S overfortolker forskning om flygtningestramningers effekt

I 2015 stemte Socialdemokratiet imod at skære i børnechecken til flygtningefamilier. Nu stemmer partiet for, fordi der er kommet ny viden på området. Men hvad består den nye viden egentlig i?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



Socialdemokratiet har skiftet holdning og vil nu gerne være med til at skære i børnechecken til flygtningebørn, fordi partiet har fået ny viden, der viser, at størrelsen på velfærdsydelser har større betydning for tilstrømningen af asylansøgere. Men partiet overfortolker forskningen på området, fortæller DR2-programmet Detektor.

I 2015 stemte Socialdemokratiet imod at skære i checken til flygtningebørn, men bakker altså nu op om et forslag, der gør det endnu sværere at få ydelsen.

Flygtningebørn får mindre børnecheck

“Retten til at modtage velfærdsydelser har vist sig at have en større betydning for tilstrømningen, end vi forestillede os i 2015. Vi anerkender som parti, at antallet har en betydning for vores velfærdssamfund og vores evne til at integrere. Derfor synes vi, at det er helt naturligt at gå ind for optjeningsprincipper,” sagde Trine Bramsen (S) den 29. marts i år til Jyllands-Posten.

Jan-Paul Brekke, forsker ved Institutt for Samfunnsforskning i Oslo, står bag den rapport, som Socialdemokratiet i første omgang henviser til. Og han afviser, at man kan bruge undersøgelsen til at sige, at det specifikt er retten til velfærdsydelser, der betyder noget for tilstrømningen af asylansøgere.

"Vi har set på ni lande og de ændringer, der er lavet inden for et bestemt tidsrum. I alle lande i denne periode har stramninger påvirket antallet af asylansøgere. Vi så på de overordnede tendenser. Vi så ikke på de enkelte tiltag," fortæller Jan-Paul Brekke til Detektor.

Socialdemokratiet henviser derudover til en artikel i Jyllands-Posten fra september 2015, hvor direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen revurderer sit syn på effekten af at skære i velfærdsydelserne og mener, at de er med til at påvirke, hvor mange der søger asyl i Danmark. Men han afviser også, at hans udtalelse kan bruges som argument for Socialdemokratiets u-vending.

"Vi har hele tiden sagt, at det usikkert hvilken betydning det har. Der er ingen, der kan sige præcist hvilken betydning, de enkelte stramninger har. Det vi kunne se i 2015 var, at summen af stramninger havde en betydning, og den var større, end de fleste havde forudset, inden flygtningene væltede ind over grænsen i sommeren 2015. Det var derfor man måtte revurdere betydningen af den samlede sum af stramninger, der var lavet i årene i den periode. Men hvilken betydning præcist velfærdsydelser havde i den store samling af ændringer i samfundsforholdene i sommeren og efteråret 2015, det er der jo ikke nogen, der kan have nogen præcis viden om", siger Jonas Christoffersen til Detektor.

Endelig peger Socialdemokratiet på en tredje kilde til at bakke deres påstand op, nemlig at man bare kan se på tallene for, hvor mange flygtninge, der rent faktisk er kommet til Danmark siden stramningen i 2015. Men tallene alene kan ikke vise de enkelte stramningers effekt.

Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI, vil ikke afvise, at velfærdsydelserne har en betydning, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget forskningsmæssigt bevis for det.

"Betydningen af ydelsesniveauet for tilstrømningen har man ikke målt isoleret set. Det, man har målt, er den samlede velfærdspakke og levestandarden. Og i og med at ydelserne for flygtninge i Danmark betyder meget, er over halvdelen af deres forventede indkomst de første mange år, vil man på baggrund af den forskning forvente, at ydelsesniveauet har en betydning for tilstrømningen," siger Torben Tranæs.

Du kan se hele Detektors faktatjek her.

Forrige artikel Danskerne tror, der er tre gange så mange på kontanthjælp, som der reelt er Næste artikel Kan du få den nye iPhone for 5 kroner? Kan du få den nye iPhone for 5 kroner?
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.