institutt for Samfunnsforskning i Oslo, står bag den rapport, som Socialdemokratiet i første omgang henviser til. Og han afviser, at man kan bruge undersøgelsen til at sige, at det specifikt er retten til velfærdsydelser, der betyder noget for tilstrømningen af asylansøgere.

"Vi har set på ni lande og de ændringer, der er lavet inden for et bestemt tidsrum. I alle lande i denne periode har stramninger påvirket antallet af asylansøgere. Vi så på de overordnede tendenser. Vi så ikke på de enkelte tiltag," fortæller Jan-Paul Brekke til Detektor.

Socialdemokratiet henviser derudover til en artikel i Jyllands-Posten fra september 2015, hvor direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen revurderer sit syn på effekten af at skære i velfærdsydelserne og mener, at de er med til at påvirke, hvor mange der søger asyl i Danmark. Men han afviser også, at hans udtalelse kan bruges som argument for Socialdemokratiets u-vending.

"Vi har hele tiden sagt, at det usikkert hvilken betydning det har. Der er ingen, der kan sige præcist hvilken betydning, de enkelte stramninger har. Det vi kunne se i 2015 var, at summen af stramninger havde en betydning, og den var større, end de fleste havde forudset, inden flygtningene væltede ind over grænsen i sommeren 2015. Det var derfor man måtte revurdere betydningen af den samlede sum af stramninger, der var lavet i årene i den periode. Men hvilken betydning præcist velfærdsydelser havde i den store samling af ændringer i samfundsforholdene i sommeren og efteråret 2015, det er der jo ikke nogen, der kan have nogen præcis viden om", siger Jonas Christoffersen til Detektor.

Endelig peger Socialdemokratiet på en tredje kilde til at bakke deres påstand op, nemlig at man bare kan se på tallene for, hvor mange flygtninge, der rent faktisk er kommet til Danmark siden stramningen i 2015. Men tallene alene kan ikke vise de enkelte stramningers effekt.

Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI, vil ikke afvise, at velfærdsydelserne har en betydning, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget forskningsmæssigt bevis for det.

"Betydningen af ydelsesniveauet for tilstrømningen har man ikke målt isoleret set. Det, man har målt, er den samlede velfærdspakke og levestandarden. Og i og med at ydelserne for flygtninge i Danmark betyder meget, er over halvdelen af deres forventede indkomst de første mange år, vil man på baggrund af den forskning forvente, at ydelsesniveauet har en betydning for tilstrømningen," siger Torben Tranæs.

Du kan se hele Detektors faktatjek her.

Forrige artikel Danskerne tror, der er tre gange så mange på kontanthjælp, som der reelt er Næste artikel Kan du få den nye iPhone for 5 kroner? Kan du få den nye iPhone for 5 kroner?
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.